Historier & billeder

Bemærk ved billedgallerierne: at hvis cursoren føres ind over billedet ses billedets titel i toppen af billedet, læg også mærke til at men (med cursoren på de små billedikoner) kan 'blade rundt' i arkivet. Der er løbende links til Ries dagbog i den 'rå' og uredigerede form mens en 'printervenlig' pdf version med billeder kan downloades fra forsiden.

10. maj
Så kom vi endelig af sted. Onsdag aften mindre end to timer efter Rie's afskedsreception i Frederiksberg kommune. Og nu bare 11 dage efter ligger vi i Ostende, hvor vi har bevilliget os selv en overliggerdag og besøgt vores gode belgiske ven Georges (som nogen måske husker fra Øst’s pinsetur i 2006).

Turen hertil har været præget af ret dårligt vejr, og først og fremmest har det været h........ koldt og ind imellem ganske vådt og blæsende. Men kombinationen af et par rigtigt lange hug (SKK-Kiel: 175nm, Helgoland-Lauwersoog 105 nm & Ijmuiden-Ostende: 96nm) kombineret med ’pensionistruten’ ad de hollandske kanaler, har gjort at det ser ud som om vi når frem til vores fødselsdagsfest hos Roger og Kristin i Totnes.

læs mere i Ries dagbog

 

Billeder fra turen hjemmefra og til Dunkerque:

24. maj
Så er vi i Bembridge på Isle of Wright. Et helt fortryllende sted og et stykke ægte 'upper-middle class' England. Lige nu udnytter jeg adgangen til frit internet i Bembridge Yacht Club, mens vi nedsvælger en kølig pint af det lokale 'ale'. Hertil kommer, at det er blevet sommer med 23-24 grader midt på dagen, høj sol og ingen dieselvarmer på om natten. På fredag kommer Buller og søndag starter vores Southerly Regatta i Yarmouth.

Det har dog ikke været det rene lagkage siden Ostende, hvor det stadig var djævelsk koldt og temmelig blæsende. Men efter en dag i Dunkerque ankom vi i fint vejr til Dover, hvorfra vi i god ro og orden klarede vores 70 års fødselsdagsfest i Totnes (Devon). Herfra videre i stadigt bedre vejr, omend med meget tæt tåge til søs (og sigtbarhed ned til et par hundrede meter), via Rye og Brigthon, hvorfra vores engelske reservedatter Amy sejlede med over weekenden.

læs mere i Ries dagbog

 

Billeder fra turen mellem Dover og Bembridge:

 

6. juni
Siden sidst er Buller ankommet (i Lymington), viu har sejlet Southerly regatta og vi er ankommet til Braye på Alderny. Vi håber snart at kunne bringe billeder (opsaetningen af siderne driller) men ind til videre maa det være nok at prale lidt: I Southerly regattaen, hvor der ialt var ca 30 deltagende Southerlys fra 32 til 49 fod, var der i alt fire uafhængige sejladser. Vi blev bedste 110'er (af 9 baade) med to 1. pladser og en 2. plads (en udgaaet hvor kun en af de store både gennemfoerte pga meget let luft). En af sejladserne vandt vi overalt og en blev vi nr 4 overalt i én. Det var da OK, og rigtig sjovt at prøve sejlads pa det beroemte 'TheSolent'.

læs mere i Ries dagbog

 

Billeder fra Southerly Regatta 2010:

 

8. juni
Havnen på Alderny (der ikke er nogen havn) og truslen om frisk vind fra N, har gjort at vi har forlagt recidensen til St.Peter Port på Guernsey. Vi var der med Lejla i 2000 og gensynet har været positivt. Rie og Buller Har været på busrundtur på øen mens jeg sad tilbagefopr at vente på at vores påhængsmotor (der ellers har virket upåklageligt men som svigtede på Alderny) skal komme tilbage fra 'doktoren'. Det har givet mig fred til at 'lege kontor' og med en gratis internet forbindelse også til at få ordnet billeder og justere lidt på lay-out'et af denne side og jeg er nu næsten tilfreds.

Et stadigt ustabilt vejr gjorde at vi besluttede at besøge Herm med offentlig transport, og ikke på egen køl. Herm er en meget smuk lille ø med meget varierede landskaber, men den har nu mere karakter af en stor subtropisk park, indrettet primært til besøgende på dagture, end et egentligt levende øsamfund.

læs mere i Ries dagbog
 

Billeder fra turen mellem Bembridge og Alderey:

 

Billeder fra turen på Guernsey & Herm

 

15. juni
Efter en dag med heldagsregn er vi så kommet til Frankrig. 54 nm fra Guernsey til St.Malo. Facinerende by med bymur hele vejen rundt og masser af butikker og restauranter 'inter muros'. Herfra vider op af floden La Rance der er adskildt fra det åbne hav ved en dæmning der rummer et kraftværk drevet af de op til mere end 13m (!) store tidevandsforskelle. Altså gennem en sluse og ind i et meget varieret og smukt område, hvor der stadig er tidevand, men hvor det er kraftværket der bestemmer hvornår det er hhv høj og lavvande oh hvor meget (der udgives særlige tabeller). Først en nat ved en gratis bøje i St.Suliac og herefter videre til Dinan. Det sidste stykke før slusen (ind til det ikke tidevandspåvirkede område) over områder, der på det specialindkøbte franske søkort angiver dybder på 9 meter over korttets datum (dvs '0')

læs mere i Ries dagbog

 

Billeder fra turen til St.Malo & Dinan:
 

25. juni
Der er sket rigtig meget siden sidst. Først og fremmest er det nu blevet sommer. Så er Niels ankommet og i dag til morgen rejste Buller hjem. Pt. ligger vi i Treguier efter et par fantastiske dage i Binic (hvor Niels kom med), St-Quai-Portrieux (hvor vi spiste muslinger og frites i stor stil, hvor vi gik på marked og hvor vi fik to store 'ederkoppe krabber' forærende af de lokale), Paimpol og endelig den helt fantastiske ø 'Ile de Brehat'. Ile de Brehat er et af de steder jeg igen og igen har studeret i RCCPF/IMRAY's pilots og hvor jeg altid har drømt om at komme ind i naturhavnen 'La Cordiere' og tørre ud; og nu lykkedes det og i fantastisk solskinsvejr. Buller der ellers er svær at imponere gik bare rundt med mudderet piblende op mellem tæerne og gentog igen og igen: 'det er weird' . På den lidt mere negative side fik jeg et ubehageligt hold i ryggen mens vi lå i Dinan, det gjorde mig stort set immobil i flere dage; men telefon konsultationer med skibslægen (Granddoktor Peter) samt besøg hose en fransk kiropraktor har lettet selv om jeg stadig her mere end 10 dage senere er temmelig plaget af dårlig ryg.

 læs mere i Ries dagbog
 

Billeder fra turen mellem Dinan og Ile de Brehat:

 
2. juli
Tiden flyver af sted. Vi ligger nu i L’Aberwrac’h, den sidste station inden vi skal runde de skarpe hjørne (fastlands Frankrigs vestligste punkt) og fortsætte sydpå gennem Chenal du Fur og  Raz du Sein. Vi har bevilliget os et par fridage. Siden Tréguier, hvor Buller rejste hjem, har vi besøgt Ploumenac’h og Morlaix, hvorfra Niels tog TGV (de franske hurtigtog >300 km/t) til Paris og videre hjem. Herfra videre til Ile de Baz og nu altså L’Aberwrac’h.  Især Ploumenac’h på den såkaldte ’Røde Granitkyst’ var en helt speciel oplevelse: En naturhavn hvor en kunstig tærskel (sill) holder vandet tilbage ved ebbe, så også kølbådene (alle er fortøjet i lange rækker mellem bøjer) kan holde sig flydende. Fint sted med gode gåture (jo det går langsomt bedre med ryggen) og små bistro’er.

Og så har vi været i kontakt med Røde Orm, der ligger bare 85 nm øst for os, så det ligner et ’SKK træf’ her i løbet af et par dage eller tre, mere om det senere.

Læs mere i Rosemaries dagbog
 
Billeder fra turen mellem Ile de Brehat og L'Aberwrac'h

 

11. juli
Så er vi Benodet i det sydlige Bretagne. Alt har ændret sig. De store dønningers tid er (i det mindste for en tid) forbi. Kysten er lav og med store bugter med sandstarnde og vejret er blevet varm,ere. For at komme hertil skal man igennem to passager dere er 'berygtede' for deres strømforhold: 'Chenal du Four' og 'Raz du Sein' og disse kan passende deles i to ved at stoppe i Camaret, der i øvrigt er et meget dejligt sted. Det gjorde vi så efter i øvrigt at kunne konstatere at 'timing' er altafgørende, idet vi kom gennem de 'farlige' steder helt uden at forstå hvad problemet var (men det skal tages alvorligt)

I Camaret indhentede Bent og Karin os så endelig. Vi mødte dem på vej ud  fra L'Aberwrac'h og vi fik lige snakket sammen på VHF'en, men nu fik vi rigtig tid til at udveksle historier over betydelige mængder af skaldyr og hvidvin.

Fra Camaret videre til Audierne (også et fint setd) og Benodet (hvor kraftig strøm på tværs af flydebroerne gav anledning til megen underholdning), og nu på andendagen i Odet floden ligger vi så for anker under mere rolige omstændigheder.

Læs mere i Rosemaries dagbog
 

Billeder fra turen mellem L'Aberwrac'h og Benodet

 

 

20. juli
Nu på Ile de Groix og rigtigt på sydkysten af Bretagne. Efter rundingen af de skarpe hjørner kan vi virkelig mærke at vejret og naturen er blevet mildere (selv om badevandstemperaturen stadig er prohibitiv). Fra Odet floden - hvor vi havde en fin ankerplads - videre til Port la Foret, hvor vi var (planlagt) indeblæste et par dage. Et rigtigt sejlercentrum med alle former for maritim service (vi fik bl.a et meget vigtigt 1000 timers eftersyn på motoren), sejlerskoler, kæmpetrimaraner og 60' footers, altså masser at se på. Herfra besøgte vi (på cycle) Concarneau, der er en rigtig turistfælde, men dog et besøg værd.

Fra Port la Foret videre til Port-Louis (meget fint sted) ved L'Orient (der er særlig berømt/berygtet for enorme tyske efterladenskaber fra Slaget om Atlanten, i form af kæmpestore U-båds hangarer (læs 'Das Boot'), men som også har et spændende museum for sejlsport. Og nu altså på Ile de Groix der er en spøjs blanding af Ven og Gilleleje men med en betydelig mere interessant af gode og betalbare restauranter. Vi følges stadig med Bent og Karin fra Røde Orm og planlægger i dag en cycletur.

læs mere i Ries Dagbog
 

Billeder fra turen mellem Benodet og Ile de Groix  

31. juli
Så er vi kommet til Pornic lige syd for Loirefloden. Badevandet til søs er for første gang mere end 18º, og husenes tage er blevet røde. Vi er dermed ude af Bretagne og vil i de kommende uger være i depardementerne Vendée og Charente Maritime, og iht Reeds Nautical Almanac er vi nu i den sydlige Biscay.

De seneste 10  dage har været præget af stabilt vejr med vindstille om natten og søbrise, der langsomt begynder ved 11 tiden for at nå op til 8-10 ms sidst på dagen og så igen forsvinde helt ved 20 tiden. Perfekt vejr, og ud af de seneste 10 nætter har vi da også kun haft direkte 'bro-adgang' en enkelt af dem. Golfe de Morbihan har været en betagende oplevelse med fine ankerpladser og et tidevand der mellem øerne kan løbe op til 9 knob (vi oplevede dog ikke mere end 6½). Herfra til Belle Ile og Houat, hvor især Belle Ile var fantastisk. Vi havde nogle gode cykelture, og de var ikke kun var nedad bakke!(den ø -altså belle Ile- er virkelig 'Belle' og det er ikke il(d)e..., unskyld).

Efter nu små to måneder i Frankrig må jeg sige at det ikke er overraskende at landet er verdens største turistmål (ifgl World Tourist Organisation var mere end 10% af alle verdens samlede turistrejser i 2000 til Frankrig).

læs mere i Ries dagbog
 

Se billeder fra turen mellem Port Houligen og Ile de Houat  

20. august
Der er gået næsten 20 dage siden jeg skrev sidst. Tiden er fløjet af sted og de navigatoriske udfordringer er blevet erstattet af rutiner som indkøb på markeder og madlavning (her er et par opskrifter som vi ofte bruger). Vi er i den franske højsæson i et af de store turistområder. Det er sol, strande, cykelture og oplevelser i land, der optager os.

Lige nu ligger vi i Royan (i Garonnefloden nord for Bordeaux). Hvor vi i øvrigt har været og hvornår, kan man se på oversigtskortet; her lidt om de mennesker vi har mødt.

Det har først og fremmest været min fætter med kone og børn (Esteban, Arantza, Martín og Tómas), der er på tur i deres 'camper' og som vi havde to gode dage med i Les Sable d'Olonne. I Saint-Denis mødte vi et af mine fjerne familiemedlemmer Jørgen (en  'kvartonkel' (og hans franske veninde Midette), meget søde mennesker (som jeg aldrig havde mødt før). Men også Michel og Christine fra Bretagne i deres aluminiumsbåd "Tahitou" og Yan fra Nantes, der havde studeret et år i København og talte fint dansk, var gode bekendtskaber. Endelig må jeg nævne den fantastiske modtagelse vi fik i sejlklubben i Ars en Ré (Cercle Nautique d'Ars en Ré), hvor vi blev behandlet som gamle venner, der fik lov at deltage i deres hyggelige samvær, næsten som i een stor familie, hvor alle kendte hinanden.

Om få dage sejler vi videre. Denne gang ca. 135 nm mod syd til Bayonne og St-Jean-de-Luz i den sydfranske del af Baskerlandet, herfra videre til det spanske Baskerland, hvor Leila støder til os (i San Sebastian).

Læs mere i Ries dagbog (til 1-8)

 

 
Se billeder fra turen mellem Pornic og Royan  
31. august
Efter en ret begivenhedsløs passage fra Royan til Angelet (135 nm på 24 time heraf bare 6 timer for sejl) var vi i  Baskerlandet, der ligger på begge sider af den spansk-franske grænse. Det var med det samme meget tydeligt at vi havde flyttet os både klimatisk og kulturelt. Den baskiske kultur, identitet og selvforståelse er i centrum og det baskiske sprog (der er helt uforståeligt og end ikke er et indo-europæisk sprog men en gruppe helt for sig selv) tales på ind til flere af TV kanalerne.

Havnen i Angelet er ikke umiddelbart spændende og der var ikke mange gæstene både, men stedet er et fint udgangspunkt for cykelture til Bayonne (meget spændende middelalderby) og Biarritz (klassisk fransk badeby fra sidste halvdel at 1800 tallet) med stedets mylder af sommerferiegæster.  

Videre til St Jean de Luz og i går ankom vi så til Hondarriba på grænsen mellem Frankrig og Spanien og her agter vi at blive de kommende to uger til Lejla ankomme den 13. september. Ind til da skal vi dyrke familieskabet (Esteban & Arantza), lige som vi planlægger en uges tur i baglandet, hvor vi bl.a. er meget tæt på nogle af spaniens bedste vindistrikter.

læs mere i Ries dagbog
 
 
Billeder fra turen mellem Royan og Hondarriba  
   

s/y Troldand

Powered By CMSimple.dk | Design By Dotcomwebdesign.com