Athen

Nogle dage i Athen på vej hjemover (december 2014)
På vores tur hjem fra Messolonghi bevilligede vi os selv fire overnatninger på et udmærket centralt beliggende hotel i Athens centrum. Det gav os tre fulde dage, som vi udnyttede til at 'lege' rigtige turister. Og Athen er virkelig en 'messe værd' (selv om det normalt er om Rom man siger dette). Ud over de mange antikke ruiner oma. (nogen kalder det væltede sten): Akropolis, Agoraen, og det dertil hørende ny museum, så vi et meget interessant historisk museum der omhavdlede det moderne Grækenlands historie. Her var der også en supergod vandreudstilling, hvor min store interesse for begreberne territorium, stat og nation blev beskrevet i et Balkan-perspektiv. Og så er Athen simpelthen sjov at slentre rundt i. Der er alt: Fra et kæmpe marked over unge hip-hoppere der danser break dance til parlamentet med deres vagt af soldater iklæt en noget speciel uniform. Og lige foran parlamentet  en tragisk reminder om situationen i Grækenlands nærområde: En stor demonstration med sultestrejkende flygtninge fra borgerkrigen i Syrien: 'We faced death passing the sea, now we are sleeping at Greek streets' & 'Merry Christms from Syrian refugees'. En påmindelse om, hvor priviligerede vi er.
Læs mere i Ries dagbog

Billeder fra vores ophold i Athen

Vælg et billede og brug piletaster for at se billederne i stor størrelse

Til oversigten over billeder fra 2014