De følgende overvejelser er sammenstillet på grundlag af egne erfaringer samt et stort antal forskellige kilder. Man må gerne være uenig og i den sidste ende er det jo 'skippers' eget ansvar, hvad man vælger. Om valg af ankerspil (vigtigt) kan du læse på en særskildt side.
Om forskellige ankertyper
Ankret har siden antikken været en uundværlig det af bådens udstyr og der er intet der kan føre til en mere ophidset diskussion blandt sejlere end, hvilken type ankergrej, der skal vælges, men det kan (under en 'alt andet lige' forudsætning) næppe diskuteres:
Når dette er sagt er problemet så hvilken ankertype man skal vælge, og der bliver det helt sikkert svært at opnå enighed. Lad os først se på nogle forskellige muligheder:
 |
 |
| Stok-anker (en: Fishermans anchor). Det klassike anker kendt i forskellige varianter siden antikken | Paraply-anker. Et anker, er at det ikke fylder meget og kun er velegnet til gummi-båden (men kun under opsyn) |
 |
|
| Det klassiske CQR (secure) anker er det første egentlige letvægts-anker udviklet i begyndel-sen af 1930'erne | Bruce (Claw)-anker. Oprindelig udviklet til bore-platforme. Ved introduktionen i 1970' erne meget hurtigt populært |
|
|
 |
| Delta-anker der er Lewmars videre-udvikling af CQR ankret men uden bevægelige dele | Danforth-anker. Ud-viklet i USA i 1940' erne. findes i mange varianter (bla Fortress i aluminium) |
 |
|
| Rocna-anker en New Zealandsk type, der i dag er mange langturs-sejleres foretrukne anker |
Jeg har i tidens løb læst et utal af ankertests, hvor en af de mere omfattende er fra Yachting Monthly, dec. 2006 og lavet i samarbejde med det amerikanske Sail Magazine. Testen bygger på en kombination af forskellige længder ankerkæde ift. dybde (i hhv. forholdet 3:1, 5:1 & 7:1), træk i én retning samt ændring af træk-retningen (hvilket jo er virkeligheden, når vinden vender eller strømmen i et tidevandsområde kæntrer). I alt 14 forskellige ankertyper er testet på 4 forskellige bundtyper og der er gennemført mere end 100 test-træk. Nedenstående tabel sammenfatter resultaterne for 4 af de ankre der er mest benyttede af danske tursejlere (tror jeg) samt et i de seneste år meget populært New Zealandsk anker, som vi selv skiftede Delta ankret ud med i 2013.
Om træk, brudstyrke, kæde, nylon, sjækler, samleled, svirvler mm.
Det næste spørgsmål der rejser sig er, hvor meget holdekraft der egentlig er behov for? Den primære kraft der påvirker båden er naturligvis vinden. En m3 atmosfærisk luft vejer ca. 1,2 kg. Når denne masse sættes i bevægelse presser den på båden med en kraft, der vokser kvadratisk med vindstyrken (dvs. dobbelt så stor vindstyrke betyder fire gange så stort tryk). Så længe båden ligger direkte i vindøjet (og altså vender mindst mulig overflade mod vinden) betegnes træk-kraften på ankergrejet som statisk. Imidlertid vil en båd typisk svinge med op til 30° i forhold til vindøjet og den yderligere eksponering mod vinden og evt. pres fra bølger betyder derfor, at der er tale om en betydeligt større påvirkning; det er det der betegnes som den dynamiske påvirkning. Nedenstående kurver viser den statiske såvel som den dynamiske kraft der påvirker en typisk 36 fods sejlbåd for anker under forskellige vindforhold .
 |
| (kilde: Sailing Today, September 2008 & American Boat & Yacht Counsil) |
Af kurverne fremgår det f.eks. at det dynamiske tryk på ankeret er ved 10 m/s ca. 150 kg, ved 20 m/s omkring 650 kg og ved 25 m/ ca. 1000 kg. Under forudsætning af at holdebunden er i orden og der opankres korrekt, vil alle de testede ankre være tilfredsstillende under normale danske sommerforhold; men hvis det virkeligt kuler op, er sagen en ganske anden.
Om forbindelsen mellem skib og anker, om ankervægt og kædekrog
Med træk/holde-kraft på mere end 2500 kg bliver styrken af 'forbindelsen' mellem ankeret og båden interessant. En gammel tommelfingerregel siger, at anvendes kæde skal man (afhængigt af dybden) bruge en kængde på mindst forholdet 3:1 og ved tovværk mindst 5:1. Pointen er, at trækket i ankeret i videst muligt omfang skal være parallelt med bunden. Som nævnt i indledningen er det (alt andet lige) bedre, jo mere anker kæde/line der bruges og dette skyldes først og fremmest kædens vægt der sikrer at trækket bliver 'mere parallelt' med bunden. Anvendes tovværk kan man sikre et bedre træk ved at anvende en ankervægt dvs. et 'lod',der (f.eks. ved at bruge en kasteblok eller en stor karabinhage) kan tynge ankerlinen ned, og på en gang øge elasticiteten og sikre en bedre trækretning. Anvendes en ankervægt i forbindelse med brugen af hækanker i en havn el. lign. har det den yderligere fordel, at ankerlinen holdes fri af andre bådes køl, ror og propeller (englænderne har flere betegnelser for en ankervægt: 'Chum', 'Anchor buddy' eller 'Angel'). Har man mere end 20 m kæde er det under alle omstændigheder en god ide at anskaffe en kædekrog (se billede), for at kunne aflaste kædens direkte træk i båden og for at kunne aflaste trækket i et evt. ankerspil.
|
|
 |
|
Ankervægt af bly ('Angel', 'Chum', 'Anchor Buddy'), her i hjemmefremstillet udgave: støbt i en urtepotte. Vægt ca. 7 kg og fremragende til at give en bedre trækretning i ankertovet til f.eks hækankret (og så forhindrer det at ubetænksomme seljere får ankertovet i skruen) |
Det er vigtigt at sætte markører på ankerkæde/tovværk så man har styr på, hvor meget der er 'ude'. i forhold til dybden er. Ved kæde alene er der behov for min 1:3 og ved tovværk 1:5. Alt andet lige (og hvis der i øvrigt er tilstrækkelig svajeplads) er det en fordel jo mere kæde/tovværk der er ude. |
 |
 |
| Ankerkrog der flaster ankerspillet og forhindrer at ankerkædens 'rovsen' ikke holder dig vågen | Ankerkrogen i brug |
Om tovværk
I den sidste ende skal der imidlertid træffes et valg mellem kæde og tovværk (eller en passende kombination af disse) og dette vil altid være et kompromis mellem forskellige forhold. Ved ankertovværk er der reelt et valg mellem to forskellige materialer: polyester og nylon (der begge elastiske), samt to forskellige konstruktioner: tre-slået og kvadratflettet.
Polyester har en vægtfylde 1,38 (dvs. det synker), det har en betydelig elasticitet, der betyder at det kan strække sig op til 12% inden brudstyrken nås. Polyester er modstandsdygtigt mod såvel base som syre og under påvirkning af UV lys bevarer det 50% efter mere end 3 år. Tre-slået ankertovværk er normalt fremstillet af polyester (aka polyamid). Tre-slået tovværk er nemt at splidse sammen med kæde og det er relativt billigt, men det er stift og har det med at kinke (og det kan forstyrre nattesøvnen på en ellers stile ankerplads).
Nylon er lidt letter end polyester vægtfylde 1,14 (men det synker) og elasticiteten er væsentlig bedre end polyester. Det strækker sig således hele 30% inden brudstyrken nås. Det er modstandsdygtigt mod baser men tåler det ikke stærk syre. UV modstandsdygtigheden er lidt ringere end polyester. Kvadratflettet tovværk er normalt fremstillet af nylon. Kvadratflettet tovvrk er dyrere end tre-slået, men det er utrolig smidigt og det kvejler op perfekt. Kvadratflettet tovvrk kan også splidses sammen med kæde, men det er noget mere kompliceret end med tre-slået.
For begge typer er den anbefalede belastning på maksimalt 50% og ved kontinuert belastning bare 20-30% af brudstyrken.
Kilde: www.marlowropes.com
Om kæde mm.
Kædens største fordele er tyngden (og samtidig ulempe), styrken og samtidigt er det (i det mindste når man har en fornuftigt indrettet kædebrønd og et ankerspil) meget let at håndtere. Kæde er imidlertid relativt dyr, især hvis den skal være kalibreret (til brug på et ankerspil). Nedenstående tabel sammenfatter nogle data for forskellige dimensioner af kæder samt samleled for disse.
Samleled til 'permanent' at sammenkoble to længder kæde har et meget dårligt ry. Som set ses af ovenstående reklamerer firmaet Anchorlift med samleled, hvis styrke matcher kædens styrke. En test af de såkaldte C-links (Yachting Monthly, juni 2007) viser imidlertid at der er meget store variationer, for et 8 mm led varierede brudstyrken fra 1300 til 4900 kg. De stærkeste led var alle fremstiller af smedet, varmebehandlet stål med højt kulindhold, som er meget hårdt og sejt og de to dele af leddet er vanskelige at nitte sammen. Omvendt var de dårligste var fremstillede af stål med lavt kulindhold, de er relativt bløde og ganske lette at nitte sammen. Det er altså meget vigtigt at være opmærksom på hvad det er man køber.
For at sikre at ankerkæde ikke snor sig og dermed skaber problemer for ankerspillet anvender mange en svirvel. Også disse har et dårligt ry, og også her er det vigtigt at være opmærksom. Som det fremgår af tabellen nedenfor er svirvlens brudstyrke meget forskellig, alt efter om trækket er i svirvlens længderetningen (som når båden ligger i vindøjet) eller på tværs (som når båden ændrer trækretning ved vindspring eller strømkæntring). Pga. moderne ankres flade stok vil et tværtræk så at sige vride svirvlen og i denne situation er brudstyrken reduceret med (mindst) 2/3, og jeg har faktisk selv oplevet næsten at miste et anker på denne konto. Dertil kommer at svirvlen kan have en tendens til at sætte sig fast/i bekneb (se billedet), så trækket ikke bliver korrekt og ankeret ikke vil bide (det har vi prøvet og det varede et stykke tid og flere omankringsforsøg før vi opdagede, hvad der var galt). Det er imidlertid meget let at komme ud over disse problemer idet tre kædeled monteret mellem ankeret og svirvlen sikrer at trækket altid er korrekt.
 |
 |
|
| Ankersvirvlens brudstyrke er angivet som et 'lige' træk men hvis ankret er 'kæntret og skal rettes op erder stor risiko for at den vrides og ødelægges |
Samme problem som foregående billede men en anden variant, f.eks hvis tide-vandet vender, der også vil give uacceptabel vridning af svirvlen (med risiko for at miste ankret) |
|
 |
 |
|
|
Hvis svirvlen får sat sig i bekneb på denne måde vil ankeret slet ikke bide og vi har f.eks en gang i vadehavet måtte ankre om flere gange før vi opdagede hvad der var galt |
Og så let kan problemet løses: et par (mindst 3) kædeled mellem anker og svirvel og trækket bliver altid korrekt samtidig med at kæden ikke snos og dermed skader ankerspillet |
Som ved tovværket er den anbefalede kontinuerte arbejdsbelastning ved kæde og diverse samleled og svirvler 20-30% af brudstyrken.
Kilde: www.anchorlift.com samt www.kong.it *se teksten
Om Troldands ankergrej
På Troldand har vi 50 m kæde med 50 m 14 mm kvadratflettet nylon. Vi har på vores tidligere både: Tusindfryd og Blåmusling haft 80 m kæde og mener egentlig at det er at foretrække, men Troldands aptering tillader ikke denne løsning, der er simpelt hen ikke plads i kædebrønden. Vi tror vi har fundet et acceptabelt kompromis: Som hovedanker havde vi oprindeligt et 16 kg Delta anker permanent i stævnen (på Tusindfryd havde vi et 22 kg CQR anker som vi aldrig kom til at holde af, dels på grund af størrelsen dels fordi vi altid havde problemer med at få det til at hugge). Dette (altså Delta-ankret) skiftede vi imidlertid som nævnt ovenfor til et Rocna anker på 20 kg, først og fremmest for at kunne klare os med mindre kæde på ankerpladser med begrænset svajeplads (noget der i Middelhavet er et ofte forekommende problem). Hovedankeret håndteres med et elektrisk ankerspil. Oprindelig havde vi monteret et Lewmar Sprint1000 (der ikke kan anbefales og allerede efter 5 år måtte skiftes pga. korrosion). Aht montage valgte vi et identisk spil (en alvorlig fejl) og da det så skulle skiftes (igen) valgte vi et New Zealandsk Maxwell ankerspil der fungerer langt bedre. Dels er det kraftigere, dels sidder motoren vinklet 90° under dæk og er derfor bedre beskyttet mod det saltvand der uværgeligt kommer ned i en ankerbrønd og endelig har spillet mulighed for at lade ankret falde 'frit' (med det gamle Lewmar spil skulle der 'køres ud' elektrisk, hvilket var langsomt og samtidigt generede manøvreringen når man på middelhavsvis bakker ind til en bykaj. Endvidere kan Maxwell spillet (i modsætningen til det gamle Lewmar spil) bruges manuelt, hvis motoren skulle svigte.
Som hækanker til havne- og skærgårdsbrug anvendes et 4½ kg Fortress (aluminiun) FX16, hænger let tilgængeligt på agterpulpitten og som håndteres med 50 meter blyfyldt nylonline gennem en stor kasteblok, der kan monteres på pushpitten og som om nødvendigt kan lede linen frem til det elektriske faldspil (man bliver ikke yngre). Til brug på hækankret skal det endvidere nævnes at vi har to ankervægte i bly på hver ca. 7 kg som kan fires ud på hækankrets line. Det har den fordel at trækket i ankret bliver bedre (mere parallelt med bunden) lige som linen bedre beskyttes mod andre sejleres ikke altid lige elegante havnemanøvrer.
Endelig medbringer vi som reserveanker et 6,8 kg Forterss FX23 der nemt at pakke væk og stuve fordi det kan skilles ad). ... Og så har jeg endda ikke nævnt det gammeldags 25 kg stokanker vi har;men som ikke er om bord pt. (sic.) da det fylder og vejer; på den anden side er det det bedste (eneste?), der holder på bund med megen tang?
Om at ankre op
Alle de ovenstående overvejelser har jo dybest set til formål at opfylde drømmen om den velbeskyttede ensomme ankerplads, lige som flittig brug af ankret kan strække langtursbudgettet betydeligt. Der er imidlertid ikke mange langturssejlere, der ikke vil indrømme, at der altid er et vist stress-moment i at ligge for anker og enhver ansvarlig skipper sover meget let og reagerer på enhver ændring i vindforholdene. Her har vi været meget glade for en lille app Anchor Watch (Pro) til vores Android telefon. Den år i kan til og med sættes til at sende en advarsels SMS til en anden (!) telefon hvis man gå i land.
 |
 |
 |
| Vi har haft megen glæde af en lille app (Android) på vores telefon: Anchor Watch (Pro) der helt sikkert har forbedret min nattesøvn. Ovenfor ses tre skærmbilleder. Bemærk i øvrigt at GPSens nøjagtighed her er så stor som +/- 3 meter, noget der er værd at bemærke når man sætter radius for alarmzonen. | ||
Uanset hvor godt ankergrejet er, hjælper dette ikke meget, hvis ikke selve opankringen er i orden. Vi gør som følger:
Download denne side som pdf fil
denne side er senest opdateret i marts 2019
og læs om Europa af stater, territorier og nationer i denne bog (som Sten har skrevet sammen med en tidligere kollega, klik på billedet for at se mere)
© Creative Commons
