en

s/y TROLDAND - om tursejlads og sejlsport

top
Page
Menu
News
Du er her:   Hjem > Om tursejlads og udstyr > Radarreflektorer 

Radarreflektorer 

Radarreflektorer er et stadigt tilbagevendende diskussionsemne blandt sejlere, og det er ikke få postulater vi i vores tid er blevet udsat for. F.eks. at: ”det er fuldt tilstrækkeligt at fylde en plastpose med øldåser og hejse denne op under salingen”. Sandt er det, at under optimale forhold kan selv de mindste ting (fiskeflag f.eks) ses på en radar (også vores egen Raymarine RL70C). Men når først radarsignalet er korrigeret for regn eller bølge interferens (sea- & rain clutter), er sagen en anden. Selv om vi mener, at man først og fremmest gerne vil undgå overhovedet at komme i en situation, hvor store skibe skal vige, vil vi meget gerne kunne ses, og vi har derfor gravet lidt dybere i radarreflektorproblematikken.

En radarreflektors optimale ydelse (RCS) måles i m2 og opnås når reflektoren rammes optimalt. Desværre opnås denne værdi kun ved bestemte indfaldsvinkler og der er (afhængigt af reflektortypen) store områder (blinde vinkler), hvor reflektoren er mere elle mindre usynlig hvorfor et mål for reflektorens effektivitet er et gennemsnit af disse værdier. For yderligere at komplicere varierer såvel RCS som det gennemsnitlige tværsnit med reflektorens hældning (bådens krængning). De nævnte karakteristika betyder at et radarekkeo fra en reflektor ikke nødvendigvis kan ses konstant og altså kun dukker op på en radarskærm ind imellem. For at et stort skibs ARPA (Automatic Radar Plotting Aid) skal kunne fastholde et mål er det imidlertid nødvendigt at et ekko kan fastholdes i mindst 50% af tiden.

   
 Troldands mastetop med den aktive SeaMe  radarreflektor   Den klassiske store engelske radarreflektor:
Firdell Blipper (også på Troldand)
 

Tabellen (der er et uddrag fra en stor test i Yachting Monthly fra juni 2005) viser sammenlignende værdier for de to almindeligste typer radarreflektorer på danske lystbåde (den klassiske oktahedrale, og den mere moderne rørformede), samt de to forskellige reflektorer vi har monteret på Troldand. Den populære rørformede (tube) må nærmest betragtes som ubrugelig så snart den ikke står lodret, men også den store og klodsede Firdell (der er den mest anvendte reflektor i Storbritannien og som var monteret på Troldand fra værftets side) viser dårlige resultater under krængning. Den klassiske, billige, sammenklappelige model (oktohedral), viser derimod overraskende gode resultater (men den testede version er også ganske stor). Endelig er der den aktive reflektor SeaMe, der fungerer som en slags racon idet den når den rammes af et radar-sweep forstærker dette og returnerer det. Som det ses er SeaMe i en klasse for sig, men den er dyr (£ 500) og den bruger en smule strøm, hvorfor den bør slukkes når forholdene i øvrigt tillader det. Som nævnt stammer ovenstående bl.a. fra en test offentliggjort i Yachting Monthly. Den omfatter flere andre fabrikater, der alle har det til fælles at de (så vidt jeg ved) ikke markedsføres i Danmark. For fuldkommenhedens skyld skal det dog nævnes, at der findes en passiv radarreflektortype: Tri-Lens, der er opbygget med såkaldte Luneberg linser (en slags paraboler) og som giver meget gode og stabile testresultater også under krængning (se nedenfor). F.eks har reflektoren ikke (væsentlige) blinde vinkler og den kunne i testen ses i gennemsnit ses på radaren i 41,5 sek ud af 60 svarende til 69% af tiden. Desværre er Tri-Lens ganske tung (ca 2½ kg) og prisen er ret krydret (£300).

Firdell Blipper

Oktohedral

Tube (Rør)

Tri-Lens

SeaMe 
(aktiv reflektor)

For de lidt mere 'nørdede' har jeg sammenstillet nogle diagrammer, der viser testresultaterne, først de fire passive reflektorer  (incl. Tri-Lens) og den aktive reflektor SeaMe. De koncentriske cirkler angiver radarekkoet i m2 i forskellige retninger og farerne viser ekkoets variation ved forskellige krængninger hhv ved 0°gr krængning (rød), ved 10° krængning (grøn) og ved 15° krængning (blå)

   

Firdell Blipper:
Som det ses er der ganske gode ekko på 4m2, men  det interessante er de meget store sektorer, stort set uden ekko. Denne reflektor lever ikke op til sit ry, især når man tager prisen i betragtning og man sammeligner med standard oktahedral typen.

 

 

Oktahedral (Plastimo):
Sammenlignet med Fidrell Blipper giver standard radarreflektoren overraskende gode resultater (RCS < 8 m2). Dette mønster gentager sig ved hældning. Bemærk dog at den testede reflektor er 16' (ca.30x30x40 cm), hvilket er noget større end det vi normalt ser på danske lystbåde.

 
   
Tube (Plastimo):
Rørreflektoren, der er særdeles populær blamndt danske sejlere, viser nogle få gode ekko, men langt større områder med helt minimal respons. Sammenlignet med tabellen svarer det til at reflektoren kun 'svarer' i 3.9 sek. pr. minut (dvs 6½% af tiden). Endvidere ses det at ekkoet stort set forsvinder ved krængning. Konklusion: Denne reflektor er reelt ubrugelig.
  Tri-Lens:
Det interessante ved Tri-Lens reflektoren er at ekko er stort set konstant alle 360° (der er bare tre smalle '0' sektorer), samt at dette billede også gælder ved krængning. Ekko er måske ikke det største (RCS> 5 m2 men det er konstant også ved krængning.
 

Og endelig diagrammet for den aktive reflektor SeaMe

   
SeaMe:
SeaMe reflektoren er som nævnt en aktiv reflektor (transponder), hvilket betyder at den 'svarer' når den rammes af et radarsignal. Diagrammet adskiller sig da også markant fra de ovenstående ved de langt større radarekko og alligevel kan RCS kun rummes for hhv. 10 og 15° krængning. Max værdierne for RCS svarer faktisk til et større erhvervsfartøjs (RCS > 300m2)
Sea- me markedesføres tilsyneladende ikke mere men alternativt findes Echomax
 

Denne sides inhold om Radarreflektorer kan downloades som pdf fil (267 Kb)

denne side er senest korrigeret i marts 2019

« forrige top næste »
top
Page
Menu
News
top
Page
Menu
News
Hvor er vi?
Se Troldands position 'her og nu' hvis vi er inden for AIS rækkevidde (pt. ude af drift pga manglende Mast/antenne ved vores kanalsejlads.

Seneste Opdateringer:
For nørderne: Lidt statistik om økonomi (pdf)
For nørderne: 
Statistik om distancer mm (pdf)
Rie's dagbog 2018 (pdf)
Ries Dagbog fra Etiopien 2019 (pdf)

Ny oversigts-sider:
 

Besøgende på www.troldand.dk siden dec. 2007

Er du interesseret problemer om nationale mindretal, nationalisme og statsdannelser?
Så køb bogen om Europas politiske geografi!

 

Læs om Europa af stater, territorier og nationer i
denne bog som Sten har skrevet sammen
med en
tidligere kollega (klik på billedet for at se mere)


© Creative Commons