en

s/y TROLDAND - om tursejlads og sejlsport

top
Page
Menu
News
Du er her:   Hjem > Om tursejlads og udstyr > Vejrmeldinger

Vejrmeldinger

Sejlere har deres egen opfattelse af vejr og vejrmeldinger. Men problemet er at de færreste tænker over hvad der i en given situation er den bedste kilde til vejrforudsigelse. Det er da heller ikke nemt for udviklingen går så hurtigt at man næsten ikke kan følge med (fx har jeg opdateret denne side adskillige gange og  alligevel er der sikkert forældede oplysninger i den).
Vejret (især vindstyrker) og vores opfattelse af det (altså vejret), har altid interesseret mig og f.eks skrev jeg en lille artikel om hvor forskelligt sejlere oplever vindstyrker, vindstød og rretninger, samt om at lytte rigtigt til vejrmeldingenen artikel i (det nu hedengangne) bådblad Bådnyt i 2007: Frisk Brise eller halv pelikan? (© Bådnyt, 06-2007).
Helt frem til vores generalprøvesejlads til England og Nordfrankrig i år 2000 var vejrmeldingerne fra DR's langbølgesender i Kalundborg (se en artikel om den hæderkronede vejrmelding med farvandsudsigter) vores vigtigste kilde til vejrmeldinger. Det er det ikke mere, og mulighederne er i dag så mange at det kan være svært at finde rundt i dem. Vejrmeldinger er sjældent (aldrig) helt nøjagtige, men jo mere man ved om deres begrænsninger, jo mere anvendelige er de.
Den bedste  oversigt over mulighederne for at modtage gode, gratis vejr-meldinger, uanset hvor i verden man befinder sig, har jeg fundet på en engelsk hjemmeside: The Weather Window. Denne side er utrolig omfattende og her kan man finde næsten alt der er værd at vide om vejret. I det følgende har jeg trukket på denne side og suppleret med egne erfaringer og oplysninger af særlig relevans for Danske sejlere.

Om egne observationer
Mange sejlere ved at man ved at følge skybilledet, ofte får en umiddelbar forhåndsvarsel om vejrets udvikling; f.eks varsler høje fjerskyer en kommende frontpassage. Men der findes også en række hjælpemidler som umiddelbart kan give et fingerpeg. Mange har et barometer, men det er mit indtryk at det mest er til pynt og kun i ringe grad bruges i praksis fordi det kræver gentagne, systematiske observationer for at kunne bruges i forudsigelser. Vi har siden 1984 haft en fantastisk barograf (Vetus meteoliner, se billede), der nu i mere end 30 år har fulgt os på Tusindfryd, Blåmusling og senest Troldand. Et fantastisk instrument der desværre ikke produceres længere og som nu er ved at være udtjent, skærmen (LCD) kan simpelthen ikke mere Instrumentet blev i 2017 erstattet af et (næsten) tilsvarende instrument fra NASA marine.

 
Ved siden af vejrmeldingerne kan ens egne observationer med-
virke til at bedømme vejrsituationen. Dette er Troldands barograf 
der løbende registrerer lufttrykket i dette tilflde var der tydelige 
indikationer på det kraftige torden vejr (med vindstød på op til 
16-18 m/s) der satte ind først på natten

Teknologien og den stadig bedere og billigere og nemmere adgang til internet (fra juli 2017 og ved EU mellemkomst nu også overalt i Europa) åbner imidlertid stadig ny muligheder.

Mange nyere smartphones har i dag en indbygget tryksensor, og der er flere apps der udnytter dette. Vi er glade for en Android app der hedder Pressure Tracker, der evt kan erstatte den gamle Vetus barograf (se nedenfor og husk at det forudsætes at mobiltelefonen bliver ved havoverfladen; en flytur i en trykkabine kan tydeligt ses på trykændringerne, men det har intet med vejr-udviklingen at gøre).

  Pressure tracker      
      

Et par skærmbilleder fra Pressure Tracker. Appen har et utal af tilpasnings-muligheder og det er til og med muligt at downloade observationerne for en længere periode som en CSV fil (hvis man nu har behov for det)

En  anden app vi har meget glæde af er Blitzortung Lightning Monitor (ja sådan hedder den faktisk, se nedenfor). Denne giver 'live' oplysninger om torden og kan således give et fingerpeg om tilstedeværelsen af de ofte temmeligt lokale og uforudsigelige tordenbyger samt i hvilken retning de bevæger sig.

  Blizortung      
     
Og et par skærmbilleder fra Blitzordung Lightning der for at virke forudsætter at man har internetforbindelse. Appen opdatrer hvert minut men det oplyses ikke hvor stor forsinkelsen er i 'real time' Vores erfaringer under passage af en torden byge var imidlertid at den var ubetydelig 

Vejrmeldinger på VHF
I en del lande udarbejdes særlige varsler for de kystnære farvande, som så udsendes på VHF arbejdskanaler to gange i døgnet. I Sverige fx. udarbejdes sådanne varsleraf SMHI (Statens Meterologiske og Hydrologiske Institut). Disse dækker 4 (yderligere underinddelte) områder på Sveriges østkyst og  tilsvarende 2 områder på syd og vestkysten. Varslerne er ret detaljerede og omfatter det kommende døgn opdelt i 4 perioder: formiddag eftermiddag, aften og nat. Som noget specielt for disse varsler angives sandsynligheden (i pct) for at vinden i perioden vil komme op over 10 m/s (fx.: Mellan väst och nordväst, 4-7 m/s. Risk för vindbyar över 10 m/s: 20%), og det er ikke nogen dårlig ide fordi det signalerer noget om stabiliteten af den øjeblikkelige vejrsituation. Ud over at disse varsler sendes på Stockholm Radios arbejdskanaler kan de findes på SMHI's hjemmeside.

Navtex
Dette system er en del af det internationalt vedtagne GMDSS (Global Maritime Distress and Saftey System). Systemet udsender vejrmeldinger og sikkerhedsinformationer på mellembølger, beregnet til modtagelse på dedikerede modtagere, som automatisk registreres og gemmer udsendelserne påmodtageren so de er klar når brugeren ønsker det.
Principielt er systemet globalt dækkende og samtilge sationer sender på engelsk  Alle stationer anvender samme frekvenser: dels til de obligatoriske meddelelser (518 MHz) dels, for nogle stationers vedkommende lokale meldinger på lokalt sprog (490 MHz). Navtex stationer har en rækkevidde (over åbent hav) på 250-400 nm.
Navtex modtagere fås i et prisleje fra under 2000 kr (€ 200) og bevæger man sig bare lidt væk fra den rene kystsejlads er en Navtex et godt redskab fordi man to gange i døgnet (samt umiddelbart, når der udsendes kulingsvarser etc.) automatisk modtager opdaterede vejrmeldinge, men Navtax er ikke en universalløsning for tursejlere.
Ligger man f.eks i den svenske skærgård eller i det græske øhav er Navtex ikke meget værd. Dels er modtageforholdene ofte umulige (hvilket i øvrigt også ofte er tilfældet når man er i havn), dels dækker meldingerne store områder (varslingsdistrikter) og fanger slet ikke de lokale kystnære forhold og variationer.
For at opnå acceptable modtageforhold skal man være opmærksom på at det angiveligt skulle være vigtigt at jorde Navtexantennen lige som det er vores erfaring, at antennens placering er af betydning for modtageforholdene. Sammenfattende er vi dog ikke imponerede; jo det fungerer i Nordsøen og den Engelske kanal, men f.eks i Middelhavet har vi ikke haft meget glæde af Navtexen og på vej til Azorerne (hvor der angiveligt skulle være en sender) modtog vi absolut intet; så i dag ville vi nok hellere have sparet de penge.
En grundig beskrivelse af systemet (på engelsk) kan findes på  Martin Stubbs hjemmeside (på engelsk) og varslingsområder, sendetider stationsnavne og beliggenhed kan findes på Willian Hepburn's hjemmeside (ligeledes på engelsk). 

 
Troldands Navtex er fra Firmaet NASA. Det hører til i den billige ende 
men er i øvrigt velfungerende.

Vejrmeldinger fra DMI
For mange gamle sejlere har DMI's vejrmeldinger altid været den primære kilde til vejrforusigelser. Disse udsendtes flere gange dagligt  på Radioen (og her taler jeg ikke om timenyhedernes oplysninger om sol og regn), men derimod om 'rigtige' vejrmeldinger, med oversigter, observationer farvandsudsigter. Også vi har i tidens løb haft stor glæde af disse og kunnet høre dem på  Kalundborg Radio's langbølgesender helt ned til Holland og Belgien. Vi altid argumenteret for at bruge lokale vejrmeldinger, og vi har (tidligere) altid været meget glade for DMI's produkter. Af gode grunde har vi ikke brugt dem meget de seneste år, og skuffelsen har været stor da vi begyndte igen (Næste afsnit kan springes over hvis man ikke orker at høre en sur gammel mands betragtninger).
DMI's startside leder direkte til en 'Bubber-vejrmelding', hvor fancy design synes vigtigere end brugervenlighed (DMI reklamerer selv med, at der er 'trefarvede vejr-iconer i det ny lay-out') . Det er ikke umiddelbart nemt at finde frem til noget, der med fordel kan benyttes af sejlere. Jo det kan da lade sig da gøre at finde et kort, hvor man kan få tre-dages forudsugelser for vind, regn osv; men der skal klikkes mange gange, og hvad værre er så kan den side man får 'lavet' ikke gemmes som et direkte link, men man skal hele proceduren igennem på ny, hver gang siden besøges.
Og desværre er DMI's app. ikke meget bedre. Det eneste vi i dag bruger fra DMI er vejr-radar billederne.
Parallelt hermed udsender DMI's center for Ocean og is sk. 'model-animationer' med relevante oplysninger for sejlere (men hvorfor er der intet link hertil fra dmi.dk) og hvorfor to forskellige produkter, hvor det gør ikke forvirringen mindre at der bruges forskellige farvekoder (der er byttet om på de blå og de grønne nuancer???) for angivelsen af vindstyrken på de to produkter fra samme leverandør.  Ja men hvem er dog ansvarlige for dette miskmask?

 
De to billeder viser forudsigelser fra hhv DMI.dk & Ocean.dmi.dk for det samme tidspunkt og (såvidt jeg kan gennemskue) ved brug af identiske prognoser. Men hvorfor to forskellige udgaver med forskelligefarveskalaer?

Det er endvidere (synes jeg) et problem at det ikke er umiddelbart nemt at finde baggrundsoplysningerne for de modelkort der præsenteres: dvs, hvilke(n) model(ler) ligger til grund for prognosekortene, hvad er opløsningen og hvor tit opdateres prognoserne (mere herom senere)? Det forekommer det mig endvidere mærkeligt, at en statsfinancieret institution ikke kan levere GRIB filer til direkte download; her i disse tider, hvor de fleste sejlere benytter en eller anden form for elektroniske søkort, hvor sådanne grib filer kan trækkes ind som overlay. Nej Grib-filer må hentes andre steder (f.eks. Cosmos på Open Skiron).
Det er trist at se, at den institution (DMI) man i mange år den grad har forsvaret, er overhalet inden om af reklame-financierede sites som f.eks Windfinder (men i øvrigt undgår man ikke reklamerne hos DMI).

Om mulighederne med internetforbindelse
I kombination med de mange ny muligheder for at modtage vejrmeldinger er det i dog - efter min opfattelse - ikke noget stort tab for lystsejlere, hvor de fleste nu om dage har et stort udvalg af sider på internettet. Her kan man nemt hente prognoser og GRIB filer ned til en PC, tablet eller mobiltelefon. Endvidere er der mulighed for at se detaljerede prognosekort (vindretning og -styrke) over farvandene med 3 timers intervaller og de rummer dermed et væld af detaljerede informationer som ikke var tilgængelige i de gammeldags vejrmeldinger.
Som allerede nævnt er der i dag store muligheder for at finde detaljerede vejrinformationer når blot man har en internetforbindelse til rådighed. Heldigvis er der flere og flere havne, der har gratis 'hot-spots' men bedst er det med en permanent mobil-forbindelse og dette er blevet realistisk muligt inden for de seneste år, hvor EU har tvunget teleselskaberne til at afskaffe roamingafgifterne. Selv har vi et abonnement (hos teleselskabet '3'), der for godt 200 kr om måneden giver os internetadgang i hele EU (dog med en begrænsning på max. 4 måneder i træk) og op til 20GB pr måned. I det følgende skal nogle af de mange mulighederne omtales

DMI's 'Center for Ocean og Is'
I det foregående afsnit er  DMI's 'Center for Ocean og Is' 'Center for Ocean og Is' (DMI) kan man finde forudsigelser time for time 60 timer fremover (hvilket bl.a. betyder at man har et fint overblik  over hele week-end vejret allerede fredag morgen). Vindprognoserne bygger på en model med en (meget) høj opløsning på 2.5 x 2.5 km.
Siden er især god for lokale danske forhold med prognosekort, der dækker Indre danske farvande, Bælthavet, Øresund, Sjælland og Bornholm; men den har også forudsigelser for Nordvesteuropa til Bretagne. Men den er ikke specielt brugervenlig og det er mig komplet uforståeligt at prognoserne ikke også leveres som GRIB filer.
Det er selvfølgelig først og fremmest Vind og bølge prognoser der har lystsejlerens interesse, men siden omfatter også oplysninger om havtemperatur, saltholdighed, strøm, vandstand og istykkelse.

 Eksempler på prognosekort fra DMI's center for Ocean og Is  
     
 Indre danske farvande    Øresund

Passage Weather
En anden interessant side (her med global dækning) er Passage Weather
Oplysningerne fra denne side er sammensat af forskellige modeldata (afhængigt af hvor i verden det er) , disse stammer fra modellerne GFS, COAMPS & WRF (med forskellige opløsninger og tidshorisont). Her findes oplysninger om vindstyrke (knob), lufttryk, bølgehøjde, sigtbarhed, nedbør, skydække og vandtemperatur. Alt sammen 7 dage frem med 3 timers intervaller (men husk at 7 dages prognoser er særdeles usikre så hent en ny prognose ved enhver given lejlighed). Denne side findes nu også i en mobiludgave.

 

Oversigt over Passage Weather's rognoseområder 'world-wide'

Oversigt over Passage Weather's prognose-områder i det Nordatlantiske 

Eksempel på prognosekort fra Passage Weather (Nordsøen). Bemærk at vindstyrkerne er angivet i knob (10 knob er ca. 5 m/s)

En ekstra fidus ved denne side er, at man hvis men ikke har ubegrænset båndbredde til rådighed (dvs hvis man skal betale store summer pr. downloaded MB), behøver man ikke at surfe unødigt for at finde det man har behov for idet oplysningerne findes i en udgave, hvor prognosekortene kan downloades individuelt, pakket i en zip fil. Hvis man på forhånd  downloade og gemme denne side på sin PC. Herefter henter man hvad man har behov for direkte fra denne side og f.eks kan vindoplysninger for Nordsøen (ialt 30 filer) rummes på bare 554KB.

GRIB filer
De meterologiske data der ligger til grund for stort set alle forudsigelser stammer fra store internationale vejrmodelberegninger som det selv på de største supercomputere tager flere timer at gennemføre. Data udveksles så mellem de forskellige nationale meterologiske institutter i store vejrkortfiler, der ligger et særligt GRIB format (GRidded Information Binary) og det er disse filer de lokale meterologer arbejder videre med i forsøget på at lave de bedst mulige forudsigelser. Dels de gammelkendte beskrivende dels i modificerede gribfiler der vises på lokale internetsider eller kan downloaes i diverse apps (IOS ellr Android).

Grib filerne rummer typisk - ud over informationer om forventede vindstyrker (10 minutters gennemsnit og vinstød) - et væld af andre oplysninger om f.eks. lufttryk nedbør og CAPE (Convective Available Potential Energy), der måles i joule pr. kg luft (J/kg) og er et udtryk for  den energi der er til stede i atmosfæren (og dermed et udtryk for risikoen for tordenvejr).

Også den almindelige bruger kan have glæde af disse basis filer, hvis man er i besiddelse af software, der i øvrigt er egnet til at vise dem. F.eks. bruger vi 'open source' navigationsprogrammet OpenCPN til at vise prognosekort i Grib format som overlay til søkortene.

Gribfiler kan fås mange forskellige steder og de første vi brugte var fra filerne fra US grib der var interessante dels fordi  de er gratis, dels findes der et velfungerende stykke dedikeret freeware (Ugrib) eller alternativt kunne filerne bruges direkte i det gratis navigationsprogram OpenCPN. I dag er udvalget af gratis GRIB filer i høj opløsning imidlertid stort og næsten uoverskueligt. For danske farvande ar filerne fra Deutche Wetter Dienst (DWD) der giver fri adgangtil data fra en model man selv har udviklet, den såkaldte COSMO-DE regional model. Opløsningen er her 2.8km (0.05°) forudsigelserne er timevis og rækker 27 timer frem. GRIB filerne opdateres 2 gange i døgnet (00 og 12 UTC) og er tilgængelige ca 4 timer senere og dækker på forhånd udvalgte områder.

 

Områder der dækkes af COSMO GRIB filerne samt de informationer de rummer

 

Vind i 10m
Vindstød i 10m
Lufttryk
Samlet nedbør
Skydække
Relativ luftfugtighed
Overfladetemperatur
CAPE
Reflektion
Signifikant bølgehøjde
Dønning
Bølger

COSMO filerne leveres i GRIB2 format der kan læses af f.eks. zyGRIB eller OPenCPN med den seneste opdaterede GRIB plugin. Desværre findes der (så vidt jeg har kunne finde ud af) pt ikke nogen applikation til Android der umiddelbart kan læse GRIB2 formatet.

Som skrevet tidligere udvikler tingene sig (det gør de hele tiden og det er næsten umuligt at følge med). Der er nu (mindst)  to andre gratis programmer der er værd at overveje: Dels det franske zyGrib dels det belgiske Squid fra Great-circle. Begge disse programmer har en gratis basisversion og er væsentlig mere fleksible end ovennævnte US grib; på den anden side er de også mere komplicerede at arbejde med.

Selv bruger vi i dag mest vores Android tablet (men jeg nægter i øvrigt at forholde mig til Android vs iOS religionskrigen) og kombinerer lokale vejrmeldinger dels med Windfinder (egentlig udviklet til surfere men fin til kystsejlads) og en fransk udviklet  app der hedder SailGrib. Denne sidste er utrolig enkel at bruge og giver mulighed for at vælge mellem flere forskellige typer GRIB-filer i forskellig opløsning. Såvel Squid som SailGrib WR (en dyrere version af SailGrib har muligheder for weather routing (men dette er en sag helt for sig selv som man kan læse mere om på siden om Passage Planning).

I alle tilfælde er det værd at bruge flere kilder og hvis der ikke er overensstemmelse mellem dem skal man være på vagt. Som et eksempel vises nedenfor vejrmeldinger fra tre forskellige kilder (som vi alle bruger), men med forskellig opløsning (grid-størrelse). Alle viser forudsigelsen for den først-kommende aften (i dette tilfælde søndag 4/8-18 kl 23, der er altså ikke tale om en langtidsprognose) og bemærk alligevel forskellene. Bemærk også at de to forudsigelser med den største opløsning (og som ramte rigtigt) ligner hinanden.

   

Windfinder med GFS model input, 13 km grid  (her vist i app android, findes også til iOS (Apple) eller kan ses direkte på PC'en, her præsenteres 'det store billede' til et bestemt tidspunkt (i dette tilfælde søndag 4/8-18 kl 23) og der må 'bladres' for at se udviklingenå PC). 

 

 

Windfinder med GFS model input, 13 km grid & 3 timers intervaller og her  præsentert som et sk.  'meteogram' der skematisk viser vejretsudvikling på en lokalitet (her: Palermo) over flere dage

 
   

Windfinder PRO  med en europæisk meteo-model med 7 km grid (her vist i en app til en android telefon/tablet, men den findes også til iOS/Apple) eller den kan ses direkte på PC'en  (som ovenfor er tidspunktet søndag 4/8-18 kl 23)  og der må 'bladres' for at se udviklingen.

 

 

Windfinder PRO  med en eropæisk meteo-model med 7km grid & 1 times intervaller og her  præsentert som et sk.  'meteogram' der skematisk viser vejrets udvikling på en lokalitet (her Palermo) over flere dage

 
   
SailGRIB WR (en Android app der her viser en GRIB fil fra OpenWRF i 4 km grid og en-times intervaller  i to dage. Her ses søndag 4/8-18 kl 23. Den nævnte GRIB filer kan i øvrigt hentes  på Open SKIRON (se nedenfor) og fint vises i (det gratis) navigationsprogram OpegCPN   SailGRIB WR (Android app) med GRIB-fil fra Open WRF 4 km & 1 times intervaller i 2 dage (som foregående billede, men her vist som 'meteogram' der skematisk viser vejretsudvikling på en lokalitet over flere dage der skematisk viser vejretsudvikling på en lokalitet over flere dage)  

Afslutningsvis kan jeg nævne at vi på Troldand mens vi var i Grækenland, dagligt bruger Winfinder's superforecast, samt at vi (ligeledes dagligt) downloadede GRIB filer fra SKIRON (græske i høj opløsning). Da vi var i Kroatien brugte vi en Kroatisk udbyder (DMHZ) og i Italien en italiensk (Consorzio LAMMA, hvor jeg desværre ikke fik fanget et billede på den dag ovenstående forudsigelser er fra). Jo mulighederne er (næsten) ubegrænsede.

Konklusion
At spørge hvilken applikation eller hvilken udbyder der er den bedste giver ikke mening, det er ikke app'en, der er afgørende (det er bare indpakning), men derimod hvilke data den 'fodres' med; for som man siger: 'garbage in garbage out'. 

Det man må spørge sig selv om er: hvad har jeg brug for her og nu? Er jeg i gang med at planlægge en åbenthavs-passage til f.eks Azorerne (i hvilket tilfælde opløsningen ikke er afgørende, men det er det derimod, hvor langt fremad prognosen rækker) eller befinder jeg mig blandt græske øer i det Ioniske, hvor lokale vejrforhold og kendskabet til disse er afgørende (i så fald vil prognoser i høj opløsning fra en lokal udbyder -og gerne hvor der er en meterolog inde over- være det bedste).

Denne side er senest opdateret i august 2019

 

« forrige top næste »
top
Page
Menu
News
top
Page
Menu
News
Hvor er vi?
Se Troldands 'position her og nu' hvis vi er inden for AIS rækkevidde

Seneste Opdateringer:
For nørderne: Lidt statistik om økonomi (pdf)
For nørderne: 
Statistik om distancer mm (pdf)
Rie's dagbog 2018 (pdf)
Ries Dagbog fra Etiopien 2019 (pdf)
Ries dagbog 2019 (pdf)

Ny oversigts-sider:
 
 

Besøgende på www.troldand.dk siden dec. 2007

Er du interesseret problemer om nationale mindretal, nationalisme og statsdannelser?
Så køb bogen om Europas politiske geografi!

 

Læs om Europa af stater, territorier og nationer i
denne bog som Sten har skrevet sammen
med en
tidligere kollega (klik på billedet for at se mere)


© Creative Commons