Tursejlads
Da Troldand er hjemmehørende i København er vores naturlige turmål til weekend sejlads i Sundet: fra Stevns til Kullen. Inden for 30 sm. kan vi nå mere end 20 småhavne, og mellem Helsingør og Dragør kan man altid, uanset vejret, nå en fin havn med læ. På længere ture er det de fine skærgårde i Sydnorge, i Bohuslän, og på den Østsvenske kyst der trækker. Med vores 5 forskellige sjlbåde har vi siden 1974 besøgt steder fra Åland og de Baltiske lande i nordøst til Stavanger i nordvest og til Cornwall, Guernsey og Normandiet i Syd. Med Troldand håber vi at først og fremmest at udvide vores muligheder med de store vadehavsområder ud for Schleswig-Holstein og bag de Frisiske øer. Siden 1974 har vi sejlet tæt på 40.000 sm. Længste tur hidtil var vores 'millenium' projekt i år 2000 hvor vi tog orlov og sejlede i 12 uger. Vores dagbog fra denne tur 'År 2000 projekt eller generalprøve på en meningsfyldt pensionisttilværelse?' kan downloades som pdf-fil. På nedenstående kort angiver 'nålene' steder vi har besøgt, og de røde nåle aktive link til billeder af og kommentarer til det pågældende sejladsområde. Du kan også se billedserier fra vores ture i billedgallerierne:
|