test

10. maj

Så kom vi endelig af sted. Onsdag aften mindre end to timer efter Rie's afskedsreception i Frederiksberg kommune. Og nu bare 11 dage efter ligger vi i Ostende, hvor vi har bevilliget os selv en overliggerdag og besøgt vores gode belgiske ven Georges (som nogen måske husker fra Øst’s pinsetur i 2006).

Turen hertil har været præget af ret dårligt vejr, og først og fremmest har det været h........ koldt og ind imellem ganske vådt og blæsende. Men kombinationen af et par rigtigt lange hug (SKK-Kiel: 175nm, Helgoland-Lauwersoog 105 nm & Ijmuiden-Ostende: 96nm) kombineret med ’pensionistruten’ ad de hollandske kanaler, har gjort at det ser ud som om vi når frem til vores fødselsdagsfest hos Roger og Kristin i Totnes.

læs mere i Ries dagbog

 

 Billeder fra turen hjemmefra og til Dunkerque:

 

24. maj

Så er vi i Bembridge på Isle of Wright. Et helt fortryllende sted og et stykke ægte 'upper-middle class' England. Lige nu udnytter jeg adgangen til frit internet i Bembridge Yacht Club, mens vi nedsvælger en kølig pint af det lokale 'ale'. Hertil kommer at det er blevet sommer med 23-24 grader midt på dagen, høj sol og ingen dieselvarmer på om natten. På fredag kommer Buller og søndag starter vores Southerly Regatta i Yarmouth.

Det har dog ikke været det rene lagkage siden Ostende, hvor det stadig var djævelsk koldt og temmelig blæsende. Men efter en dag i Dunkerque ankom vi i fint vejr til Dover, hvorfra vi i god ro og orden klarede vores 70 års fødselsdagsfest i Totnes (Devon). Herfra videre i stadigt bedre vejr, omend med meget tæt tåge til søs (og sigtbarhed ned til et par hundrede meter), via Rye og Brigthon, hvorfra vores engelske reservedatter Amy sejlede med over weekenden.

læs mere i Ries dagbog

 

 Billeder fra turen mellem Dover og Bembridge:

 

6. juni

Siden sidst er Buller ankommet (i Lymington), viu har sejlet Southerly regatta og vi er ankommet til Braye på Alderny. Vi håber snart at kunne bringe billeder (opsaetningen af siderne driller) men ind til videre maa det være nok at prale lidt: I Southerly regattaen, hvor der ialt var ca 30 deltagende Southerlys fra 32 til 49 fod, var der i alt fire uafhængige sejladser. Vi blev bedste 110'er (af 9 baade) med to 1. pladser og en 2. plads (en udgaaet hvor kun en af de store både gennemførte pga meget let luft). En af sejladserne vandt vi overalt og en blev vi nr. 4 overalt i én. Det var da OK, og rigtig sjovt at prøve sejlads pa det berømte 'TheSolent'.

læs mere i Ries dagbog
 

Southerly Regatta 2010:

 
   

 

 

*8. juni
Havnen på Alderny (der ikke er nogen havn) og truslen om frisk vind fra N, har gjort at vi har forlagt recidensen til St.Peter Port på Guernsey. Vi var der med Lejla i 2000 og gensynet har været positivt. Rie og Buller Har været på busrundtur på øen mens jeg sad tilbagefopr at vente på at vores påhængsmotor (der ellers har virket upåklageligt men som svigtede på Alderny) skal komme tilbage fra 'doktoren'. Det har givet mig fred til at 'lege kontor' og med en gratis internet forbindelse også til at få ordnet billeder og justere lidt på lay-out'et af denne side og jeg er nu næsten tilfreds.

Et stadigt ustabilt vejr gjorde at vi besluttede at besøge Herm med offentlig transport, og ikke på egen køl. Herm er en meget smuk lille ø med meget varierede landskaber, men den har nu mere karakter af en stor subtropisk park, indrettet primært til besøgende på dagture, end et egentligt levende øsamfund.

læs mere i Ries dagbog
 

**Billeder fra turen mellem Bembridge og Alderey:

 

**Billeder fra turen på Guernsey & Herm

 

15. juni
Efter en dag med heldagsregn er vi så kommet til Frankrig. 54 nm fra Guernsey til St.Malo. Facinerende by med bymur hele vejen rundt og masser af butikker og restauranter 'inter muros'. Herfra vider op af floden La Rance der er adskildt fra det åbne hav ved en dæmning der rummer et kraftværk drevet af de op til mere end 13m (!) store tidevandsforskelle. Altså gennem en sluse og ind i et meget varieret og smukt område, hvor der stadig er tidevand, men hvor det er kraftværket der bestemmer hvornår det er hhv høj og lavvande oh hvor meget (der udgives særlige tabeller). Først en nat ved en gratis bøje i St.Suliac og herefter videre til Dinan. Det sidste stykke før slusen (ind til det ikke tidevandspåvirkede område) over områder, der på det specialindkøbte franske søkort angiver dybder på 9 meter over korttets datum (dvs '0')

læs mere i Ries dagbog

 

**Billeder fra turen til St.Malo & Dinan:
 

*25. juni
Der er sket rigtig meget siden sidst. Først og fremmest er det nu blevet sommer. Så er Niels ankommet og i dag til morgen rejste Buller hjem. Pt. ligger vi i Treguier efter et par fantastiske dage i Binic (hvor Niels kom med), St-Quai-Portrieux (hvor vi spiste muslinger og frites i stor stil, hvor vi gik på marked og hvor vi fik to store 'ederkoppe krabber' forærende af de lokale), Paimpol og endelig den helt fantastiske ø 'Ile de Brehat'. Ile de Brehat er et af de steder jeg igen og igen har studeret i RCCPF/IMRAY's pilots og hvor jeg altid har drømt om at komme ind i naturhavnen 'La Cordiere' og tørre ud; og nu lykkedes det og i fantastisk solskinsvejr. Buller der ellers er svær at imponere gik bare rundt med mudderet piblende op mellem tæerne og gentog igen og igen: 'det er weird' .

 læs mere i Ries dagbog
 

**Billeder fra turen mellem Dinan og Ile de Brehat:

 
 
   

s/y Troldand

Powered By CMSimple.dk | Design By Dotcomwebdesign.com