Fra Nordiske farvande til Middelhavet - Ries dagbog

Fra Nordiske farvande til Middelhavet

Ries dagbog

til: seneste opdatering

Torsdag den 22. marts 2018
Det var jævndøgn i går, altså er det pr definition forår i dag! Det kan man godt nok ikke se udenfor. Da vi landede i Palermo i går regnede det, og det er ikke holdt op endnu. Satser på at vejrudsigten holder hvad den lover, så det bliver bedre vejr i løbet af den næste uge.

Chiaras fætter, taxa­chauf­føren Stanislav hentede os i lufthavnen og kørte os til Galizzis værft, hvor Troldand lå fint poleret og malet i bunden. Sten konstaterede med det samme, at batterierne var ladet helt op og altså havde det godt. Efter forskrækkelsen sidste sommer i Vibo Valencia, hvor batterierne var helt flade, da vi kom ned, var det en stor lettelse at se, at de ikke havde taget skade. Og efter Bruno's og Jan's oplevelser med en ubuden mus ombord, var vi lettede over, at der ikke var spor af noget levende om bord! Vi fandt med lidt besvær en ledning, så vi kunne få strøm, og så satte vi (el)varmen på. Også dieselvarmeren funge­rede med det samme. Fint! Der var lidt køligt og meget fugtigt da vi kom, så det var godt at få varmet alt ignnem (og i en fart). Intet spiseligt havde vi om bord, så vi gik op til det nærmeste spisested for at få lidt aftensmad. Var tilbage allerede ved ti-tiden, og efter en lang rejsedag var det fint at komme tidligt på køjen. Sov rigtig fint.

Båden var stadig tom (for mad) her til morgen, så morgenmaden bestod af te, cantatuchi og Fernet Branca, men så var vi også klar til at handle. Turen gik op til supermarkedet og vi fik fyldt alle lagrene op. Da vi kom tilbage meddelte Giovanni, at Troldand kunne komme i vandet i dag, og ikke som oprindelig aftalt i morgen. Han har har nok også tjekket vejrmeldingen: Det ser ud til at blive rigtig surt vejr i morgen. Ikke fordi det ikke var surt i dag: vi fik båden i vandet i den to timers pause, der var i regnvejret. Lige så snart vi lå på vores plads, og vi havde sat cockpit-teltet på, så stod det igen ned i stænger, men vi kunne da heldigvis krybe nedenfor i læ!

herefter blev der bygget rede og vi kom ikke i land mere den dag. Sten lavede Vitello Tonato og vi nød en flaske rødvin dertil. Men så var vi også færdige og gik på puden.

Fredag den 23. marts
Fik os en rigtig god nats søvn, og vågnede vel udhvilede. Men det var ikke rigtigt vejr til at stå op i, så vi tog den med ro. Måske ville der komme noget opklaring i vejret i løbet af dagen og vi satsede på indendørsprojekter indtil da. Sten installerede en ny antenneforstærker til TV'et og jeg nussede rundt og lagde de sidste småting på plads. Sten havde medbragt en 50 år gammel (mindst!) cigarkasse som han havde tænkt kunne bruges til at skjule den el-installation, han havde lavet til det ledningsfrie håndsæt til VHF'en. Det 'virkede' og det blev så flot. Regnen hørte op først på eftermiddagen, og vi fik gået os en tur op til det allernærmeste mini-supermarked for at se om de havde batterier. Vores termometer er blevet træt og vi synes det er så rart at vi kan se temperaturen udendørs, så det fik vi lige fikset. Bådens ure har også fået nye batterier og er stillet om til sommertid, som begynder på i overmorgen; så må vi håbe at vejret også indstiller sig til sommervejr!

Lørdag den 24. marts
Endnu en nat hvor regnen trommede på ruftaget! Da vi vågnede var det blevet til støvregn; det lignede ikke noget, men vi blev våde på vej til toilettet. Det så på vejrudsigten ud til, at skulle klare lidt op i løbet af dagen, så vi tog en rolig formiddag. Da det klarede op hen på eftermiddagen gik vi op til Teatro Massimo operaen og fik billetter til 'Fra Diabolo' (for den uvidende er det en fransk opera-comique fra 1830 af Daniel Auber der bla er filmatiseret med Gøg og Gokke) til i morgen sidst på eftermiddagen. Derefter gik vi så med til det store marked og fik købt os nogle soltørrede tomater.. og noget italiensk nougat....ummm! På vejen tilbage spiste vi frokost hos Zia Pina og blevet taget fint i mod der. På vejen hjem fra Zia begyndte det at dryppe igen.... ja, vejret er stadig lidt surt i Palermo.

Søndag den 25. marts
…. og det er stadig meget surt vejr i Palermo: regnen stod ned i stænger da vi vågnede i morges, og det ser ikke ud til at blive meget bedre før i slutningen af ugen, men det går nu nok. Bliver det først ordenligt vejr er det jo hurtigt at få sejlene på, og heldigvis har vi ikke nogle aftaler vi hænger på i den nærmeste fremtid.

Dagens eneste projekt var at gå i Teatro Massimo og se operaen Fra Diavolo klokken halv seks. Var meget spændte på, om vi kunne nå derop i tørvejr, men det lykkedes. Regnen stilnede af ved femtiden og det var næsten tørvejr da vi gik derop og også da vi skulle hjem. Det var en opera af Francois Auber.... en speciel oplevelse, en let opera uden nogen sing-along numre og med en meget levende scenografi, hvor teateret flittigt havde brugt deres nye lys/billede arrangement. I perioder var det meget flot, men i andre perioder meget distraherende. På vej hjem fik vi os en pizza på en lille restaurant tæt på havnen.

Mandag den 26. marts
Det regnede ikke da vi vågnede og på vejrudsigten ser det ikke ud som om at der kommer meget i dag. Det er også blevet lunere, så der er håb forude. Der bliver gjort lidt rent ombord og lavet lidt kontor. Sten skal have lagt nogle billedserier op på hjemmesiden, så livet går sin gang her ombord.

Tirsdag den 27. marts
I dag er det Ste'ens fødselsdag- hurra!- hurra!- hurra! OG solen skinner og det bliver godt vejr i dag!

Lidt op ad formiddagen ringede Chiara og spurgte om Sten var på båden. Så kom hun ned med en flot fødselsdagskage til ham! Det er da rørende! Stens fødselsdagsgave - den nye genua - kom op og 'hænge' i dag, det var spændende. Den passede perfekt, men den føles tung at arbejde med, men det skyldes nok at den stadig er meget stiv i sejldugen. Derefter havde vi lige lidt besvær med at få beskyttelsesposen til at sidde ordentligt, men det lykkedes også efter et par forsøg og lidt justeringer. Utroligt,vi har gjort det så mange gange og så hiver jeg alligevel fat i det forkerte fald. Så fortsatte vi ufortrødent om eftermiddagen med at sætte storsejlet op, og dette bød slet ikke på nogen problemer. Så nu er Troldand klædt på, og så er der snart ingen vej udenom: dækket skal poleres!

Onsdag den 28. marts
Også i dag havde vi en fin vejrudsigt, så straks efter morgenmaden gik jeg i gang med at vaske lidt (meget lidt) tøj.

I vinters har de flyttet Troldand på pladsen. Det var vi helt indforstået med, men i den operation er de kommet til at løfte lønningslisten. Ikke heldigt, men værftet påtog sig med det samme ansvaret og den lokale snedker skal lave det. Vi har ventet på at det skulle blive tørt, så han kunne komme i gang. Det er tørt i dag og han er gået i gang, så det blev ikke i dag at der skulle vaskes dæk. Det venter til han er blevet færdig.

Torsdag den 29. marts
Der blev også vasket lidt tøj til formiddag, for vejret var dejligt fra morgenstunden. Efter morgenmad gik til vi Carrefour og handlede. Da vi kom tilbage lå der en dansk båd ved vore bro. Chiara var der og erklærede glad, at nu var vores venner kommet! Det var Kirsten og Per på Ronja, en Monsun der har tilbragt vinteren i Trapani. Nej, vi kendte dem ikke, man de havde reageret på et opslag, jeg havde slået op på FaceBook-siden Middelhavssejlerne. De havde skrevet, at de var ved at klargøre Ronja og at de ville komme til Palermo i denne uge. Det havde vi havde nævnt det for Chiara, og værftet havde været klar og hjulpet dem ind på plads. Nu kender vi dem! søde mennesker (Per og Kirsten), som er kommet ned gennem kanalerne og nu på vej til Grækenland, så vi kan virkelig udveksle erfaringer. Om eftermiddagen gav vi dem en guidet introduktionstur i Palermo og undervejs stødte vi ind i en Skærtorsdags-procession. På vej tilbage til bådene fik vi os en øl og da vi havde siddet der lidt, kunne vi mærke at det ikke rigtigt var forår endnu, vi måtte have vores trøjer på,.. men det kommer nok det gode vejr!

Langfredag den 30. marts
Ingen projekter i dag, egentlig skal dækket snart vaskes, men vi skubber det foran os (som Sten siger: jeg er en god katolik og udsætter gerne til i morgen hvad der kunne være gjort i dag). Det var varmt i dag og jeg fandt shortsene frem og nød at få lidt sol på benene.

Vores ex-svigerinde Inger, der bor i Järna (nær stockholm) har været udefor en frygtelig oplevelse: hendes hus er brændt, helt ned! Det eneste hun fik med sig ud var sit pas og hestenes papirer (hun opdrætter heste). Da jeg så på 'Fjæset' at de havde sne i Järna, og jeg kunne se på vores vejrudsigter at vejret kun bliver bedre her, så besluttede jeg mig for, at hun skulle have den islandske sweater, jeg har liggende her på båden. Jeg fik den pakke ned i en plastik pose og fandt hendes adresse, og så gik vi i byen for at finde en kuvert, kasse eller lignende, den kunne pakkes i inden vi gik på posthuset. Vi gik ind i en forretning, hvor de trykte og kopierede ting og sager; de havde ikke noget af den slags, men Sten fik sig talt til at få en kasse, der havde været papir i, og vi fik trøjen ned i den og damen hjalp os med at klistre kassen til. OK så videre til posthuset. UBS, sådan en kasse var ikke reglementeret, den skulle pakkes ind i brunt papir! De forstrakte os med brunt papir og vi fandt et hjørne på posthuset, hvor vi kunne pakke kassen korrekt ind. SÅ skulle der udfyldes to sedler til pakken, med vores og Ingers adresse OG så skulle adressen også skrives på det brune papir. Alt dette lykkes så nu er trøjen på vej til Järna!

Det blæste op hen på eftermiddagen og vinden kom fra syd så Troldand blev presset ind mod broen, vi prøvede at flytte hende lidt bagud, men det lykkedes ikke rigtig, selv om vi brugte motoren for at hjælpe os.

Næste projekt i dag var så at gå op i byen for at se på Langfredags-processionerne. Var inviteret på drinks på Ronja klokken fire, og derefter gik vi op i byen for at se på festlighederne. Det er i dag at Jesu kiste skal bæres fra kirken rundt i byen. 'Han' efterfølges af Madonnaen, der også bliver ført rundt, fulgt af orkester der spiller sørgemusik med dæmpede trommer. Det er fascinerende at se hvor meget folk går op i det.

Fik set to processioner og hele byen var på mærkerne. Desværre var Zia Pina lukket, men vi fandt et lille pizzeria, hvor vi fik fine pizzaer. Det var rigtig lunt også her til aften også selv om det blæste, så vi fik ikke brug for de medbragte trøjer og sokker.

Lørdag den 31.marts
Vejrudsigten meldte og stærk sydlig vind igen i eftermiddag, så til formiddag slækkede Sten for-fortøjningerne ud, satte Troldand i bak og det lykkedes for ham at trække båden 30 centimeter længere ud. Nu ligger vi så svinebundet, men væk fra broen og det er vel ok. 

Søndag den 1. april
Det er stadig påske, så vi kommer hviledagen i hu og holder den hellig. Fik lyttet til noget musik og fik læst i nogle bøger, mens det ruskede udenfor.

Mandag den 2. april
Da vi kom forbi Zia Pina i går, hvor der var åbent til frokost, spurgte vi om de også havde åbent mandag.. vi fik et svar, som vi tolkede som et ja, men det var en misforståelse. Så vi måtte finde et andet sted at spise frokost med Per og Kirsten. Fandt et hyggeligt sted på pladsen over for museet. Der delte vi en samling antipasti og fik bagefter nogle den sicilianske specialitet involtini (som ikke er indvolde men kød der er rullet om noget fars og stegt) og andre risotto. Per og Kirsten venter deres datter Emilie på besøg i aften og Per skal i morgen hjem og arbejde i ti dage, så der er udskiftninger i besætningen på de gode skib Ronja.

Tirsdag den 3. april
De var vist tidligt oppe på Ronja i morges, for Per blev hentet klokken halv seks af Chiaras fætter Stannislavo, der kører taxa. Efter mange og lange overvejelser har vi besluttet os til at dækket skal vaskes i dag! Så der blev vasket, og sprøjtet med vand! Efter meget kort tid, var jeg våd til skindet fra livet og ned. Og vasket blev der, dækket og overbygningen var SÅ flot da vi var færdige, - det var så det! I morgen skal der så poleres!

Onsdag den 4. april
Jeg hader at polere dæk, arbejds-stillingerne er så håbløse og jeg er øm over hele kroppen når det er overstået. Havde en aftale med Kirsten og Emilie om at spise frokost hos Zia Pina klokken et, nu skulle det lykkes at spise der. Det er dejligt at have en bagkant når man har sådan et hadeprojekt i gang, for så bliver man færdig.. og det blev vi også. Fik en fin frokost hos Zia Pina. Efter frokost fortsatte Emilie med sine kirkebesøg, hvis hun skal nå at besøge alle kirkerne her i byen inden hun skal hjem lørdag, så skal hun også holde tempoet oppe.

I dag fik vi så afregnet med værftet. Lige inden frokost var Sten oppe og snakke med med Giovanni og Chiara, og fik de sidste på plads. Har nu betalt frem til den 24. april (ja faktisk kan vi vist blive liggende uden at betale yderligere helt frem til 1. maj) så vi har stadig god tid til at blive klar, og til at vente på at vi får lidt bedre og først og fremmest mere stabilt vejr.

Torsdag den 5. april
Udflugt med ”Ronja Adventures” til Monreale. I Monreale ligger en katedral som Emilie skulle se og vi fik lov til at følge med. Skulle med bus og det gik fint med den gratis bus oppe fra bunden af Cala'en og op til Det Normanniske Palads, hvor vi skulle skifte til en rigtig bus. Vi gik ind og havde penge klar til at betale, men chaufføren vinkede os ind og sagde noget vi ikke forstod.... sååeehh.. kom der kontrol, og så vankede der afgift på 4x €50!!.... mon ikke mit blodtryk steg og steg, men Sten, som bliver behandlet for forhøjet blodtryk, bliver i sådanne situationer helt iskold og WC-agtig. Så da vi stod af bussen blev der forhandlet: Først nægtede Sten at betale fordi vi mente at buschaufførens italienske udgydelser havde betydet at han ikke havde flere biletter, og han lod os jo stige ind (det var imidlertid angiveligt sådan at man faktisk ikke kan købe biletter i bussen men skal købe disse på forhånd i en kiosk) og Sten bad om at man tilkaldte politiet. Nu er pointen så at når sagen er helt tilspidset skal der findes en løsning så ingen taber ansigt (og som Sten siger i Italien kan alt forhandles). Vi slap med én afgift... ikke fire..og så var Sten gode venner med kontroløren bagefter... og der blev rykket hånd og udvekslet høfligheder mens kvitteringen blev skrevet ud; men for at være helt ærlig: var turister i København sluppet så billigt?

Nå det var så det. Katedralen var flot, rigtig flot. Også en af de katedraler som normannerne har bygget, stærkt inspireret af de arabere der også var en del af Palermo på den tid. Katedralen blev bygget her omkring her år 1166 fordi kalifatet havde erobret området omkring Palermo, så katedralen i byen kunne ikke bruges. Nød meget at gå rundt i kirken og se på alle de utrolig flotte mosaikker, mange med guld, så lyset i kirken var utrolig smukt.

Udsigten her oppe fra Monreale ud over Palermo ned Cala'en og sletten omkring byen var utrolig flot. Der er en masse tavernaer omkring katedralen og vi fandt selvfølgelig en, der serverede lækre antipasta og lokalt produceret øl, så det blev en hyggelig frokost. Derefter gik turen tilbage til Palermo og denne gang havde vi købt billetter inden vi steg på bussen og der var selvfølgelig ingen kontrol. Stod af bussen ved Det Normanniske Palads for at gå tilbage til bådene. Desserten havde vi jo sprunget over efter frokost, så vi skulle have is på Via Roma på vejen. Det fik vi- og i rå mængder! Gik lige forbi Teatro Massimo for at købe billetter til Il Puritani (en Bellini opera), Så var det gjort, og så skiltes vores veje Kirsten og Emilie handlede og vi fortsatte til Teatro Politema og købte billetter til en Mozart klaverkoncerter på lørdag..... Vi er da blevet meget kulturelle, hvis jeg selv skal sige det! Var lige et smut inde i en skoforretning og købe et par sejlersko til mig. Sten vil ikke følges med mig, når jeg går i de gode gamle lyserøde sejlersko jeg købte i Barcelona og som er blevet levetidsforlænget..?

Fredag den 6. april

Ja, så var der ingen kære mor! Polering af dæk, anden gang! Det gik fint og så var det overstået.

Lørdag den 7. april
Det er weekend og der er poleret dæk, så udestår bare cock-pittet, men så er vi også klar. Stens Camper sandaler som var hans pæne sandaler er ikke ret pæne mere, så han er klar til et par nye sandaler, og de skal være magen til. Vi fandt på nettet ud af hvor der ligger en Camper butik og gik der op. Stens sandalmodel er udgået. Og så bliver det jo svært... man skifter ikke sådan lige sandalmodel ud, det skal overvejes. På vejen tilbage gik via markedet og fik købt lidt tørrede tomater i olie og lidt italiensk nougat.

Der blev læst bøger, sten var lidt på kontoret og så skulle vi vare vaskes til udringet for vi skulle til Mozart koncert i aften. Det var Mozarts klaverkoncerter no. 20, 21 (Elvira Madigan koncert) & 25. Det foregik i Teatre Polytema Garibaldi, hvor vi ikke havde været før, så det var en fin plan. Akustikken var fremragende og det var virkelig en oplevelse. Vi havde bestilt bord på Tavernachia, hvor vi tidligere har fået fremragende mad, og det fik vi også denne gang. Efter et dejligt måltid ville Sten betale og det foregår på Tavernaccia ved kassen (ikke ved bordet). Sten havde fra vore tidligere besøg glemt, at der kun modtages cash (ingen kreditkort så myndighederne kan snage i omsætningens størrelse). Sten der kun havde ganske få kontanter i tegnebogen måtte derfor bede sig undskyldt et øjeblik, mens han gik på toilettet for at komme til pengebæltets reserver (ikke noget man står og gør i det offentlige rum), og så tror jeg jeg skal overlade beskrivelsen af det videre forløb til billedredaktøren (Sten):

Da jeg endnu ikke havde hørt hvad regningens størrelse var, men forventede noget i størrelsesordnen €50 skulle der for en sikkerhedsskyld mindst to €50 sedler ud, og da der i alt var tre til rådighed kunne jeg lige så godt flytte dem alle over i tegnebogen. Nu er et lille toilet ikke det nemmeste sted at manipulere med et pengebælte, hårdt foldede pengesedler og en tegnebog. Jeg 'deponerede' derfor som en mellemstation sedlerne på toppen af den væghængte cisterne. Da næste del af processen skulle udføres (altså fra cisterne til tegnebog) var der imidlertid kun to €50 sedler. Hvor f'.. var den tredie? Lå den stadig i pengebæltet? 'nej', på gulvet? 'nej', i min lomme, 'nej'. Nu breder panikken sig for alvor(OK det er kun €50 men alligevel). Er sedlen faldet ned bag cisternen? 'nej' det synes ikke muligt og i en slags panik tager jeg låget af cisternen hvor min €50-seddel så smukt flyder rundt; den bliver fisket op, tørret forsigtigt i toiletpapir og deponeret i tegnebogen.... ja, ja, ja grin bare.

Efterskrift: Således forberedt vender jeg tilbage til kassen og får forevist regningen. Det ser ud som om der står €28, men det kan ikke være rigtigt og omvendt synes alternativet at være €68, hvilket er lidt i overkanten men dog muligt og altså kræver at begge de to tørre €50-sedler skal frem af tegnebogen. Lidt utålmodigt viser værten mig sin regnemaskine, hvor de digitale tal tydeligt viser €28; og det for et meget rigeligt måltid bestående af et udvalg af antipasta, en tallerken med stegte rejer, blæksprutte og sværdfisk efterfulgt af to espresso og to grappa. Nej vi er ikke i København.

Nu er jeg så tilbage ved tastaturet: Det tog Sten meget lang tid at fortælle mig denne historie på vejen hjem for han kunne ikke lade være at grine … det ku' jeg heller ikke, jeg ser lige scenen for mig!

Søndag den 8. april
En dejlig fredelig dag, på ryggen med bøger. Har købt billetter til Bellinis opera I Puritani, så vi skal lige øve os. Sten har købt den (altså operaen som mp3 fil, han kunne ikke finde den gratis denne gang) og downloaded den, så den hørte vi i baggrunden. Der var lovet en hel del blæsevejr til aften. Det var siroccoen inde fra land (og her til og med som i dette tilfælde som en fønvind), så det blæste lunt hele dagen.

Mandag den 9. april
Der kom heldigvis ikke helt så meget vind som lovet, men der var en masse rødt støv, så Sten startede dagen med at vaske dæk, han fortsatte med at vaske cockpittet, og for at det ikke skal være løgn, fik han også poleret det! Jeg fik støvsuget, så nu kan vi invitere gæster.

Emilie rejste hjem fra Ronja i lørdags, men allerede fredag havde Kirsten fået besøg af to af sine veninder, så hun har i weekenden været turistguide og B&B bestyrer. Nu er gæsterne imidlertid og vi syntes hun skulle have lejlighed til at slappe af så hun var invitetettil middag på Troldand i dag. Sten lavede et ”enkelt” måltid, hvor vi først fik ni forskellige antipasti og til hovedret en ovnstegt svine-'eisbein' med bagte tomater, stegte kartofler og en hvisløgs-balsamico sova. Desserten var en lille portion jordbær. Jo vi lever primitivt når vi sejler!

Tirsdag den 10. april
Tjekkede lanternerne, alle på nær bagbord-lanternen i stævnen virkede.... øv. Ellers en fredelig dag, hvor jeg gik i gang med at læse en papirbog jeg har fået af Kirsten og Per på Ronja.

Onsdag den 11. april
Endnu en nat med regn... og rødt Sahara støv! Så dagen startede med en gang grundig dæksvask. Kirsten inviterede til frokost oppe på Ballaró markedet. På vej derop gik vi forbi - og ind i – kakkel­forretningen som vi tidligere har besøgt. Det er et dejligt sted, men jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal bruge kakler til, - hverken her på båden eller derhjemme.

På Ronja havde de problemer med vindmåleren; den viste vindretningen forkert og vindstyrkerne var helt ude i hampen. Giacomo havde sagt han ville kigge på det, men var ikke vendt tilbage. Sten sagde til Kirsten hun skulle finde manualen frem, så ville han komme over... man kunne jo være heldig at det blot var et justeringsproblem. Og det var det! vindmåleren er justeret og viser m/s og peger 'næsten' i den rigtige retning. En dansk båd 'Vejle Ø' havde på Facebook spurgt om havnemuligheder på Nordsicilien. Vi skrev til dem anbefalede stedet og oplyste i øvrigt at der pt lå to danske både her. De lå på Sardinien og vi fulgte dem på MarineTrafic det føstte stykke tid og det så ud som om de var på vej hertil. Desværre så det ikke ud som om at de havde det bedste vejr, men vi fulgte med.

Torsdag den 12. april
Vaskedag. Sten kiggede på den defekte lanterne, det var desværre ikke bare pæren, men en ”løs forbindelse”.. og den skulle findes! Lidt frustrerende projekt! Troldand blev splittet ad, og der blev ikke fundet deciderede løse forbindelser, men lanterne begyndte at lyse igen, så alt var ideel lykke da båden var samlet igen.

Vejle Ø kom her til eftermiddag. Et ægtepar (Alex og Prisilla) med deres to børn (Jasmin og Emily) og to gæster. De skulle have hjælp til at komme ind på plads, for de havde motorproblemer dvs. motorproblemer som i: ”maskinen var helt død”! Møg! Men de havde klaret den for sejl alene, og ved godt mod men meget trætte... forståeligt nok! Prøvede at hjælpe dem lidt tilrette, men tror nu de har mest brug for at suge lidt luft ind lige nu. 

Fredag den 13. april
Per fra Ronja kom i går tilbage fra Danmark med det ”strøm-ind-strøm-ud” (Ah-hour) instrument Sten havde anbefalet ham at købe og som Sten havde lovet ham at hjælpe med at installere. Det blev så i går formiddags de begyndte på det. Da de var næsten færdige gik Kirsten op og købte en lidt pizza-antipasti-agtig frokost og da Sten og Per var færdige blev vi inviteret til frokost på Ronja. Nåede lige en siesta inden vi skulle til opera med Per og Kirsten i Teatro Massimo! Til premiere på Bellinis (lokal komponist født i Catania): 'I Puritani'! Og den røde løber var rullet ud, og nogle (andre end os) var i det helt store skrud. Flot og festligt. Det var en stor oplevelse, men den var lang; var først tilbage på skibet klokken halv et!

Lørdag den 14. april
En stille morgen, det er lidt overskyet, og vi har tjekket på vejrudsigten, om der kommer til at regne i dag, for vi gider ligesom ikke rigtig mere rødt mudder på dækket. Det så ikke sådan ud, men vi fornemmede nogle dråber lidt op ad formiddagen. Og det var desværre sandt, inden dagen var omme var der rigelige mængder af rødt støv-mudder på dækket. Grrr!

Søndag den 15. april
Ja, så dagen startede med at tørre dækket af, og det så rigtig fint ud da vi var færdige med det, Sten var lidt svag i koderne; helt præcist havde han ondt i knæet, han må have ligget forkert i nat. Han bevægede sig langsomt, og da vi var oppe og spise afskedsfrokost med Kirsten og Per følte han sig nødsaget til at bringe sin stok med. Hyggelig frokost, dejligt at have mødt dem. De kom over om aftenen for at sige pænt farvel, og mens de var her begyndte det at regne, lyne og tordne. Og jeg skulle hilse og sige at det regnede, lynede og tordnede så det ville noget. Sad alle og håbede på at der ikke kom mere rødt sand ned. Mens vi sad der og hyggede os kom der en tekstbesked fra Chiara, der spurgte os til hvordan vi havde det. Hun blev tryg da det viste sig at vi var på vores både. Regnen stilnede af og vores gæster gik hjem til deres båd, men regnen fortsatte nogle timer endnu.

Mandag den 16. april
Da vi mødte Chiara her til morgen viste det sig, at grunden til hendes bekymring var at der havde været kæmpeoversvømmelser oppe i byen så hun ville sikre sig at vi havde det godt. Det er da service! Heldigvis havde der ikke været meget rødt støv i regnen (eller måske var der barekommet så meget vand ned at det havde skyllet sig selv af?), så det var ingen sag at få det skyllet dækket efter og det kom til at se helt pænt ud.

Desværre er det her til morgen helt galt med Stens knæ. Han blev placeret i sofaen med benet oppe, en cocktail af paracetamol og ibobrufen og så en ordre om at slappe af... ikke let for ham at overholde. Vi prøvede at holde modet oppe, men det var ikke let, for vi vil jo meget gerne af sted i denne uge. I løbet af dagen synes det at blive bedre så vi er ved godt mod.

Tirsdag den 17. april
Længe leve GranDoktorPeter! Vi var bestemt ikke ved godt mod her til morgen! Sten kunne næsten ikke bevæge sig rundt så ondt gjorde det og det var svært at se hvordan og hvornår vi skulle komme herfra. Inden vi satte båden til salg ringede Sten dog til GranDoktorPeter. Det blev så til en grundig telefonkonsultation, som mundede ud i en smertebehandling, da det højst sandsynligt er en slags irritationstilstand. Så nu er vi ved bedre mod igen. Hvis skibslægens forslag til medicinering skal bruges kommer Sten til at tage mere Ibobrufen'er de næste par dage, end han nogensinde før har taget i hele sit liv.

Onsdag den 18. april
Sten fortsætter ufortrødent den at tage sin Ibobrfen og hans knæ får det langsomt bedre. Så humøret får det også bedre men er noget spændt på i hvor stort omfang der bare er tale om smertestillnede og hvor meget der er 'behandling', men det vil jo vise sig når 'aftrapningen' begynder, og der er iht skibslægens vejledning endnu nogle dage tilbage til sker, men ind til videre har han da fået 'fuld bevægelighed til bage og vi ser frem til afsejling fra Palermo på fredag.

Den (forhåbentlig) midlertidige mobilitets-nedsættese har givet mere kontortid og det har betydet at der har været tid til mere systematisk at få tjekket alle link og henvisninger på hjemmesiden lige som der er blevet tid til at få lavet en opstilling af vores forbrug, mens vi har været af sted. Så der har været travlt på kontoret i dag. Pludselig så vi at der lå endnu en dansk båd overfor os: Svanholm. Alfred havde set på Facebook, at vi anbefalede nogle andre danskere at tage her til, så det gjorde de også. Hyggeligt.

Da vi som sagt stadig satser op at sejle fredag, besluttede vi os for at gå op og spise vores sidste pizza i Palermo her til aften. Det gjorde vi så, og da vi kom tilbage var den store port låst! Vi så på hinanden og ventede på at den anden tog nøglen frem..... nøglen lå på båden! Jeg tog telefonen frem for at ringe til Chiara, men nåede det ikke for Sten så en mand komme ned mod porten oppe fra byen, - nej der var to, nej tre! Det var de tre gutter fra Svanholm ..... og de havde nøglen med. Reddet på mållinien, nogle gange er man s... heldig!

Torsdag den 19.april
Stens knæ får det bedre og bedre, om det er fordi der er ved at blive raskt eller om han er smertedæmpet ved vi som sagt ikke. Det går dog så godt at vi sejler i morgen ved halv ni tiden og det har vi orienteret værftet (Chiara) om. Vi gik op i Carrefour for at handle det sidste, så er det bare at håbe på at vi får en smule vind, men det ser ikke sådan ud ifølge vejrudsigterne. 

Fredag den 20. april
Var som planlagt klar klokken halv ni og gik op til Giovanni og for at sige pænt farvel og aflevere nøglen. Det kunne vi ikke! Vi måtte lige vente lidt... en halv time, ja om en halv time kunne kunne vi få lov at sejle! Nå, det viste sig at de havde arrangeret en overraskelse. Stanislav (taxachaufføren i Galizzi familien) kom med kager, kager i rå mængder! Det var da sødt af dem. Da vi havde fortæret en anseelig andel af disse (og taget et familiefoto med: Os sammen med Chiara, Giovanni, Stanislavo, Franco, Marco, Maximilliano, og Giacomo) fik vi so 'lov' til at sejle. Afsejlingen havde vi jo haft masser af tid til at forberede, så afsejlingen foregik i ro og mag indtil..... der lige pludselig var en indhalerline, der kom op fra bunden? Så gik det op for os at vi havde to hæk fortøjninger, og da vi slap den anden, så løste problemet sig helt af sig selv (og Sten følte sig meget dum)!

Der var 35 sømil foran os til San Vito de Cabo, og der var ingen vind, så vi gik for motor. Midt ude i bugten kom der lidt vind så vi forsøgte os med CodeZero'en. Forsøget varede en time, så måtte vi se i øjnene at motoren var vejen frem. Var i San Vito de Cabo klokken halv fem, her var tomt, kun både der har ligger her for vinteren, tror kun her var en båd med folk ombord. Vandet er glasklart, flot udenfor havnen, men inde i havnen har det den ulempe, at man kan se alt hvad folk har ”tabt” i vandet. Tog en time på ryggen for vi var lidt flade og gik så ind til byen. San Vito de Cabo er et feriested, som lige nu ikke er rigtig åbnet så der er mennesker men ikke overfyldt. Kirken ligner et fort, og kan i min fantasi (Sten: og i virkeligheden) godt have været en moske tidligere. Jeg har ikke fundet beskrivelser af kirken, så min fantasi underbygges af at her virker husene også arabisk inspirerede og at der er couc cous på menukortet flere steder. På kirketorvet fik Sten sig en øl og jeg fik en Fernet Branca med dansk vand og citron. Noget jeg har lært i Argentina og som jeg er kommet til at sætte stor pris på (men italienerne undrer sig). Tilbage på båden fik vi antipasta og en milanesa, og så faldt vi omkuld allerede kl 10, hvilket er helt unormalt; tror det var frisk-luft-forgiftning!

Lørdag den 21. april
Her er så stille. Nu har Palermo by's lydtapet været vores tilværelse i snart meget lang tid, så det er helt mærkeligt med stilheden. Der er ingen vind, der larmer i riggen og vandet er helt fladt og kan heller ikke høres. En dejlig fornemmelse.

Søndag den 22. april
En fredelig dag hvor vi nød stilheden og gik en tur ud til fyret, ikke en lang tur, men en dejlig tur. Det er blevet forår og tidslerne står i blomst, og de blomster vi ikke kender navnene på er ved at springe ud; dejligt! Slappede af og studerede vejrudsigter. Det ser ikke ud til at vi får meget vind på vejen over til Sardinien i morgen, så det bliver nok over et døgn for motor og forhåbentlig på fladt vand.

Mandag den 23. april
Afgang San Vito de Cabo klokken fem .... om morgenen! Det var mørkt, klamt og koldt! … og ingen vind fra forskellige retninger; vandet var fladt som et stuegulv og blankt som var der smurt olie over. Blå mænd på fra morgenstunden. Åhh, hvor det hjalp da solen stod op og duggen fordampede og vi kunne tage de blå mænd af. Flot dag og maskinen snurrede bare der ud af. Farten konstant mellem 5 og knapt 6 knob (loggen viste konstant 5½) afhængigt af om den svage vindgenererede overfladestrøm, der tilsyneladende stod i som store cirkulære mønstre (en slags kæmpe 'hvirvler', noget også grib filernes bekræftede) var med os eller mod os. Det fortsatte sådan hele dagen og natten med og det er jo på mange måder en enkel måde at sejle på. Vandet var så fladt at vi på lang afstand kunne se skildpadder i havoverfladen, Vi så også to ret store flokke delfiner på afstand, men de kom ikke over og legede med os. En mere speciel oplevelse var det at vi midt ude med mere end 70 sømil til nærmeste land fik besøg af en lille gul vipstjert. Den var noget forvirret (træt og sulten) og satte sig på et tidspunkt på Stens venstre skulder hvor det faktisk lykkedes for ham at tage en 'selfie med vipstjert' der nu er gjort til hans FB profilbillede.

Da det blev mørkt gav den store halvmåne (2. kvarter) et dejlig lys over den utrolig stille stjerneklar nat hvor Orion, Cassiopaia og Ursus Major stod klart på himlen.

Tirsdag den 24. april
Helt ærligt, så var natten klam og kold, og vi var iført blå mænd igen. Ved fire-tiden om morgenen gik månen ned og vi fik så mælkevejen i stedet! Det er et fantastisk syn at se dette brede diffuse hvide bånd, der strækker sig tværs over nattehimlen, noget man kun ser langt væk fra bebyggede områder og i nætter uden måne. Dagen i dag ser ud til at blive en kopi af i går så maskinen fortsatte med at snurre. Her til morgen kom en flok små delfiner og holdt os med selskab. Lidt efter solen stod op over det stadig spejlblanke hav, fik vi varmen igen og de blå mænd af og fik noget at spise.

Efter 163 sømil for maskine på helt fladt vang sejlede vi ind i Porto Colallo (Marina Villaputzo) klokken ti. Der var masser af pladser og ikke en sjæl at få øje på. Lagde os på en plads, hvor det viste sig at der var strøm i standeren og fik sat fortøjningerne og lagt ledningen i land. Vi nussede lidt rundt, og så på faciliteterne. De både der ligger her ser ud til at være vinterliggere, hvor ejerne ikke er kommet endnu. Så her er meget stille. Dejligt! Det er egentlig mærkeligt at der er så stor en havn her uden for lands lov og ret! Gad vide om det også er en reminiscens af Musolinis store planer for den italienske flåde. Efter en meget spartansk frokost faldt vi omkuld og sov et par timer. Da vi vågnede var der ingen el på standeren (ikke strengt nødvendigt men ....) og Sten følte sig foranlediget til at finde en havnefoged. Umiddelbart skulle man tro, at han skulle findes i det store flotte nybyggede hus, men nej: han sad i et meget lille skur ved indkørslen til havnen. Der skulle lægges 16 euro pr. nat, og vi skal nok bruge i morgen til at restituere så vi lagde havnepenge for to nætter. Det ser ikke ud til at nattelivet er særlig vildt i denne havn. Der ligger en restaurant lige ved havnen, og vi var lige oppe og snuse. Tror ikke vi kan holde os vågne til de begynder at lave mad, så Sten laver mad i aften. Tror vi spiste klokken halv syv og var på puden lidt over ni. Friskluftforgiftning!

Onsdag den 25. april
Der blev suget luft ind i dag, og ja vi sov længe! Vi var på kontoret og fik fyldt vand på. Gik op marinaens café for at få lidt til aftensmad. Der sad to herrer ved nabobordet, dem kom vi selvfølgelig i snak med. Den ene var fra Baskerlandet, så det ud over stok og sten på spansk., for hans engelske var meget rustikt. Den anden talte ikke spansk, han var englænder.... de sejlede sammen! Allerede i anden sætning forklarede englænderen os at Brexit nok skulle gå godt. Han følte det også nødvendigt at fortælle os at han var kapitalist og ikke troede at statslig regulering førte til noget godt, og England havde ikke brug for alle bureaukraterne i Bryssel. Og europæerne havde aldrig forstået hvad arbejderklassen tænkte og følte ved den massive indvandring. Da Sten forsigtigt nævnte at engelske 'problemer' med invandrere måske snarere stammede fra kolonifortiden og at UK jo ikke var en del af Schengen og at The Jungle ved Calais jo var et udtryk for netop det .... ja så var det jo noget helt andet (?). Vi sad helt stille og sugede til os af hans visdomsord.... Ultra liberalisme i fri dressur i dette tilfælde vist mest med The SUN, Boris Johnson og Nigel Farrage som kilder. Han boede for øvrigt delvis i Costa Rica og Sydafrika, hvis han ikke sejlede rundt i sin store motorbåd i Middelhavet. Da han bestilte sin fjerde øl (de lokale er 0,6 liter) følte vi os foranlediget til at sige pænt godnat. Men vi var meget stolte over os selv og at vi havde formået at holde samtalen på et urbant niveau. Man siger at der skal være plads til os alle .... meeen.

Torsdag den 26. april
Havde en aftale med at få fyldt diesel på klokken ni. Klar ved standeren lidt før ni, og havde fået diesel på og var klar til afgang klokken kvart over ni. Startede, som sædvanligt ud for maskine, men ved halv et tiden fik vi vind! 4-6 m/s fra SSE, så vi sejlede fint frem over havet for vores nye sejl. Det var første gang Genuaen, som vi havde med hjemmefra i marts kom op at flyve; det var pænt! Kom næsten helt frem til Santa Maria de Navarese for sejl hvor vi var klokken kvart i fire.

Da vi var oppe hos havnefogeden for at betale fandt vi ud af at her er vaskemaskine! Så morgendagens projekt er nu planlagt. Her ser ud til at være en lille koloni tyskere, der har overvintret her i Santa Maria de Navarese. Angiveligt gode busforbindelser til Cagliari med international lufthavn. Her er fine landfaciliteter med travel-lift også for et kortere ophold på land, hvor der betales der €350 for at komme op & ned og (vigtigt) og man må selv arbejde på båden det kan man ikke de fleste steder i Italien.

Fredag den 27. april
Stod op lidt tidligt og for over og satte en vaskemaskine i gang og fik et brusebad. Efter det fik vi en kop kaffe og en cremefyldt croissant på marinaens café, hvor vi faldt i snak med nogle af tyskerne. De fortalte at her er gode muligheder for at overvintre (i vand eller på land) i en betalbar, velbeskyttet- og veldrevet marina og vi kunne med selvsyn konstatere at toilet- og badefaciliteterne var helt i top. Jeg hængte vasketøjet op og så gik vi op for at tage byen i øjesyn og handle. Det ser ud til at være lille by med flere restauranter og et godt supermarked og en fin-fin slagter. Undervejs havde vi undersøgt restauranterne og udvalgt den vi skulle spise på i aften.

Det er fredag og det har lige været befrielsesdag (tred dage efter skød man Mussolini), så der var mange på restaurant i dag. Store familieselskaber, hvor der var gjort lidt ud af påklædningen, så det var en fin dag at være på restaurant og dyrke people watching.

Lørdag den 28. april
I går var vi 'kommet til' at købe nogle makroner oppe i supermarkedet. De var virkelig dejlige, så vi måtte op og købe nogle flere. Det gjorde vi så her til formiddag hvor vi også købte brød til frokost. Vi kom forbi den gamle kirke og her var der bryllup. Alle gæsterne i deres fineste skrud, og børnene også for den sags skyld. Det blev skudt konfetti op i luften og der blev også sendt balloner op, og til børnenes glæde forsvandt de ikke op i den blå luft, men landede igen!

På vejen tilbage gik vi ned og så et af de ”spanske tårne” der står lige her syd for havnen. De spanske tårne er bygget langs kysten mens kongeriget Aragonien herskede her i 1300-tallet, for at forsvare Sardinien mod hyppige razziaer og angreb fra nordafrikanske pirater. Når skibe blev spottet, kunne befolkningen i byerne der ligger et stykke inde i landet advares. Mange af disse tårne står stadig vartegn langs kysten.

Søndag den 29. april
Sejlede allerede fra Santa Maria de Navarese klokken kvart over syv. I følge vejrmeldingen ville der først komme vind op ad formiddagen, så vi spiste morgenmad, da vi var kommet ud af havnen og det gik stille og roligt for motor nordover. Ganske som lovet kom der vind ved middagstid 3-5 m/s fra syd, så vi fik igen luftet sejlene. Alt i alt fik vi to timer for sejl inden vi klokken halv tre, efter 44 sømil, ankom til La Caletta i et af de sædvanlige anløbspust. Havde på fornemmelsen efter at have læst i Rod Heikel at vi skulle lægge ved de nordlige broer og det planlagde vi så og fik anvist en plads ved den yderste betonmole. Efter at have brugt det meste af en halv time på at fortøjre og alligevel ikke være tilfredse, gik vi en runde i havnen og kom i snak med nogle italienere som inviterede os til at ligge ved deres bro. Det tog vi imod og flyttede over til den sydlige del af havnen, meget fint. Det var blæst op, så det var fint at komme lidt længere væk fra indsejlingen og lidt længere ind i havnen, hvor der var lidt mere ro.

Pludselig hørte vi dryp-dryp! Tunge, store dråber dryp-dryp! Styrtede op og satte ”taget” på cockpittet, og der kom vand, med lidt rødt støv i. Studerede vejrudsigterne og fandt ud af at hvis vi skulle op til Siniscola, der ligger seks kilometer inde i landet, så skal det være i morgen for efter det skulle der komme regn meget regn.

Mandag den 30. april
Efter morgenmad startede vi med at pakke cyklerne ud. Ud over at vi ville cykle til Siniscola, så skulle vi se på indkøbsmulighederne og have fat i noget passende line til at bevikle ('klæde') vores gribeliste på sprayhooden for læderet er blevet slidt lidt mere. Fandt linen og et fantastisk supermarked her i byen. Turen op til Siniscola var svagt op ad bakke i svag modvind, så vi følte os godt tilpas ved denne bedrift. Der var meget fredeligt i byen, tror det er fordi det er den første maj i morgen og da det er mandag, så er der dekreteret mellem-fridag i dag. Kørte tilbage og handlede i det dejlige supermarked og spiste her i byen inden vi tog tilbage til Troldand og kiggede på vejrudsigterne. Det ser ud til at vi får regn i de næste par dage. Meget regn! Det skal faktisk regne fra midnat og så mere end 30 timer frem. Satte cockpit-teltet helt op med sider og bagstykke, så nu kan regnen godt komme.

Tirsdag den 1. maj
Var vågen ved to tiden og det det var begyndt at regne, det regnede stadig da vi vågnede, da vi stod op, da vi spiste morgenmad..... Tjekkede vejrmeldingerne; det ser ikke ud til at stoppe de første 24 timer. Der er dømt indendørs arbejde. Sten fik tjekket tovværket (20 mm kevlar) til sænkekølen. Det skulle jo gerne holde til en tur gennem kanalerne og vi var af 'Maid Honor' (Southerly 42 fra Guernsey som vi mødte i Grækenland) blevet advaret om at ruer og andre skarpe 'skaller' kunne sætte sig på tovværket og slide voldsomt på det. Det ser imidlertid fint ud, der var fint rent dernede, og tovværket var ikke flosset. Vi går med sindsro ind i e franske kanaler, men det havde jo været en 'interessant' oplevelse hvis sænkekølen der vejer 1 ton pludselig forøgede Troldands dybgang til 2.20 m i en fransk kanal med 1½ meter vand. Men altså alt vel, det var dejligt at konstatere.

Onsdag den 2. maj
Dagen i dag var lidt af en kopi af i går, i hvert tilfælde med hensyn til vejret. I følge vejrudsigten skulle det holde op med at regne i en periode efter klokken elleve....... vi lurede - og lurede … vi ville gerne gerne ud af båden... bare en lille smule. Det stilnede af og vi kom op i byen og fik købt lidt mere line til at klæde gribebøjlen på spray-hooden med. Nåede også at komme i supermarkedet og tilbage til båden igen inden regnen fortsatte! Puh... dette kan bedst sammenlignes med en typisk dansk sommer. Nå, vi har stadig bøger og små indendørs projekter

Torsdag den 3. maj
Fik klædt det sidste slidte sted på gribebøjlen, og gik op i byen for at handle. I dag nåede vi ikke tilbage til båden før regnen kom igen! Blev ret våde, -faktisk drivende våde. Regnen holdt heldigvis lidt op hen under aften, og ifølge vejrudsigterne, skulle det blive tørt i morgen.... Vi håber!

Fredag den 4. maj
Afsejling fra La Caletta kvart over otte. Vi sejlede nordpå for mortor i skiftende vine 1-2 m/s. Ved halvtolvtiden fik vi lidt vind NE-E 3-5 m/s. Sejlede ind til Olbia mellem skærene ved to-tiden efter en flot tur, hvor vi faktisk fik sejlet længere tid (ikke distance) for sejl end for maskine. Lagde os ind til den lille sejlklub, der ligger der Circolo Nautico Olbia, hyggelig lille sejlklub. Så der lå en svensk båd, en lille trimaran (Dragonfly)..... ja, dem faldt vi i snak med. Det var Christel (som faktisk snakkede dansk, hun er fra Hälsingborg), der var ude og sejle med sin søn Felix. Søde mennesker og vi udvekslede erfaringer, for hun kom nordfra. Så vi fik anbefalet nogle hyggelige steder i Maddalena skærgården.

Lørdag den 5. maj
Kirsten og Per havde anbefalet os at gå på det lokale arkæologiske museum. Det var vi meget opsatte på, for vi havde set nogle meget spændende udgravninger fra bronzealderen (her kaldet Nuragi-) bopladser og helligdomme, hvor vi besøgte en da vi sejlede på østkysten. Museet var stort, og ikke helt færdigt endnu, men man havde åbenbart besluttet sig for at lukke publikum ind så de kunne have glæde af den del af museet der er færdigt. Egentlig en fin ide! Der var mange plancher der beskrev udviklingen fra den første bebyggelse i området – på italiensk. Dertil skal siges at indgangen var gratis ligesom de audio-guides man kunne låne var det! Så det var ok, jeg synes bare ikke det er særlig sjovt at gå rundt i en ”audio-boble”. Men det er jo mit problem. Det mest fascinerende var resterne af en række skibe der var blevet sænket omkring år 400 e.v.t. -sænket for at forsvare indsejlingen til Olbia da byen vblev angrebet af Vandaler (germansk gruppe fra folkevandringstiden der har givet nav til ordet vandalisme), som nu er gravet op og udstillet. Efter museumsbesøget fandt vi et supermarked og fik gjort nogle indkøb. Fandt et lille pizza-sted, hvor vi spiste frokost inden vi gik tilbage, og gjorde lidt rent. Havde inviteret Christel til drinks sidst på eftermiddagen. Vi nød et køligt glas Vernacchia, eller måske to. Spændende dame.

Søndag den 6. maj
Christel havde fortalt at der er et vaskeri her i byen, så der var dømt ”store-vaske-dag”. Der var en maskine til 12 kg, den fyldte vi! Tørrede også tøjet, for vi stoler ikke rigtigt på vejrudsigten. Da tøjet var tørt købte vi brød og gik tilbage til Troldand. De har lovet tørvejr i dag, så nu må vi se!

Overvejer at sejle i morgen så Sten gik til havnefogeden for at betale. Det er en ganske ung mand der snakker spansk så (måske pga sprogforvirring?) skete der i løbet af samtalen skete der noget mærkeligt: Troldand krøb næsten en meter og vi har kun været her i to nætter og ikke tre som logbogen mener. Nå det skal vi ikke klage over! Understøtter bare hvad Pino i Crotone sagde: alt er til forhandling i Italien!

Mandag den 7. maj
Sejlede fra Olbia klokken ni og var fremme i Polta Quato klokken halv tre. Da vi startede havde vi næsten ingen vind, så vi gik for motor. Vinden kom ved middagstid og stod i NE-E 3-5 m/s, så vi fik tre timer fin sejlads for sejl. Polta Quato er en lang, smal nærmest fjord, der er fuldstændig udbygget til marina med broer langs begge sider. Fin natur men egentlig ikke særlig charmerende. Der var langt mellem bådene (som alle sammen var 'ubeboede', men alligevel blev vi placeret halvvejs ude i fjorden lige ved de toiletter der ikke var åbnet endnu, og fik at vide at de andre pladser var for store for os, og at de ventede 35 både i morgen... der var plads til 100 flere... mindst. Følte os ikke særlig velkomne (måske var vi for små) og her er ikke meget liv.

Tirsdag den 8. maj
Her var som de vil forstås ikke meget at blive efter, så klokken kvart over otte sejlede vi fra Polta Quato mod Calla Galetta på øen Maddalena. Der var vi fremme klokken ti. Her er dejligt. Hovedbyen Maddalena er hovedbyen i Maddalena-skærgården, som er et meget smukt arkipelag med rød granit. Et ferieområde på den gode måde. Nu vil vi lige se et par dage an, om vejrudsigten giver os lyst til at lægge os ud for anker mellem øerne. Vi tjekkede byen ud, og fandt det sted hvor vi ville spise i aften.

Onsdag den 9. maj
Middagen var ok men priserne signalerer tydeligt at vi er i et populært turiststed. Byen er hurtigt overset, men fin og med en dejlig sommerstemning, selv om de lokale stadig går i støvler og tyk jakke. Det er kun turisterne der går i sandaler og T-shirts (og fryser). De New Zealændere vi havde mødt i Olbia, sejlede herind i går aftes og Sten inviterede dem på drinks her sidst på eftermiddagen. Søde mennesker Mark og Marie i en Feeling 44: 'Selini' en sænkekølsbåd, så vi er lige som i familie.

Torsdag den 10. maj
Sten ringede til Gunni her til morgen, det er hendes 97 års fødselsdag og det lød som om hun var ved godt mod. Hun fortalte bl.a. at hun på søndag havde inviteret 12 veninder på brunch, god ide men noget af et østrogen-komplot.

Fandt cyklerne frem og kørte en tur inden vi skulle i supermarkedet. Fik set at det er realistisk at cykle over til øen Cabrera som er forbundet til denne ø med en dæmning. Derovre ligger Garibaldi begravet, så det er et fint udflugtsmål. Min cykel punkterede desværre på vejen, så jeg trak hjem og Sten klarede supermarkedet alene. Sten lappede cyklen, da han kom tilbage, og jeg fik endnu engang påtalt at jeg ALTID skal sørge for at mine hjul er pumpet helt op.

Vejret er stadig ikke til at ligge for anker så der kommer en del både her ind sidst på eftermiddagen. Det er en fornøjelse at se, hvordan de to marineroer hjælper dem ind, det har de virkelig tjek på det. her kommer en del charterbåde som skal have instruktioner (og hjælp, ind imellem meget) og så er der dem der kender deres båd og som kan styre det til perfektion ... og de får så lov at gøre det selv. Super proffessionelt.

Fredag den 11. maj
Som planlagt cyklede vi over til Garibaldis hus på naboøen Cabrera. Det er sjovt at se, hvordan den italienske nationalisme har bygget en myte op omkring denne mand. Men jo, det er interessant at se, hvordan denne myte om manden der samlede Italien bliver poleret (og justeret?) fint af her.... var han bare en lejesoldat, der da han kom lidt galt af sted her, smuttede til Sydamerika for at undgå en dødsstraf og så kom tilbage da mulighederne var mere lønsomme. Fin tur og forståeligt at Maddalenaøerne er udlagt til nationalpark.

Sten har set sig varm på en restaurant, hvor de frister med pattegris, så vi aftalte at spise der med Marie and Mark. Desværre skulle man bestille pattegris dagen i forvejen, så det blev ikke til gris i dag, så vi må komme tilbage.

Lørdag den 12. maj
Sten havde fulgt med i s/y Sealoves fremskridt over havet på Marine Trafic. Det så ud til, at de ville komme i dag. Leo er manden der har planlagt mastetransporten fra Port Napoleon til Travemünde. Sten har talt og skrevet en hel del med ham, så det skulle blive helt hyggeligt at møde dem.

Leo og Birgitte ankom i Sealove lige før middag, og jo- det var rigtig hyggeligt at møde dem. Sten inviterede på middag, så vi fik rigelig muligheder for at udveksle erfaringer. Det skulle blive blæsevejr i morgen, så det ser ud til at vi skal blive her et par dage.

Søndag den 13. maj
Sten satte fortøjningerne med ”gummikødbenene” på, mens vi venter på blæsevejret, så vi ligger roligere i fortøjningerne. Det skulle slå igennem mellem klokken fem og seks her i eftermiddag. Lige nu, her inden frokost er det dejligt vejr, og Sten og Leo sidder oppe på bolværket og ordner verdenssituationen.

Mandag den 14. maj
Det gode vejr fortsatte ikke, og uvejret og regnen kom. Derfor var der dømt indendørs arbejde. Her var mange i havnen, og der kom ikke mange både ind i dag. Udnyttede dagen til at køre en gang vask oppe på møntvaskeriet. Om aftenen var vi sammen med Sealoves besæning på lokal restaurant, hvor vi på forhånd havde bestilt den sardiske specialitet 'helstegt pattegris', et orgie i kød og sprød svær (dertil ganske få symbolske grøntsager)

Tirsdag den 15. maj
Og det dårlige vejr fortsatte.... det var 13 grader, da vi vågnede her til morgen. Jeg gik på vist hos New Zealænderne og vi blev inviteret til fødseldagskaffe hos Leo (fødselsdagsbarnet) og Birgitte.

Onsdag den 16. maj
Hedebølge? 12 grader her til morgen; og det kan mærkes. De lover også vind i dag, men det ser virkeligt ud til at vi kan komme videre i morgen og det er ok.

Torsdag den 17. maj
Det holdt og vi kom af sted kvart i ni fra Cala Cavetta. Vinden var meget let, men vi forsøgte os med lidt kryds i 2-3 m/s og 1,5 knobs modstrøm, så det gik ikke stærkt; så motoren fik lov at arbejde det meste af tiden. Var i Bonafacio kvart i et. En fantastisk indsejling i en dyb fjordlignende klippespalte, med stejle kalkklipper på begge sider og borgen og byen højt oppe, fantastisk. Da vi havde spist lidt frokost gik vi den seje tur op ad klippen til 'Haute Ville'(Den høje By). Dejlig gammel by, der nu helt klart lever af charmen, og der er en del turister, men da vi er i ydersæsonen er der plads til os alle. Vi havde også brugt en del tid på at studere spisekort og menuer på alle restauranterne her i Bas Ville (Den lave By) ved havnefronten, så vi vidste præcis hvor vi skulle spise dagens en menu til aften. generelt er det allerede helt klart at prisniveauet i Frankrig (Bonafacio) er betydeligt højere end i Italien såvel i supermarkederne som på restauranterne. Men der er stadig gode tilbud i en 'Menu a prix fixe'. Vi lod os lokke af en der indledte med en gratineret fiskesuppe (solid og meget velsmagende). Derefter havtaske med bacon (super lækkert og endelig en mousse au chokolat. Alt sammen for bare €15. Vinen var til gængæld næsten på dansk niveau idet vi måtte betale €29 for en flaske rosé. Det er i øvrigt interessant at konstatere at her er rosé udvalget lige så stort som udvalget af røde- og hvide vine.

Fredag den 18. maj
Aflagde et besøg hos skibsprovianteringen på den anden side af vigen. Fin veludstyret forretning og vi kom blandt andet derfra med et Korsikansk regionalflag. Ikke at vi sætter det; vi holdt op med at sætte regionalflag da vi i Catalonien fandt ud af at de forskellige fraktioner af nationalister havde forskellige udgaver af regionalflaget, og ved at flagre med et af dem, følte vi at vi blandede os i den lokale politiske debat.

Der ligger to fine supermarkeder lige her ved kajen og vi fik købt ind hos Spar-købmanden. Der er der er der også en dejlig slagter så vi fik købt dejlige lammekoteletter til middagsmad. Jeg tror vejret er ved at stabilisere sig... vi håber- det har virkelig været dejligt vejr i dag.

Lørdag den 19. maj
Stille morgen, hvor vi blev vækket af fiskebåden, der sejler ind til kajen lige bag ved os for at sælge sin fangst. Cafeerne var langsomt ved at lukke op og solen skinnede! Gik igen op til Haute Ville, men denne gang gi vi den tur, som i guiderne hedder Corsikas sydligste vandretur. Derfra kunne se byen som den hænger faretruende helt ud til klippekanten, og hvordan havet er ved at erodere kalken under byen; ret dramatisk.

Havde været i kontakt med en nogle danske sejlere på FaceBook der er på vej sydpå langs Korsikas kyst. Nis og Hanne (HR31 'Sibonga fra Læsø) var ankommet, mens vi var ude at gå tur. Søde mennesker som vi hyggede os lidt med.

Søndag den 20. maj
Nis og Hanne sejlede op ad formiddagen. De er på vej sydpå og ville ned og ligge for anker på Maddalenaøerne.
Om eftermiddagen kørte der biler rundt i gaderne og dyttede; dyttede meget og der blev råbt og sunget meget. Umiddelbart troede vi at det var endnu et bryllup, med det så ikke rigtig sådan ud. De havde tofarvede flag: røde og sorte (anarkister?), og der var piger med røde og sorte pom-pommer med... så måske alligevel snarere fodboldfans. Vi googlede lidt og fandt ud af, at Bonafacio's hold (fire timer før  var blevet Korsikanske mestre ved at vinde 6-2 mod Propiano)!  Så man var meget glade. Der blev festet på kajen og man var på diskotek til det lukkede, og i dag var musikke noget nere i vores stil og jævnligt afbrud af fællessang 'We are the chainpions, we are the chainpions, we are the chainpions.... of the world'. Heldig vis har vi ingen problemer med at sove fra den slags larm.

Mandag den 21. maj
I modsætning til normalt (se ovenfor)  havde jeg i nat problemer med at sove fra musikken på diskoteket. De blev ved med at spille til klokken to. Men jeg lider jo ikke af søvnunderskud, så egentlig er problemet ikke så stort.

Afgang Bonafacio kvart over ni. I en periode (meget kort periode) gik det fint for CodeZero nordpå, med en plan om at ligge for anker. Så lukkede det til, hele vejen rundt, og det begyndte at regne... meget! Efter fem minutter konstaterede Sten så at han var våd til skindet! Jeg havde næppe nået at få regntøj på. Vi tog blå mænd på for vi troede ikke at det ville blive rigtig regn. Det blev det jo så. Det blev ikke til meget sejlads for sejl. Opgav planen med at ligge for anker, og sejlede til Porto de Porto Pollo, hvor vi var ved tretiden, godt gennemblødte. Der er masser af bøjer udenfor havnen, men vi sejlede ind i den meget lille havn hvor vi kun kunne komme pga vores sænkekøl (der var oppe!) og vi fandt en plads, og fik det våde tøj af. Jeg var også blevet våd til skindet.

Da regnen var løjet af gik vi en lille tur. Det er et feriested, som ikke ser ud til at være åbnet endnu. Kunne ikke finde havnefogeden, toiletterne var låst... så ja- her er ikke åbnet endnu. Men på den yderste bro er der en septiktank-tømmer, så lidt service kan de da tilbyde når de engang åbner. Det er første gang vi ser præcis denne 'service' men med de mere end 100 bøjer som ligger til afbenyttelse uden for havnen og den fine badestrand ummidelbart inden for er det nok en rigtig god ide.

Tirsdag den 22. maj
Hvor er her altså meget pænere her når solen skinder. Dejlig morgen, hvor vi fik hængt alt det våde tøj ud. Båden der ligger ved siden af os er en lille fiskerbåd. Her til morgen skulle han ud med nogle dykkere. Han kiggede skævt over på os og spurgte, hvor dybt vi stikker. Sten forsøgte at få han til at tage den med ro og forklarede at vi har svingkøl. Han blev ved med at se skeptisk ud, for vi er en meget stor båd til at kunne ligge på denne plads, hvor han mener der kun er en meter vand (men der er nu mindst 1½).

Ikke en lang tur,vi skulle ud på i dag men men det gik for sejl alle seks mil til Propriano! Kom først af sted klokken halv tolv. Vejret er fint og vi er ved at tro på, at det nok skal blive sommer - også i denne del af verden. Vi hører hjemmefra, at de har haft en aldeles dejlig maj-måned og vi glæder os på deres vegne.

Der stod hjælpsomme folk på kajen, måske mere nysgerrige end hjælpsomme. Men de bød os da velkomne og spurgte nysgerrigt til os og båden. Det var en gruppe tyske motorcyklister på vores alder, søde mennesker.

Onsdag den 23. maj
Propriano er en fin lille by uden det store rykind af turister. Ellers en stille dag hvor jeg udnyttede vaskeriet på havnen for nu får vi gæster, det vil sige Ani kommer; og så kan jeg godt lide, at der så er vasket i bund rent bortset fra at der jo skal være rent sengetøj. Der er mange søde små forretninger og jeg faldt for en halskæde med farvede træstykker. Gad vide om den kan være i mit smykkeskrin?

Torsdag den 24. maj
Kom af sted fra Propriano klokken ni og var fremme i Ajaccio klokken to, og vi fik et par timer for sejl, hvor vi øvede os i at sætte og bjærge Code Zero'en. Det er lidt træg i skøde-barmen, så den vil ikke rigtig rulle ind. Fandt ud af, at vi skal lade skødet køre helt ud, så bliver den rullet bedst op. Fyldte diesel på ved indsejlingen i Ajaccio og senere tjekkede Sten olie, gearkasseolie og kileremme, alt var ok. Senere undersøgte vi indkøbsmulighederne i byen.

Fredag den 25. maj
Store rengøringsdag, dvs. jeg støvsugede, men først skulle der også flyttes rundt på diverse grej og sejl så forkahytten kunne være klar til at modtage gæster. Var klar til at tage i lufthavne ved ottetiden for at tage i mod Ani..... men så ringede hun fra Paris, hvor hun skulle skifte fly. Den billet hun skulle bruge fra Paris til Ajaccio, var ikke blevet betalt af rejsebureauet! UPS. Hun ville prøve at købe en billet til flyet! Vi begav os mod lufthavnen.... og så ringede Ani, hun havde fået plads i flyet, så nu var hun på vej! Juhu! Fortsatte i meget opløftet stemning mod lufthavnen. Ani var sulten da vi kom tilbage på båden. Alt det kludder med billetten betød at hun ikke havde fået noget at spise hele dagen. Sten havde forberedt fiskesuppe med croutoner og rouille,og det faldt i god jord.

Lørdag den 26. maj
Formiddagen gik med at Sten og Ani skrev til rejsebureauet Kiwi og banken for at sætte processen i gang med at få nogle penge ud af rejsebureauet. Det er tungt og man ved aldrig hvad vej man skal gå men foreløbig håber vi Kiwi dækker det der notorisk er deres fejl og Sten har allerede advaret på FB gruppen 'Middelhavssejlere'.Så foretog vi nogle indkøb og udnyttede i øvrigt dagen som indskolingsdag for Ani.

Søndag den 27. maj
Der er et korsikansk jernbaneselskab, som driver jernbane mellen de tre største byer på øen: Ajaccio, Calvi og Bastia. I følge Per og Kirsten på s/y Ronja, skulle det være en tur værd og også turistguiden anbefalede turen. Det er søndag og på en søndag er der ikke mange tog. Bestemte os til at tage morgentoget lidt i ni og kørte to og en halv time op i bjergene til U Ponte Á a Leccia. På vejen kom vi igennem Bocognano, hvor to nationalister i 1800 tallet, der havde dræbt landsbyens bormester, gik ”i bjergene (makien)”, det vil sige at de skjulte sig i bjergene i 20-30 år for at undgå straf fra . Nationalismen lever stadig her på Korsika. Man kan se det på vejskiltene. Vejskiltene er tosprogede, italiensk/korsikansk, og nogle steder er det korsikanske, malet over. Korsika har dog fået en del selvstyre, så uafhængighedsbevægelsen, er gået lidt i sig selv, men den stikker altså nogle steder sit hoved frem.

Da der kun er et tog morgen og et tog eftermiddag begge veje, måtte vi satse på en lang og afslappet frokost U Ponte Á a Leccia. Indrømmet U Ponte Á a Leccia er ikke verdens centrum, der er ikke rigtig gang i den der. Det er dog uomtvisteligt Korsikas (eneste) jernbaneknudepunkt, så vi kunne vælge mellem flere restauranter. Valgte at spise lammekoteletter og de var virkelig gode. Eftermiddags­toget gik sent, så vi var først tilbage på båden ved halv ottetiden. Der var ikke meget fest tilbage i os så vi var tidligt på puden,

Mandag den 28. maj
Var tidligt oppe og ude af havnen ved halv nitiden. Det blæste, men det var lige præcis imod os , så det gik for maskine ud af bugten. Da vi havde sat kursen nordover passede det lidt bedre og vi gik en lille halv time for sejl. Lidt skal også have ret, men vinden forsvandt helt senere på formiddagen. Var i havn i Cargese klokken halv et efter 23 sømil. Fik lidt frokost og en siesta, hvor vi alle tre faldt i en dyb søvn. Sten vågnede og gik i land for at se om Cargese var ”åbent”, det så nemlig ikke sådan ud. Han kom tilbage og fortalte, at da han var kommet op til havnekontoret så det ud som der var lukket og slukket. Men de vejrudsigter der hang på døren var opdaterede;så han tog forsigtigt i døren, - den gik op. En pil pegede op ad en trappe mod kontoret. Sten gik tøvende op ad trappen til et tomt kontor. Prøvede et forsigtigt 'allo 'allo! Der blev svaret! Joh der var åbent, og vi kunne registrere os efter klokken fire. Det var fint. Jeg må indrømme at udsigten til et varmt bad gjorde mig glad. Da vi to andre var blevet mennesker igen slentrede vi rundt på havnen og faldt ind på en af barene og fik os en øl. Således fuldstændig restitueret gik vi tilbage til Troldand og Sten tilberedte en dejlig hjemmelavet middag, bestående af italiensk svineskank med tabulet og tomatsalat. Dertil en dejlig rødvin.

Tirsdag den 29 maj
Overliggerdag i Cargese. Sjov by der ligger højt oppe på klippen over havnen, og to kirker rejser sig i profil. Det er en græsk katolsk og en romersk katolsk kirke. En gruppe grækere slog sig ned her under den tyrkiske belejring af Grækenland og det lille græske samfund har overlevet -ikke altid lige fredeligt i forhold til de lokale. Dog er de to kirkesamfund i en periode blevet betjent af den samme præst!

Onsdag den 30. maj
Sejlede fra Cargese klokken kvart i ni i nærmest vindstille. Jo længere nordpå vi kom jo mere tog vinden til og vi satte alle sejl, fin sejlads selv om det var lidt for tæt på plat læns til at det var rigtig sjovt. Vinden tog mere og mere og mere til og ved halv-to-tiden bjærgede vi storsejlet og gik for genuaen alene, hvilket gav fin rolig sejlads i de næsten 12 m/s vi havde. Fik et ankomstpust der ville noget da vi rundede Korsikas nordlige hjørne og skulle ind i Calvi. Men det gik i god ro og orden og vi var i Calvi klokken kvart i fire.

Torsdag den 31. maj
Havnen ligger meget pittoresk lige under borgen, og har en fin udsigt til beskyttelsesmuren. Var i dag oppe og se på borgen og kigge på forretningerne i hovedgaden, fin lille turistby. Desværre var A9 ikke med da hendes 'bentøj' ikke helt sår til til den stejle tur op og ned.

Fredag den 1. juni
Uhhh det var svært at vente! Vi skulle cirka 90 sømil over til fastlands-Frankrig og havde besluttet os for at sejle natten over, så vi skulle først af sted klokken to. Men da det er meget svært at vente, kom vi af sted allerede klokken halv to. Det blæste rigtig meget, nok omkring de 12 m/s og vinden var spids, så vi tog et reb og så gik det ellers over mod fastlandet. Som vi havde på fornemmelsen, så stod vinden inde under land og vi kunne rebe ud klokken ved halv fem tiden og lidt over seks måtte vi starte maskinen. Der kørte fra klokken seks om aftenen til klokken et om natten......

Lørdag den 2. juni
…. hvor vi igen fik et par timer for sejl. Klokken lidt i fire måtte vi starte motoren igen og fik ikke sejl op mere den nat. Det er to dage efter fuldmåne, så det var en fin lys nat. Det var utroligt smukt at se månen stå op rød og rund. Og dertil kom at sten så en meteor (eller resterne af en rumstation?), der i kort tid lyste natten op inden den efter et par sekunder brændte ud. Ankom til Villefrance klokken otte hvor vi fik en … måske to- ankerdram(me) og lagde os herefter for at få en på øjet. Vi var lidt matte. Kom op for at  spiste herefter frokost og holdt lidt kontor. Kiggede også på havnens omgivelser og på havnens faciliteter, og vi var alle tre meget motiverede for at tage et brusebad. Efter en siesta gik vi op for at spise mulles på den allernærmeste restaurant, men der var desværre ikke plads. Sten tilbød at lave mad, og det tilbud tog vi i mod og han serverede en dejlig spagetti, hvorefter vi faldt omkuld på vores køjer.

Søndag den 3. juni
En stille overliggerdag i Villefrance. Også her er der en gammel borg der troner over byen. Gik en tur over til den anden side af borgen, hvor den gamle del af byen ligger. Hyggeligt sted. Jeg fandt et halssmykke med en valmue som jeg måtte eje... og det gør jeg så nu! Ani fandt et silketørklæde og et par øreringe som lige hoppede op på hende. I dag lykkedes det Ani og Sten at få moule og med pommesfrites til middag; de var salige!

Meteorologerne lover regn i nat og i morgen formiddag, så vi skal ikke tidligt op i morgen. Planen er at sejle til Nice.

Mandag den 4. juni
I formiddagens øsende regnvejr var vi nået frem til(?) at der var fem-seks mil fra Villefrance til Nice. Da regnen stilnede af tog vi os sammen og lettede klokken halv to og var fremme i Nice klokken to: to sømil! Vi fik plads helt helt ind i bunden af den gamle havn, ved siden af en 52 fods fire meter høj motorbåd. Her er mange store motorbåde der sejler under bekvemmelighedsflag. Marineroerne er meget søde og hjælpsomme og der er en fin stemning på havnen. Måske er det fordi ejerne af de store både ikke er her eller ikke viser sig, så det er kun personalet altså de helt almindelige mennesker man ser på havnen.

Sten og jeg gik os en tur i den gamle by. Rigtig hyggeligt sted med mange hyggelige gader og stræder, en rigtig ferieby med souvenirforretninger, kludeforretninger og restauranter. Vi kom også over markedspladsen, hvor vi faldt over en meget sød lille and skåret i træ og malet; den er nu døbt 'Nice' og bor på instrumentopsatsen foran kortbordet..

Af en eller anden grund var vi alle meget trætte, så vi faldt tidligt om kuld.

Tirsdag den 5. juni
Sov alle tre længe, tror vi sov 12 timer hver!? Ani og jeg gik op for at tjekke den gamle by ud og Sten stødte til os til frokost. Slentrede tilbage til båden langs stranden. Her er en meget dejlig lang strand, man kan godt forstå at Nice er blevet et populært feriemål. Da vi kom tilbage til Troldand holdt vi siesta og havde i øvrigt en en stille aften, hvor Sten benyttede lejligheden til at prøve det franske reservationssystem for marinaer Navily.

Onsdag den 6. juni
Turen fra Nice til Antibes var heller ikke særlig strabadserende, kun 11 sømil i svag vind, så maskinen fik lov at arbejde. Kom fra Nice klokken tyve minutter over ni og var fremme i Antibes klokken kvart over elleve. En begivenhedsløs tur, hvor der var underholdning undervejs: Dels sejlede vi forbi lufthavnen, hvor der var rigeligt at se på, og dels så vi så tre brandslukningsfly, der øvede sig i at samle vand op og kaste det ud igen (heldigvis ikke på os). Ved indsejlingen kaldte vi på kanal 9, og det skete der ikke noget ved. Nå, vi lagde os ind ved indtjekningskajen. De havde ikke hørt noget om vores reservation. Det viste sig så, at vi havde lagt os ind ved den kaj, hvor superyachts'ne skulle melde sig. Pigen i receptionen var vældig sød og ringede til den anden reception, receptionen for ”almindelige” både, og forsøgte virkeligt at hjælpe os. De skulle ringe tilbage,- det havde de så ikke gjort efter en halv time, så hun ringede igen, de ville ringe tilbage.....Pludselig kom der en løbende ned til trappen og sagde at Sten skulle komme til telefonen. Han afgav bådens oplysninger for fjerde gang- nu havde de en plads til os og vi skulle sejle og kalde på kanal 9..... der blev stadig ikke svaret på kanal 9. Vi lagde til i nærheden af Capitaneriet, og Sten gik i land med papirerne. Efter meget lang tid kom han tilbage. Der kendte de heller ikke noget til vores reservation via Navily, og endnu en gang skulle de have oplysningerne om båden! Ikke særligt professionelt! Sten skommentarer til hele set-up'et i Capitaneriet var ikke just venlige og noget i retning af fire middelaldrende malede damer der havede mere travlt med at snakke med hinanden og passe deres negle end med den enlige(!) kunde. Nå, endelig kom Sten tilbage med et pladsnummer, og vi sejlede over mod pladsen..... men pladsnumrene kan ikke læses fra vandet, og vores plads havde intet nummer. Heldigvis var der en meget venlig franskmand, der stod på broen og kunne læse numrene, og endelig klokken et lå vi på en plads. Det tog os længere tid at få anvist en plads end at sejle i dag!

Senere havde Sten en mailudveksling med Navily, som erkendte at der var nogle marinaer der nok havde svært ved de nye moderne reservationssystemer, og vi fik refunderet vores reservationsgebyr.

Torsdag den 7. juni
Sten hentede morgenmad, chokoladecroisanter og bagette, dejligt. På turen havde han fundet ud af hvorfra busserne gik mod lufthavnen, det er ret tæt på og det ser ud til at være hurtigt, ukompliceret og billigt.

Formiddagen blev brugt til en slentretur op til den gamle by som er meget hyggelig og hvor der er et fint marked. Blev fristet af et lille sted hvor de serverede galette, så det blev frokosten. Ani inviterede til afskedsmiddag og vi faldt ind på et af de nærmeste steder og fik en fin menu. Rigtig dejlig mad.

Fredag den 8. juni
Ani's fly skulle først lette ved to tiden, så vi havde en fin morgen, hvor der ikke var grund til stres. Spadserede op mod busstationen ved ti-tiden og så kom bussen med det samme. Tårevædet afsked, heldigvis går flyet direkte til København, så de eneste skift er fra bussen til lufthavnen, og så i København fra fly til tog. Rigtig fin forbindelde.

Sten havde lidt maverummel (Sten: mildt udtryk) her til morgen, men vi gik alligevel en en tur på borgen der rejser sig over Antibes. Det var en flot tur med en fantastisk udsigt (Sten:og hvad der var endnu mere imponerende var at jeg fandt to toiletter undervejs og begge med papir). Da vi kom tilbage, skulle Sten ikke have frokost, meget flad mand (Sten: desvære nok et resultat af gårsdagens 'fine menu', hvor for-retten var Americaine dvs. bøftatar rørt med æggeblomme og diverse)! Hen ad dagen blev det mig for meget og jeg kontaktede Granddoktoren. Så længe det ikke er værre er der ikke grund til andet end at begrænse dehydreringen (diarre) og skibsapoteket er leveringsdygtigt i Immodium (Sten: ja men det var slemt).

Lørdag den 9. juni
Sten er er stadig meget flad, sov det meste af dagen væk men Granddoktorens råd har virket så nu er det bare at vente. Håber ikke Ani også har fået en tur, hun spiste det samme som Sten sidste aften. Mens manden lå der og var rigtig skidt, kom jeg til at tænke på mit livs bedste måltid: den dag hvor vi var kommet til La Linia, hvor vi begge havde ligget med maveinfektion i over en uge og Sten kom med en pose fiskesuppe og en lille flaske champagne. Det redede mit liv. Jeg gik op til Carrefour, købte fiskesuppe og champagne. Og så lavede jeg mad (altså sådan rigtigt ved komfuret): fiskesuppe og champagne, det virkede, han fik det straks bedre.

Søndag den 10. juni
Sten er ved at blive menneske igen, dejligt (Sten: normal stolegang). Bliver her i Antibes en dag mere, så han kan restituere sig helt.

Mandag den 11. juni
Vågnede op til regn, og vidste ikke rigtig om vi orkede at sejli i øsende regn, for det så ikke rigtig ud til at det ville holde op før efter frokost. Tog os samme og besluttede os til at sejle og iført gummistøvler og og regntøj, drog vi af sted. Vi bruger vores regntøj så sjældent at vi havde glemt at gummistøvlernes såler er ”forstenede”. Det er åbenbart ikke muligt at lave gummistøvler i dag hvor dette ikke sker. Skete også for mine Dubarry-støvler i sin tid, så derfor vil jeg aldrig eje sådant et par igen, - og nu mine … og Stens Aigle-støvler!

Kom af sted lidt over ni. Havde forberedt at vi skulle sejle læns, for de havde forudsagt N-NØ 3-10 m/s, så vi sejlede for forsejlet alene og havde en meget fin tur. Regnen var faktisk hørt op inden vi kom ud af havnen, og det klarede langsomt op så vi til sidst svedte tran og måtte have 'spanking udstyret' af. Vi var fremme i Cannes klokken kvart over tolv. Sten havde ringet i går og fået at vide at der ikke var nogen grund til at reservere plads. Det viste sig at de måske havde været smart, men de fandt da en plads til os, helt inde i et hjørne, det fungerer fint. Inden vi var kommet rigtigt på plads spurgte en nydelig herre på en tysk nabobåd om vi kunne hjælpe med elektriciteten for han kendte ikke den type man skulle bruge her i havnen. Sten beroligede ham og sagde vi havde sejlet i ni sæsoner i Europa, så vi havde ALT! Det viste sig ikke at være rigtigt. Dette er helt anderledes. Nå, men de nydelige tysker havde fået et stik fra Capitaineriet, som skulle tilpasses. Sten fik skruet et stik sammen, som vi kunne tilslutte de to bådes stik til, så den nydelige herre og hans besætning, (som alle talte russisk, de var fra Hviderusland og var så vidt vi kunne vurdere hhv den nydelige tyskers kone med tvillingesøster(?) og sidstnævntes mand. Alle var meget gladeog vi fik en flaske rose (magnum naturligvis) som tak for hjælpen. Så gik det mod Capitaneriet for at betale. Det viste sig at pigen i kontoret forstod (og talte nydeligt) dansk, Hendes mor var dansk og faren Italien. Mathilde hjalp os fint tilrette, meget sød ung dame.

Efter frokost gik en tur op til borgen, ja sådan en er der også her i Cannes. Vi har set en del borge her i forsommeren- og de bliver for så vidt ved med at være lige fascinerende, for det er jo kæmpe bygningsværker. Da vi kom tilbage mole-ræsede vi lidt, og stødte på nogle englændere på broen. Vi faldt i snak og det endte med at vi gik op i byen for at tage en drink / flere drinks, - med dem (Pete & Liz) og deres kaptajn (Ed). Det er nogle englændere der er bosiddende i Los Angeles, har købt et skib her i Europa (58 fods sejlbåd). De føler sig ikke særlig rutinerede endnu, derfor har de hyret en professionel skipper. Det var vældigt hyggeligt og blev meget sent (Sten: og for meget Leffe Blonde), men vi nåede lige at tage lidt håndmadder inden vi faldt om på køjen.

Tirsdag den 12. juni
Havde sat mig i hovedet at der skulle vaskes i dag. Gik over til Capitaneriets vaskeri: En maskine og en tørretumbler. Maskinen var optaget, en lidt frustreret dame kom ind og kiggede til den, og sagde, at nu havde den kørt i halvanden time og den viste at der var tre kvarter tilbage..... to timer! Og jeg skulle køre to vaske.... dvs. det ville tage hele dagen. Omkring! Fandt ved hjælp af pigerne i receptionen et 'betjent' vaskeri tæt på havnen! Det var klart klokken seks i aften, fin løsning. Var på bytur i den nyere del af byen, her er rigtig mange af de rigtige forretninger.

Onsdag den 13. juni
Brugte formiddagen til at gå på det lokale marked rigtigt fint, med godt udvalg. Derefter lidt indkøb i Carrefour og så tilbage på kontorstolen, frokost og måske endnu en bytur inden vi i morgen planlægger at sejle videre mod vest. Sten har forlods ringet til San Piere les Issambres (nu trænger vi til et lidt mindre sted end Nice, Antibes & Cannes),. Her skulle der ikke være problemer med at finde en plads til os.

Torsdag den 14. juni

Sejlede fra Cannes klokken halv ni, der var ikke meget vind, SW 2-5 m/s. Ved halv ellevetiden følte vi os foranlediget til at sætte sejl, og vi fik da også tre kvarter for sejl, inden vinden forsvandt igen. Var fremme i San Peire les Issambres klokken halv et. San Peire les Issambres er ikke en stor havn, men der var plads til os, og så vidt vi kunne se er der ikke andre gæstende både. Et par restauranter oppe på kajen. Til aften lavede jeg mad og vi fik lækkert måltid, på en restaurant på kajen, der netop åbnede i dag.

Fredag den 15. juni
Store badedag: Jeg var i vandet to gange. Startede dagen med at gå (200 m) over til stranden og få mig en dukkert. Sidst på eftermiddagen gik Sten med derover. En fin lille strand, hvor vandet blev hurtigt dybt og groft sand, lige min smag; jeg skal jo ikke ligge der; år jeg går til stranden er det for at bade. Spiste tidlig middag, for verdensmesterskaberne i fodbold er begyndt. Spanien skulle spille mod Portugal klokken otte. Gik derop, ikke mange fodboldfans her på stedet. Der sad dog to unge belgiere der, så vi fik snakket lidt med dem og efter kampen (3-3) var de med ovre for at se båden.

Lørdag den 16. juni
Inden vi rigtigt havde fået øjne kom en båd kom ind og lagde sig ved siden af os. De havde en besætning på (bl.a.) to hunde: En Weimaraner og en Spansk Vandhund. Da jeg hjalp dem med fortøjningerne fik jeg hundekys på næsen! Dejlig måde at begynde dagen på!

Havde besluttet os til endnu en overliggerdag. Grunden til det er, at her er hyggeligt- ikke en superyacht i syne- og at verdensmesterskabet i fodbold er begyndt. Der er to interessante kampe i dag: Frankrig-Australien og Danmark-Peru. Sten var blevet gode venner med en af damerne der hvor vi så fodbold i går, så vi gik op og så den første kamp der. Spiste en frokostsalat og så Frankrig vinde 1-0. Da vi sagde, at vi ville komme om aftenen og se Danmark- Peru-kampen, måtte hun desværre sige, at den kunne hun ikke vise, men fortalte os hvor vi kunne gå hen og se den. Da vi havde set Danmark vinde over Peru gik vi tilbage til Stens veninde og spiste hendes hjemmelavede fiskesuppe med hjemmelavet ruille.

Søndag den 17. juni
Var relativt tidligt oppe og forlod San Peire les Issambres klokken halv ni. Troede -et meget kort øjeblik- undervejs at vi at vi fik vind, men som så ofte før blev vi snydt, så motoren fik lov at arbejde. Havde undervejs et 'insident' med en maltesisk flaget superyacht ('Tribu' på 50x10 meter), der 'indhentede' os men som alligevel mente at vi burde have vigepligt da han kom fre vores sb side (men altså fra en vinkel der lå klart mere end 22½° ageten for tværs). Han kaldte os over VHF'en og anvendte i sin belæring af Sten (der ikke kunne få et ord indført) sprogets værste gloser.

Kom til til Port de Porquerolles, Illes de Hyere klokken to. Et rigtigt feriested, en blanding mellem Samsø og Hornbæk (med en snert af Christiansø) ... og priser der svarer dertil. Da vi kom tilbage fra havnekontoret, mødte vi en dansk pige der fortalte at de lige var kommet ind og at de er på vej østpå. Vi inviterede Britt og Jan (s/y Vita af Vedbæk) på drinks klokken seks og vi havde et par hyggelige timer.

Mandag den 18. juni til onsdag den 20. juni
Stille dage i Port de Porquerolles, hyggede os med Britt og Jan. Var ude og cykle en tur og fik badet. Et sted der oser af ferie. Og som skrevet med lidt af  Christiansøstemningen, for når de sidste turistfærger er sejlet, så falder der en ro over havnen.

Torsdag den 21. juni
Sejlede allerede ud af Port de Porquerolles lidt over syv. Der var knapt 25 sømil til Bandol, men Danmark skal spille VM kamp mod Australien klokken to, så vi ville være fremme i god tid så vi kunne finde en bar, hvor vi kunne se kampen og spise en sen frokost. Var allerede fremme klokken halv tolv. Fik en plads ved en af den yderste bro, gæstebroen. Ligger fint i læ, men der er langt over til havnekontoret. Fandt det dog og betalte for tre dage. På vej tilbage, fandt vi også et sted hvor vi kunne se fodbold. Fodboldkampen startede fint, med et mål ret tidligt til Danmark. Et stykke inde i kampen scorede Australien og kampen mistede min interesse. Spiste frokost der og fik nogle ikke særlig interessante salater, men vi blev mætte.

Fredag den 22. juni
Fik vasket lidt her til morgen. Det blæste lidt, som lovet, så det meste var tørt efter vi havde været oppe og købe vores frokost-flyte. Tror jeg kommer til at holde af Bandol, dejlig by. Et ret low-key-sted, kun franske gæster, vi er den eneste udenlandske båd og folk er ufatteligt søde. Om eftermiddagen fik vi så skrevet diverse e-mails til Port Napoleon vedr vores snarlige ankomst og afmastning. Sten er endvidere begyndt at sudere på flypriser men det er ikke nemt når man ikke har de endelige datoer i Port napoleon klar endnu.

Lørdag den 23. juni

 



Hvor er vi?
Se vores position 'her og nu' hvis vi er inden for AIS rækkevidde. Alternativt kan du se i afsnittet om Den store tur, hvor vi kontinuert opdaterer positionen
 
Seneste Opdateringer:
Ries dagbog 'live' (seneste opdateing 22/6-2018)
Opdateringer af siden om meterologi
Opdatering af siden om 'De varme lande' (vedr. Dokumenter)
Ny opskrift: Siciliansk Caponata 
Og endnu en opskrift: Farcerede zuchini

For nørderne: Lidt statistik om økonomi (pdf)
For nørderne: 
Lidt statistik om distancer mm (pdf)

Rie's dagbøger (illustreret pdf):
201020112012201320142015,  2016
2017

Boston & New York, efteråret 2017 (pdf)
Paskeøen, Chile. & Argentina, foråret 2018 (pdf)


________________________

 English version

 

 
Nyeste billedserier:
Palermo (28/9-17)
Palermo 2 (1/4-18)
Sardinien Øst (12/5-18)
Bonafaciostrædet (20/5-18)
Det vestlige Korsika (1/6-18)

Nyeste videoklip:
Milonga i Buenos Aires (åbner i pop-up vindue)
Gademusik i Palermo
 (åbner i pop-up vindue) 
 
Påske i Palermo (åbner i pop-up vindue) 

Ny oversigts-sider:
YouTube videoer fra 'Den store tur' og andre rejser
Billedserier fra 'Den store tur' 

Ekstra billedserie:
Min mors malerier 

 

 ___________________

Statcounter: 
Antal 'hits' siden december 2005
(Statcounter benytter cookies)

Er du interesseret i Politisk Geografi?

 

Læs om Europa af territorier og nationer i denne
bog som Sten har skrevet sammen
med en
tidligere kollega (klik på billedet for at se mere)



_________________

© Creative Commons:

Creative Commons License

Valid HTML 4.01 Transitional

 
 

Powered by CMSimple| Template: ge-webdesign.de| html| css| Login