Fra Nordiske farvande til Middelhavet - I de 'varme lande'

Fra Nordiske farvande til Middelhavet

 I de 'varme lande'

Sejlads i Middelhavet byder på markant anderledes forhold end vi er vandt til i Skandinavien og Nordeuropa. Først og fremmes er klimaet helt anderledes og vanskeligere at forudsige end i vores område, hvor de østgående lavtryk garanterer en vis stabilitet i forandringerne. Dertil kommer at det faktisk kan blive endog særdelse varmt og at solen skinner fra en skyfri himmel så man bør beskytte sig mod dens virkninger. Et resultat af klimaet er det endvidere, at man må forvente betydeligt højere udgifter til diesel og løbende vedligeholdelse; men også marinaer og fortøjningsmuligheder fungerer helt anderledes end vi er vandt til derhjemme.

Rod Heikels lille bog om 'Mediterreanean Cruising' giver en fin introduktion og vi skal ikke konkurrere med den, men har nedenfor samlet op på nogle af de småting man skal være opmærksom på og da vi har hen ad vejen har ført omhyggelig logbog og regnskab har det også været muligt at samle lidt statistik i et par pdf filer (om økonomi & om at være om bord), som andre måske kan have glæde af.
Men lad os starte denne gennemgang med lidt om de papirer/dokumenter, man bør være i besiddelse af.

Dokumenter
I Danmark har vi som bekendt ikke nogen tvangsmæssig registrering af fritidsbåde (som i mange andre lande i EU); men da det er svært at forklare til en lokal havnemyndighed, der vil se 'dokumenter', bruger alle danske sejlere et af de helt frivillige (og private) registreringmuligheder i FTLF eller Dansk Sejlunion (DS). Svenske sejlere bruger Svenske Kryssarklubben (SXK) osv. Fælles for disse registreringer er det imidlertid, at der ikke er tale om officielle registre og at der ikke er nogen jura forbundet med dem. Der er tale om helt private tiltag uden officiel status. Men når et havnekontor eller en toldembedesmand beder om dokumenter er det rart at have noget at vise dem.

 

Troldands registreringsbevis fra Dansk Sejlunion. Det kan udstedes til alle medlemmer af en klub under DS, har fungeret til alles tilfredshed, koster et engangsbeløb på 250 kr og har ingen udløbsdato

 

Det såkaldte Blue Card udstedes hvert år af vores forsikringsselskab (Pantaenius, se også siden om forsikringer). Heraf fremgår på mange sprog (incl. græsk) at vi har den nødvendige ansvarsdækning i Grækenland f.eks. også mod forurening.

 

Vores engelske VAT payment certificate, udstedt da vi overtog båden på værftet

  I kø på toldkontoret i Lefkas efter ankomsten, det var (og er) kompliceret at finde ud af de græske regler og få udstedt det såkaldte DEKPA bevis

 

Dernæst spørges der mange steder (Spanien og Grækenland) om forsikringspapirer altså: man sikrer sig at der er en ansvarsforsikring med tilstrækkelig dækning (det kunne danske havnemyndigheder lære noget af). Vores forsikringsselskab Pantaenius udsteder hvert år et sk. blåt bevis (Blue card), som vi automatisk får tilsendt pr mail (når vi har betalt). Det forklarer (også på græsk... og det er vigtigt) at vores dækning er som den skal være.

Endelig er det et potentielt problem hvis båden er nyere end fra 1985 og man ikke kan bevise at der er betalt moms i et EU land. Man bør derfor altid ved køb af brugt båd til langfart sikre sig en original købekvittering, hvoraf det fremgår at der er betalt moms. Vær også forsigtig ved evt køb af båd i udlandet (f.eks. Norge, eller kanaløerne og måske snart også Storbritannien) eller ved køb af tidligere charterbåd, hvor der muligvis ikke er betalt moms. I modsat fald forfalder denne (hvis det opdages) principielt i det første EU land du anløber.

Det kan også potentielt (her er især Spanien berygtet) blive et problem, hvis man opholder sig (altså besætningen og ikke båden) i et land i mere end 183 dage på et kalenderår. Man bliver nemlig hermed teknisk set skattepligtig i det pågældende land (med mindre der foreligger en bilateral skatteaftale med de pågældende land). I Spanien betyder dette til og med at ens båd skal om-matrikuleres og beskattes idet det i Spanien ikke er tilladt, at en skatteborger registrerer sin båd i et andet land (end Spanien).

Troldand var 2010-14 i Spanien (om vinteren hhv. i Vivero, i Sevilla, i Barcelona og i San Carles), og vi overholdt omhyggeligt reglerne om ikke at være i landet mere end 183 dage pr. løbende år. Som dokumentation førte vi en oversigt over, hvor vi var og hvornår (dette kunne om nødvendigt være dokumenteret via vores kreditkort-brug). Endvidere gemte vi alle boarding-pas fra vores ind- og udrejser. Endelig har vi (jf. ovenfor) sammen med bådens papirer, dokumentation for at der er betalt moms af båden i det EU land, hvor vi i sin tid købte den (UK). Og vi har aldrig haft antydning af problemer.

Vi har imidlertid hørt rædselsvækkende historier om tilbageholdelse af både og gigantbøder/afgifter; men kun som rygter og på anden-, tredie- eller fjerde hånd, og hvor det, når man 'graver' i historien, ofte viser sig at der er tale om 'partsindlæg', hvor nogle ting lidt mere lyssky historier 'behændigt' udelades.
Det jo sådan at vi mennesker gerne vil spare mest muligt. Det bliver derfor fristende for svage sjæle at forsøge at snyde systemerne for (som vi siger): at 'bevæge sig under radaren'. Vi har mødt adskillige sejlere af forskellig nationalitet (især i Spanien, men også i Portugal og Grækenland), som har boet i deres båd i samme marina i årevis. De indrømmer gerne at de ikke har anden fast adresse, og når man spørger dem, hvor de så betaler skat (dumt spørgsmål), svarer de glad at 'de jo ikke tjener nogen penge så der er jo ingen skat at betale'. Vi har også oplevet at de pågældende har haft bil med 'hjemlandets' forældede nummerplader (i mange lande skal disse skiftes/fornys med faste mellemrum, men kan de lokale politi gennemskue det?). Til og med har vi oplevet at bilen anvendes til ulovlig taxakørsel, og altså konkurrerede på helt ulige vilkår med de lokale. Og det bliver man næppe populær af. Der er altså gode grunde for de lokale myndighede til at være opmærksomme, det ses jo gerne, at også de ikke lokale bidrager tilden fælles kasse.

Nedenstående er vores egne overvejelser og erfaringer. Her er der er ikke tale om rygter, men om førstehånds-oplevelser. Det synes imidlertid som om problemet først opstår hvis man er meget lang tid på det samme sted, og dermed påkalder de lokale myndigheders opmærksomhed. F.eks. oplevede vi i Sant Carles i Spanien, at når politiet ind imellem viste marinaen (og dens parkeringsplads) en særlig opmærksomhed, behagede det tydeligvis ikke alle sejlerne. 

På Troldand blevet opsøgt af  spanske myndigheder to gange: en gang til søs (toldvæsnet) og en gang af Guardia Civil. De var i begge tilfælde overordentligt venlige og korrekte (vi taler spansk og det hjælper selvfølgelig); men vi har da oplevet sejlere, der højtråbende på engelsk forsøger at forklare mænd i uniform, hvad de mener om dem og hvad de mener deres deres ret er ......: det er ikke en farbar vej.

Og så til nogle lidt mere praktiske problemer

 

Solsejl
Middelhavssejlere benytter næsten altid et permanent solsejl (en bimini) også når man er til søs (hvorfor det ikke er praktisk med en skødebro midt i cockpittet). Det er typisk væsentligt større end et normalt cockpittelt og sidder placeret så højt at der kan komme luft mellem det og en evt sprayhood. I en nordeuropæisk sommer er det vanskeligt at forestille sig nødvendigheden af denne investering og vi valgte da også et kompromis. Kapell och Annat i Malmö (anbefalelsesværdig leverandør med rimelige priser) syede derfor et cockpittelt til os med løse sider og bagstykke. Det er således muligt at bevare toppen på som solsejl (også under sejlads da vi valgte at skøde foran skydekappen).  Problemet med denne løsning er imidlertid at da 'solsejlet' er fastgjort  på spray-hooden  er der altid (i det mindste når man ligger for anker) læ i cockpittet, hvor man jo helst vil kunne mærke den kølende brise, Vi fik derfor, mens vi var i Barcelona, syet lynlåse i sprayhooden så vinduet kunne lukkes op og give fri gennemstrømnig af luft. Senere har vi endvidere -af gamle sejl - selv lavet et solsejl der på få minutter kan fæstes under bommen og spændes op mellem agterstag og vant, Dette giver væsentlig bedre skygge og kan sættes selv om sprayhood'en er lagt ned, men må til gængæld væk under sejlads. Mem solen er stærk og vi har set mange interessante forsøg på at beskytte sig mod dens stråler og stadig sikre at de svage luftstrøminger kan køle i cockpittet.

I det hele taget det at forbedre gennemstrømnining af frisk luft i skibet af vital betydning for ens velbefinden om bord-, nætter med mere end 25-26o kan blive den rene kamp mod våde lagener.

Vores 'ny' solsejl kan sættes på tre minutter og fungerer fint på ankerpladser o.l.
 
En effektiv tilføjelse til solsejlet er et 'skyggenet' fremstillet af et billigt (€1/m2) netmateriale af plast som kan købes overalt i Middelhavslandene hvor det bl.a. bruges i forbindelse med dyrkning af grøntsager 
 
   

Når det er allervarmest og vindstille kan en lille ventilator (Hella laver nogle fine 12 volts der ikke bruger meget strøm) gøre hele forskellen mellem det ud- og det uudholdelige

En eller anden form for kulsejl (i dag bruges det engelske ord wind-scoop vist mest) er en stor behagelighed. Vi har fremstillet en af to tynde sejlpinde og en stump gammelt sejl
 

Pasarelle (Gangplanke)
De fleste marinaer benytter enten flydebroer eller faste beton moler som man anløber enten med stævnen eller med hækken (mest almindeligt), hvorefter der 'fortøjes' mellem 'ponton' og en fast trosse til et bøjeanker (en betonklods) i havnebassinet som samles op med 'lazyline'. Vi foretrækker at lægge stævnen til molen dels fordi det manøvremæssigt er lettere dels fordi det giver mere privatliv. Dette kræver imidlertid en stævnstige (Niro Petersen i Flensborg laver fine stiger til flere forskellige ankertyper) hvilket vi da også medbragte. Med udskiftningen af vores anker (fra 16 kg Delta til 20 kg Rocna) blev denne imidlertid ubrugelig og vi måtte overveje mulighederne. Stort set alle både hernede er udstyret med en såkaldt paserelle (en gangplanke).

Vi har forsøgt at kombinere forskellige funktioner således at gangplanken også kan bruges som fenderbrædt og når den ikke er i brug f.eks under længere passager er den med U-bolte fastspændt til to sceptre og kan bruges til at fastspænde ekstra ekstra dieseldunke (se billeder og bemærk de fine rulleskøjtehjul).  Vi savnede imidlertid vores stævnstige og fandt i foråret 2014 en dygtig smed i Sant Carles, der ombyggede stigen så den nu igen kan bruges..

 
Passarellen monteret ved anlæg med stævn   Passarellen monteret ved anlæg af hæk
 
   
De fine rulleskøjtehjul der for det hele til at glide lydløst
 
  Passarellen monteret på søgelænderet... og så kan den i øvrigt også bruges som fenderbrædt  

Ferskvandsbruser på hækken
Så snart man bevæger sig uden for Skagen bliver vandet meget mere saltholdigt og i Middelhavet er det nærmest ubehageligt og det er helt nødvendigt at kunne skylle sig af efter en morgendukkert. Vi har derfor monteret en ferskvandsbruser på hækken. Der skal bare bruges nogle få liter og det er en enorm behagelighed.

En ferskvandsbruser på hækken er en enorm behagelighed. Middelhavsvandet er meget salt og det er næsten et must at kunne skylle sig af efter et kølende havbad (og så kan man på en ankerplads også få klaret et brusebad og hårvask)

Forsyningsproblemer (vand & diesel)
Mange steder i Middelhavet er det ikk så nemt at komme til forsyninger som vi er vandt ti fra hjemlige farvande. Man ligger for anker eller ved en bykaj hvor der ikke er strøm og vand og hvor diesel ikk er umiddelbart tilgængeligt. Mht strøm kan du læse mere på siden om Det elektriske system men hvad angår det flydende er det nødvendigt med ekstra løs tankkapacitet så man kan hente ved fjernere liggende tankstationer og vandhaner på f.eks en taverna.

Vandets kvalitet er generelt god og selv om smagen ikke altid er i top (men det klares med et kulfilter) har vi aldrig haft problemer. I Barcelona f.eks. stod der på på pontonerne at vandet var 'no potable' (ikke drikkevand) fik vi på forespørgsel at vide at det da selvfølgelig ikke var sundhedsskadeligt blot at det smagte lidt mudret. Min fætter der i en menneske-alder har arbejdet for Røde Kors i katastrofeområder siger i øvrigt at man altid kan tilsætte lidt Klorin (så man lige akkurat kan smage det) og voila ingen sundhedsfare. Det har vi imidlertid endnu ikke haft behov for.

Diesel kan angiveligt være et problem og vi har mødt mange sejlere som har haft motorproblemer pga. dieselpest. Vi er hidtil sluppet og (7-9-13) tilsætter altid et antibakterielt middel (dieselpest additiv) når der fyldes diesel på. Endvidere suge rvi hvert forår et par liter diesel op fra bunden af dieseltanken for at sikre at der ikke er vand i tanken og endelig skifter vi filtre hvert forår.

På Troldand har vi ud over den normale tankkapacitet på 185 liter, yderligere 60 liter fordelt på tre dunke. Det kan imidlertid være et problem at fylde hovedtanken uden at spilde diesel overalt. Vi har derfor fundet en fin enkelt hævert (se billedet yderst th) som via en ventil i den ene ende og et par hurtige pumpumpeslag med slangen, klarer overførslen nemt og renligt. 

Vores kapacitet af ferskvand er på 200 liter. Vi drikker gerne vandet fra tanken fordi vi har monteret et kulfilter (billedet nederst th), der tager evt dårlig smag (alt fra mudder til klor, men ikke bakterier). Har vi ikke adgang til vand fra kajen (husk altid at fylde op ved enhver given lejlighed), har vi som en nødløsning 4 x 15 liter foldbare plasticdunke, der fungerer fint når alt andet glipper. Faktisk skal man bare løbe 3 gange så er tanken (næsten) fuld.

En kort version af denne side kan læses i artikel Sten har skrevet i Bådmagasinet© (pdf): I de varme lande 


senest opdateret maj 2018


Hvor er vi?
Se vores position 'her og nu' hvis vi er inden for AIS rækkevidde. Alternativt kan du her følge hele vores igangværende tur siden 2010 på Google Maps
 
Seneste Opdateringer:
Ries dagbog 'live' (seneste opdateing 13/7-2018)
Opdateringer af siden om meterologi
Opdatering af siden om 'De varme lande' (vedr. Dokumenter)
Ny opskrift: Siciliansk Caponata 
Og endnu en opskrift: Farcerede zuchini

For nørderne: Lidt statistik om økonomi (pdf)
For nørderne: 
Lidt statistik om distancer mm (pdf)
Rie's dagbog forår 2018 (pdf) 

Rie's dagbøger (illustreret pdf):
201020112012201320142015,  2016
20172018.1

Boston & New York, efteråret 2017 (pdf)
Paskeøen, Chile. & Argentina, foråret 2018 (pdf)

________________________

 English version

 

 
Nyeste billedserier:
Sardinien Øst (12/5-18)
Bonafaciostrædet (20/5-18)
Det vestlige Korsika (1/6-18)
Côte d'Azur (26/6-18)
Marseille og Bouche du Rhone (14/6-18)

Nyeste videoklip:
Milonga i Buenos Aires (åbner i pop-up vindue)
Gademusik i Palermo
 (åbner i pop-up vindue) 
 
Påske i Palermo (åbner i pop-up vindue) 

Ny oversigts-sider:
YouTube videoer fra 'Den store tur' og andre rejser
Billedserier fra 'Den store tur' 

Ekstra billedserie:
Min mors malerier 

 

 ___________________

Statcounter: 
Antal 'hits' siden december 2005
(Statcounter benytter cookies)

Er du interesseret i Politisk Geografi?

 

Læs om Europa af territorier og nationer i denne
bog som Sten har skrevet sammen
med en
tidligere kollega (klik på billedet for at se mere)



_________________

© Creative Commons:

Creative Commons License

Valid HTML 4.01 Transitional

 


 

Powered by CMSimple| Template: ge-webdesign.de| html| css| Login