Fra Nordiske farvande til Middelhavet - Vejrmeldinger

Fra Nordiske farvande til Middelhavet

Vejrmeldinger

Sejlere har deres egen opfattelse af vejr og vejrmeldinger. Men problemet er at de færreste tænker over hvad der i en given situation er den bedste kilde til vejrforudsigelse. Det er da heller ikke nemt for udviklingen går så hurtigt at man næsten ikke kan følge med (fx har jeg opdateret denne side adskillige gange og  alligevel er der sikkert forældede oplysninger i den). Vejret (især vindstyrker) og vores opfattelse af det har altid interesseret mig og f.eks skrev jeg en lille artikel om hvor forskelligt sejlere oplever vindstyrker, vindstød og rretninger, samt om at lytte rigtigt til vejrmeldingenen artikel i (det nu hedengangne) bådblad Bådnyt i 2007:Frisk Brise eller halv pelikan? (pdf 1269 Kb, © Bådnyt, 06-2007)

Helt frem til vores generalprøvesejlads til England og Nordfrankrig i år 2000 var vejrmeldingerne fra DR's langbølgesender i Kalundborg (se en artikel om den hæderkronede vejrmelding med farvandsudsigter) vores vigtigste kilde til vejrmeldinger. Det er det ikke mere og mulighederne er i dag så mange at det kan være svært at finde rundt i dem.

Vejrmeldinger er sjældent nøjagtige, men de er for det meste anvendelige og jo mere man ved om deres begrænsninger jo mere anvendelige er de.
Den bedste  oversigt over mulighederne for at modtage gode, gratis vejrmeldinger, uanset hvor i verden man befinder sig, har jeg fundet på en engelsk hjemmeside: The Weather Window. Denne side er utrolig omfattende og her kan man finde næsten alt der er værd at vide om vejret. I det følgende har jeg trukket på denne side og suppleret med egne erfaringer og oplysninger af særlig relevans for Danske sejlere.

Om egne observationer
Mange sejlere ved at man ved at følge skybilledet, ofte får en umiddelbar forhåndsvarsel om vejrets udvikling; f.eks varsler høje fjerskyer en kommende frontpassage. Men der findes også en række hjælpemidler som umiddelbart kan give et fingerpeg. Mange har et barometer, men det er mit indtryk at det mest er til pynt og kun i ringe grad bruges i praksis fordi det kræver gentagne, systematiske observationer for at kunne bruges i forudsigelser. Vi har siden 1984 haft en fantastisk barograf (Vetus meteoliner, se billede), der nu i mere end 30 år har fulgt os på Tusindfryd, Blåmusling og senest Troldand. Et fantastisk instrument der desværre ikke produceres længere og som nu er ved at være udtjent, skærmen (LCD) kan simpelthen ikke mere og som nu er erstattet af et tilsvarende instrument fra NASA marine.

 
Ved siden af vejrmeldingerne kan ens egne observationer med-
virke til at bedømme vejrsituationen. Dette er Troldands barograf 
der løbende registrerer lufttrykket i dette tilflde var der tydelige 
indikationer på det kraftige torden vejr (med vindstød på op til 
16-18 m/s) der satte ind først på natten

Teknologien og den stadig bedere og billigere og nemmere adgang til internet (fra juli 2017 og ved EU mellemkomst nu også overalt i Europa) er der imidlertid stadig ny muligheder.

Mange nyere smartphones har i dag en indbygget tryksensor og der er flere apps der udnytter dette. Vi er glade for en Android app der hedder Pressure Tracker, der til fulde kan erstatte den gamle Vetus barograf (husk dog at det forudsætter at mobiltelefonen bliver ved havoverfladen; en flytur i en trykkabine kan tydeligt ses på trykændringerne, men det har intet med vejr-udviklingen at gøre).

En anden app vi har meget glæde af er Blitzortung Lightning Monitor (ja sådan hedder den faktisk). Denne giver 'live' oplysninger om torden og kan således give et fingerpeg om hvilken vej de ofte temmeligt lokale og uforudsigelige tordenbyger tager.

Pressure tracker:    
    

Et par skærmbilleder fra Pressure Tracker. Appen har et utal af tilpasningsmuligheder
og det er til og med muligt at downloade observationerne for en længere periode som
en CSV fil (hvis man nu har behov for det)

Blizortung:    
   
Og et par skærmbilleder fra Blitzordung Lightning der for at virke forudsætter at man har
internetforbindelse. Appen opdatrer hvert minut men det oplyses ikke hvor stor forsinkelsen
er i 'real time' VOres erfaringer under passage af en torden byge var imidlertid at den var
ubetydelig 

Vejrmeldinger fra DMI
For mange gamle sejlere er det stadig til DMI's vejrmeldinger som blev nævnt i indledningen og som dagligt udsendtes på Radioen (og her taler jeg ikke om timenyhedernes oplysninger om sol og regn), men derimod om 'rigtige' vejrmeldinger med oversigter, observationer farvandsudsigter. Disse udsendelser har vi i tidens løb ahaft stor glæde af og kunnet høre på  Kalundborg Radio's langbølgesender helt ned til Holland-Belgien. 

I kombination med de mange ny muligheder for at modtage vejrmeldinger er det i dag - efter min opfattelse - ikke noget tab for lystsejlere, hvor de fleste bruger DMI's (i øvrigt) fremragende side på internettet. Her kan man nemt hente prognoser ned til en PC, tablet eller mobiltelefon. Endvidere er der mulighed for at se detaljerede prognosekort (vindretning og -styrke) over farvandene med 3 timers intervaller og de rummer dermed et væld af detaljerede informationer som ikke var tilgængelige i de gammeldags vejrmeldinger.

Vejrmeldinger på VHF
I en del lande udarbejdes særlige Varslerne for de kystnære farvande som så udsendes på VHF arbejdskanaler to gange i døgnet. I Sverige fx. udarbejdes sådanne varsleraf SMHI (Statens Meterologiske og Hydrologiske Institut). Disse dækker 4 (yderligere underinddelte) områder på Sveriges østkyst og  tilsvarende 2 områder på syd og vestkysten. Varslerne er ret detaljerede og omfatter det kommende døgn opdelt i 4 perioder: formiddag eftermiddag, aften og nat. Som noget specielt for disse varsler angives sandsynligheden (i pct) for at vinden i perioden vil komme op over 10 m/s (fx.: Mellan väst och nordväst, 4-7 m/s. Risk för vindbyar över 10 m/s: 20%), og det er ikke nogen dårlig ide. Ud over at disse varsler sendes på Stockholm Radios arbejdskanaler kan de findes på SMHI's hjemmeside.

Navtex
Dette system er en del af det internationalt vedtagne GMDSS (Global Maritime Distress and Saftey System). Systemet udsender vejrmeldinger og sikkerhedsinformationer på mellembølger, beregnet til modtagelse på dedikerede modtagere, som automatisk registreres og gemmer udsendelserne påmodtageren so de er klar når brugeren ønsker det.
Principielt er systemet globalt dækkende og samtilge sationer sender på engelsk  Alle stationer anvender samme frekvenser: dels til de obligatoriske meddelelser (518 MHz) dels, for nogle stationers vedkommende lokale meldinger på lokalt sprog (490 MHz). Navtex stationer har en rækkevidde (over åbent hav) på 250-400 nm.
Navtex modtagere fås i et prisleje fra under 2000 kr (€ 200) og bevæger man sig bare lidt væk fra den rene kystsejlads er en Navtex et godt redskab fordi man to gange i døgnet (samt umiddelbart når der udsendes kulingsvarser etc.) automatisk modtager opdaterede vejrmeldinge, men Navtax er ikke en universalløsning for tursejlere.
Ligger man f.eks i den svenske skærgård er Navtex ikke meget værd. Dels er modtageforholdene ofte umulige (hvilket i øvrigt også ofte er tilfældet når man er i havn), dels dækker meldingerne store områder (varslingsdistrikter) og fanger slet ikke de lokale kystnære forhold og variationer.
For at opnå acceptable modtageforhold skal man være opmærksom på at det angiveligt skulle være vigtigt at jorde Navtexantennen lige som det er vores erfaring, at antennens placering er af betydning for modtageforholdene. Sammenfattende er vi dog ikke imponerede; jo det fungerer i Nordsøen og den Engelske kanal, men f.eks i Middelhavet har vi ikke haft meget glæde af Navtexen og på vej til Azorerne (hvor der angiveligt skulle være en sender) modtog vi absolut intet; så i dag ville vi nok hellere have sparet de penge.
En grundig beskrivelse af systemet (på engelsk) kan findes på  Martin Stubbs hjemmeside (på engelsk) og varslingsområder, sendetider stationsnavne og beliggenhed kan findes på Willian Hepburn's hjemmeside (ligeledes på engelsk). 

 
Troldands Navtex er fra Firmaet NASA. Det hører til i den billige ende 
men er velfungerende.

Internettet
Som allerede nævnt i afsnitte om DMI's vejrmeldinger er der store muligheder for at finde detaljerede vejrinformationer når blot man har en internetforbindelse til rådighed. Heldigvis er der flere og flere havne, der har gratis 'hot-spots' men bedst er det med en permanent mobil-forbindelse og dette er blevet realistisk muligt inden for de seneste år, hvor EU har tvunget teleselskaberne til at afskaffe roamingafgifterne. Selv har vi et abonnement (hos teleselskabet '3'), der for godt 200 kr om måneden giver os internetadgang i hele EU (med begrænsning på max. 4 måneder og op til 20GB pr måned. Denne forbindelse har vi haft meget glæde af og ofte benyttet en ikke særlig kendt side der drives af DMI's 'Center for Ocean og Is'

Her kan man finde forudsigelser time for time 60 timer fremover (hvilket bl.a. betyder at man har et fint overblik over hele week-end vejret allerede fredag morgen)
Siden er især god for lokale danske forhold med prognosekort, der dækker Indre danske farvande, Bælthavet, Øresund, Sjælland og Bornholm, men siden omfatter det meste af Europa (incl. Middelhavet) omend i noget mindre detaljeringsgrad.

     
Danske prognoseområder Nordvesteuropæiske
prognoseområder
Europæiske
prognoseområder (incl.
Middelhavet

 

   
Prognosekortene fra DMI's center for Ocean og Is kan også downloades
på en smartphone (her en gammel HTC touch HD)
 

Det er selvfølgelig først og fremmest Vind og bølge prognoser der har lystsejlerens interesse, men siden omfatter også oplysninger om 
havtemperatur, saltholdighed, strøm, vandstand og istykkelse.

     
 Indre danske farvande    Øresund

Passage Weather
En anden interessant side med global dækning er Passage Weather
Oplysningerne fra denne side er sammensat af forskellige modeldata (afhængigt af hvor i verden det er) , disse stammer fra bl.a. NOOA og NASA. Her findes oplysninger om vindstyrke (knob), lufttryk, bølgehøjde, sigtbarhed, nedbør, skydække og vandtemperatur. Alt sammen 7 dage frem med 3 timers intervaller (men husk at 7 dages prognoser er særdeles usikre så hent en ny prognose ved enhver given lejlighed). Denne side findes nu også i en mobiludgave.

   
Oversigt over Passage Weather's rognoseområder 'world-wide'
 
Oversigt over Passage Weather's prognoseområder i det Nordatlantiske område

 

   

Eksempel på prognosekort fra Passage Weather (Nordsøen). Bemærk at vindstyrkerne er angivet i knob (10 knob er ca. 5 m/s)

 

En ekstra fidus ved denne side er, at man hvis men ikke har ubegrænset båndbredde til rådighed (dvs hvis man skal betale store summer pr. downloaded MB), behøver man ikke at surfe unødigt for at finde det man har behov for idet oplysningerne findes i en udgave, hvor prognosekortene kan downloades individuelt, pakket i en zip fil. Hvis man på forhånd  downloade og gemme denne side på sin PC. Herefter henter man hvad man har behov for direkte fra denne side og f.eks kan vindoplysninger for Nordsøen (ialt 30 filer) rummes på bare 554KB.

GRIB filer
De meterologiske data der ligger til grund for stort set alle forudsigelser satmmer fra store internationale vejrmodelberegninger som det selv på de største supercomputere tager flere timer at gennemføre. Data udveksles så mellem de forskellige nationale meterologiske institutter i store vejrkortfiler, der ligger et særligt GRIB format (GRidded Information Binary) og det er disse filer de lokale meterologer arbejder videre med i forsøget på at lave de bedst mulige forudsigelser. Dels de gammelkendte beskrivende dels i modificerede gribfiler der vises på lokale internetsider eller kan downloaes i diverse apps (IOS ellr Android).

Grib filerne rummer ud over informationer om forventede vindstyrker (10 minutters gennemsnit og vinstød) en t væld af andre oplysninger om f.eks. lufttryk nedbør og CAPE (Convective Available Potential Energy), der måles i joule pr. kg luft (J/kg) og er et udtryk for  den energi der er til stede i atmosfæren og som er et udtryk for risikoen for tordenvejr.

Også den almindelige bruger kan have glæde af disse basis filer, hvis man er i besiddelse af software, der i øvrigt er egnet til at vise dem. F.eks. kan Navigationsprogrammet MaxSea vise prognosekort i Grib format som overlay til søkortene og noget tilsvarende gælder for Raymarines nyere søkortplottere.

Gribfiler kan fås mange forskellige steder og de første vi brugte var fra filerne fra US grib der var interessante dels fordi  de er gratis, dels findes der et velfungerende stykke dedikeret freeware (Ugrib) eller alternativt kan filerne bruges direkte i det gratis navigationsprogram OpenCPN.

Siden ovenstående oprindelig blev skrevet har tingene udviklet sig (det gør de hele tiden og det er næsten umuligt at følge med). Der er nu (mindst)  to andre gratis programmer der er værd at overveje: dels det franske zyGrib dels det belgiske Squid fra Great-circle. Begge disse programmer har en gratis basisversion og er væsentlig mere fleksible end US grib; på den anden side er de også mere komplicerede at arbejde med.

Selv bruger vi i dag mest vores Android tablet (men jeg nægter i øvrigt at forholde mig til Android vs iOS religionskrigen) og kombinerer lokale vejrmeldinger dels med Windfinder (egentlig udviklet til surfere men fin til kystsejlads) og en fransk udviklet  app der hedder SailGrib. Denne sidste er utrolig enkel at bruge og giver mulighed for at vælge mellem flere forskellige typer GRIB-filer i forskellig opløsning. Såvel Squid som SailGrib WR (en dyrere version af SailGrib har muligheder for weather routing (men dette er en sag helt for sig selv som man kan læse mere om på siden om Passage Planning).

I alle tilfælde er det værd at bruge flere kilder og hvis der ikke er overensstemmelse mellem dem skal man være på vagt. Som et eksempel vises nedenfor vejrmeldinger fra tre forskellige kilder (som vi alle bruger), men med forskellig opløsning (grid-størrelse). Alle viser forudsigelsen for den først-kommende aften (i dette tilfælde søndag 4/8-18 kl 23, der er altså ikke tale om en langtidsprognose) og bemærk alligevel forskellene. Bemærk også at de to forudsigelser med den største opløsning (og som ramte rigtigt) ligner hinanden.

 

Windfinder med GFS model input, 13 km grid  (her vist i android app,
men findes også til iOS eller kan ses direkte på PC'en på  https://www.windfinder.com/#7/38.9637/15.4907/sfc), her præsenteres 'det store billede' til et bestemt tidspunkt (i dette tilfælde søndag 4/8-18 kl 23) og der må 'bladres' for at se udviklingen.

Windfinder med GFS model input, 13 km grid & 3 timers intervaller og her  præsentert som et sk.  'meteogram' der skematisk viser vejretsudvikling på en lokalitet (her: Palermo) over flere dage

Windfinder PRO  med en eropæisk meteo-model med 7km grid (her vist i android app, men findes også til iOS eller kan ses direkte på PC'en på https://www.windfinder.com/#7/38.9637/15.4907/sfc (i dette tilfælde søndag 4/8-18 kl 23)  og der må 'bladres' for at se udviklingen.

Windfinder PRO  med en eropæisk meteo-model med 7km grid & 1 times intervaller og her  præsentert som et sk.  'meteogram' der skematisk viser vejretsudvikling på en lokalitet (her Palermo) over flere dage
 

SailGRIB WR (Android app) med GRIB-fil fra Open WRF 4 km & 1 times intervaller i 2 dage.  Her ses søndag 4/8-18 kl 23)  og der må 'bladres' for evt at se udviklingen. 

De nævnte GRIB filer kan i øvrigt hentes på http://openskiron.org/en/openwrf og fint vises i (det gratis) navigationsprogram OpegCPN

SailGRIB WR (Android app) med GRIB-fil fra Open WRF 4 km & 1 times intervaller i 2 dage (som foregående billede, men her vist som 'meteogram' der skematisk viser vejretsudvikling på en lokalitet over flere dage der skematisk viser vejretsudvikling på en lokalitet over flere dage)


Eksempelvis kan jeg nævne at vi på Troldand mens vi er/var i Grækenland, dagligt bruger Winfinder's superforecast, samt at vi (ligeledes dagligt) downloader GRIB filer fra SKIRON (græske i høj opløsning). Da vi var i Kroatien brugte vi en Kroatisk udbyder (DMHZ) og i Italien en italiensk (Consorzio LAMMA, hvor jeg desværre ikke fik fanget et billede på den pågældende dag). Jo mulighederne er (næsten) ubegrænsede.

Konklusion
At spørge hvilken applikation eller hvilken udbyder der er den bedste giver ikke mening, det er ikke app'en der er afgørende (det er bare indpakning), men derimod hvilke data den 'fodres' med; for som man siger: 'garbage in garbage out'. 

Det man må spørge sig selv om er: hvad har jeg brug for her og nu? Er jeg i gang med at planlægge en åbenthavs-passage til f.eks Azorerne (i hvilket tilfælde opløsningen ikke er afgørende, men det er det derimod, hvor langt fremad prognosen rækker) eller befinder jeg mig blandt græske øer i det Ioniske, hvor lokale vejrforhold og kendskabet til disse er afgørende (i så fald vil prognoser i høj opløsning fra en lokal udbyder -og gerne hvor der er en meterolog inde over- være det bedste).

Denne side er senest opdateret i april 2018



Hvor er vi?
Se vores position 'her og nu' hvis vi er inden for AIS rækkevidde. Alternativt kan du se i afsnittet om Den store tur, hvor vi kontinuert opdaterer positionen
 
Seneste Opdateringer:
Ries dagbog 'live' (seneste opdateing 22/5-2018)
Opdateringer af siden om meterologi
Opdatering af siden om 'De varme lande' (vedr. Dokumenter)
Ny opskrift: Siciliansk Caponata 
Og endnu en opskrift: Farcerede zuchini

For nørderne: Lidt statistik om økonomi (pdf)
For nørderne: 
Lidt statistik om distancer mm (pdf)

Rie's dagbøger (illustreret pdf):
201020112012201320142015,  2016
2017

Boston & New York, efteråret 2017 (pdf)
Paskeøen, Chile. & Argentina, foråret 2018 (pdf)


________________________

 English version

 

 
Nyeste billedserier:
Det nordlige Sicilien (28/9-17)
Palermo (28/9-17)
Palermo 2 (1/4-18)
Sardinien Øst (12/5-18)
Bonafaciostrædet (20/5-18)

Nyeste videoklip:
Milonga i Buenos Aires (åbner i pop-up vindue)
Gademusik i Palermo
 (åbner i pop-up vindue) 
 
Påske i Palermo (åbner i pop-up vindue) 

Ny oversigts-sider:
YouTube videoer fra 'Den store tur' og andre rejser
Billedserier fra 'Den store tur' 

Ekstra billedserie:
Min mors malerier 

 

 ___________________

Statcounter: 
Antal 'hits' siden december 2005
(Statcounter benytter cookies)

Er du interesseret i Politisk Geografi?

 

Læs om Europa af territorier og nationer i denne
bog som Sten har skrevet sammen
med en
tidligere kollega (klik på billedet for at se mere)



_________________

© Creative Commons:

Creative Commons License

Valid HTML 4.01 Transitional

 
 

Powered by CMSimple| Template: ge-webdesign.de| html| css| Login