en

s/y TROLDAND - om tursejlads, sejlsport & rejser

top
Page
Menu
News
Du er her:   Hjem > Om tursejlads og udstyr > Hvad koster det?

Hvad koster det?

Når vi har holdt foredrag i diverse sejlklubber er et af de spørgsmål vi altid får stillet: 'Hvad koster det?' (I Fanø sejlklub var spørgsmålet formueret lidt mere bramfrit: 'Skal man være født med en guldklump i røven for at gøre som jer?'). Spørgsmålet er ikke muligt at besvare entydigt, vores behov og midler er så forskellige, og hvor meget skal man medtage i sit budget? Jeg vil alligevel gøre et førsøg på at indkredse 'problemet'. 

Forskellige budgetmodeller:
I sin bog 'Medeterrenean Crusing' (2. udgave 2008) nævner Rod Heikel fem forskellige månedlige budgetmodeller:

  1. €850/6.500Dkr /måned: Minimumsbudgettet, hvor man stort set kun ligger for anker, meget sjældne restaurationsbesøg, al vedligeholdelse udføres af en selv og større uheld, der vil kræve f.eks ny motor eller ny sejl, kan ikke rummes i budgettet. Men der er folk der gør det.
  2. €1400/10.000 Dkr /måned: Her er plads til havnebesøg ind imellem og der skal ikke i samme grad som ovenfor spares på de daglige madudgifter. Der er plads til enkelte besøg på restaurant, men man skal passe på at holde snor i omkostningerne.
  3. €2100/15.000Dkr /måned:  Det er muligt med flere havneafgifter om end man stadig skal passe på at det ikke løber løbsk. Skibets eget køkken kan levere god mad og der er plads til både en enkelt øl eller flaske vin.
  4. €2500/20.000Dkr / måned: Igen er det havneafgifterne, der kan udvides, f.eks bliver man ikke ruineret og sprænger budgettet, hvis man må blive i en beskyttet marina i flere dage pga. dårligt vejr. Restaurant- og café besøg er mulige om end ikke for ofte. Der er plads til, at nogen vedligeholdelse kan udføres med professionel hjælp. En enkelt større udskiftning er mulig uden at budgettet helt falder fra hinanden.
  5. €3850/30.000Dkr /måned:  Med Rod Heikels ord: 'Life is sweet'

Jeg tror ikke Heikel skyder helt ved siden af. Selv fører vi omhyggelige regnskaber med de omkostninger, der er direkte relateret til vores sejlerliv. De gennemsnitlige havneafgifter er udregnet på årsbasis og det skal bemærkes at der er store besparelser ved at tegne længere kontrakter f.eks. et halvt år, hvor man f.eks ligger stille for vinteren som f.eks i hhv. Sevilla & Barcelona, hvor vi begge steder betalte €16-17/dag (men det kan gøres væsentligt billigere hvis man ikke lige vil ligge midt i en storby). I Sant Carles (halvvejs mellem Barcelona og Valencia), hvor vi på månedskontrakt i gennemsnit kun betalte  €12/dag.

Grækenland har ry for at være betydeligt billigere end det vestlige Middelhav og man kan da også finde fine bykajer eller forfaldne marinaprojekter, hvor havnepengene (om nogen) er til at overse; men forholdene erogså derefter (ingen strøm og ofte langt til vand) og personligt efterlader vi ikke vores båd i vandet sådanne steder uden opsigt. Skal man ligge (eller  på land) under normale 'marina-lignende' forhold ligner priserne meget det vi oplevede i det vestlige middelhav. Dagspriser ligger (for en 35 fods båd) så typisk €20-35/dag i sæsonen og på land i Preveza i venteren 2016-17 betalte vi f.eks. (incl. op/ned) €8/dag for en 5 måneders kontrakt.

Italien har ry for at være ekstremt dyrt, men også her varierer priserne meget. Vi har f.eks.  ligget gratis båe på Sardinien og i Apulien; og i Palermo, hvor vinteren 2017-18 blev tilbragt (og afregnet på månedsbasis) betalte vi hvad der svarer til  €7/dag i vandet, og på land  €6/dag  (for en 4 måneders periode incl. op/ned svarende til €15/dag (det er overalt forholdsvis dyrt at komme op og ned alle steder sydpå).

Vores omkostninger:
Nedentående udgifter er oprindelig beregnet på basis af 2012 (og altså for en 35 fods båd), hvor vi stort set ikke lå for anker (og altså ikke kunne spare på havneudgifterne på den måde), men til gengæld havde relativt store ekstraordinære omkostninger grundet vores lange ture ind i landet, især i Marokko). Alle beløb er beregnet på 12 månedersbasis. Bemærk også at vi det meste af tiden endnu ikke var kommet ind på den anden side af Gibraltar, hvor havnepriserne stiger markant. Endvidere bør det bemærkes at vi lå på månedskontrakt i Barcelona (Port Olimpic) i 6 måneder, hvilket også pressede prisen i nedadgående retning (jf. foregående afsnit).

En yderligere udgift som vi ikke har medtaget i vores regnskaber, men som man skal være opmærksom på, er omkostninger til flybilletter til eventuelle besøg til gamle forældre og eventuelle børnebørn derhjemme (dette sidste hører vi meget om fra sejlere i vores generation).

     

Havneomkostningerne  gns. 4.154 Dkr/måned.
Løbede driftsomkostninger (incl. diesel og gas samt udskiftninger og nyanskaffelser) gns. 3.317 Dkr/måned
Restaurantsbesøg gns.  1.395 Dkr/måned
Ekstraordinære omkostninger gns.  1.922 Dkr/måned

Ialt 10.788 Dkr/måned svarende til ca €1500 (excl. dagligt løbende forbrug til mad, tøj, entreudgifter til museer, taxi, mm.)

Diesel bliver let en større udgift end man er vandt til derhjemme, da der pga. af manglende vind, ind imellem må accepteres længere stræk (20-40 timer) for maskine.

Om 'løbene' vedligeholdelse og nyanskaffelse er det vigtigt at huske, at når man opholder sig så længe på sin båd slides der meget (i 2012 var vi f.eks 267 døgn på båden prøv at sammenlign dette med et typisk forbrug derhjemme), og der skal løbende vedligeholdes og udskiftes. I 2016 måtte vi f.eks anskaffe en ny VHF og en ny gummibåd (den gamle var 16 år og middelhavssolen tar hårdt på grejet) og i 2017 har vi måttet erkende at det gamle storsejl (efter 14.000 sm og de sidste 6 år i Middelhavet) ikke kan mere og skal udskiftes, en ekstraomkostning på godt 30.000 kr. I 2018 skal er det så genuaens tur til at blive udskiftet alt sammen noget der hen ad vejen bliver til større beløb end vi oprindeligt havde forestillet os.

Ekstraordinære omkostninger omfatter billeje samt hotel/B&B ophold når vi har ligget stille i længere tid og er taget på tur ind i landet i nogle dage. Flyvebilletter til besøg hjemme (gamle forældre eller børnebørn) er ikke medtaget og jo helt afhængige af frekvensen.

Det er nemt at skaffe kontanter, der er ATM'er overalt. Husk at max. hævebeløbet på et VISA-Dan kort er 2000 kr. pr. gang (ca €250) samt at der max kan høves 20.000 pr måned. Husk også at der er hævegebyr på hver gang så brug hellere VISA-Dan kortet til betalinger og spar kontanterne. Når du bruger kortet til batalinger spørges du ofte om du vil betale i D.kr eller €? Svar altid €, da den udenlandske bank ellers beregner sig vekselgebyr (og en dårligere kurs) det sparer du normalt, hvis du betaler i € og overlader vekslingen til din egen bank.

Når dette er sagt kan der opstå uventede situationer, hvor kontanter er en nødvendighed (den økonomiske situation i Grækenland i 2015 er et eksempel herpå) og mange steder kan priser forhandles hvis der betales kontant (men det er selvfølgelig et spørgsmål om moral). Det kan derfor være en god ide at installere en lille boks til større kontante reservebeløb (og pas samt evt. reserve-kreditkort). Der findes små bokse på markedet, der kan monteres gemt godt af vejen og som kun kan fjernes (uden nøgle), hvis hele skibet splittes ad. 

Sammenfatning:
For nu at se om mine budgetter/regnskaber (og Rod Heikel) rammer helt ved side af forsøgte jeg efter de førete 4 års sejlads at analysere vores udgifter og indtægter. Dvs. jeg så på bruttobeløbene, der heldigvis hver måned kommer ind på kontoen hvorefter jeg har fratrukket 1) de hjemlige udgifter, dvs. hvad der overføres til økonomikontoen  2) andre større udgifter, der klart ikke er relateret til vores sejladseventyr og (som nævnt ovenfor) eventuelle 3)  flyveture hjem. Derimod indgår nyanskaffelser, også de der ikke direkte er bådrelaterede som f.eks en ny mobiltelefon o.l., indkøb af damesko (ikke nogen lille post) etc. Dette regnestykke viser at vi telmmelig præcist ligger i Rod Heikels budgetmodel 4): dvs. med månedlige brutto-driftsomkostninger (men bemærk at det er på 12 måneders basis og altså også i de måneder hvor vi ikke er på Troldand) på 18-20.000 kr eller ca €2500 (alt inclusive). Og vi synes på trods af at vi ikke ligger i Heikels 'top-budgetmodel' at 'Life is sweet'.

Til slut er der så blot at sige at disse udgifter selvfølgelig skal ses i sammenhæng med de hjemlige udgifter (hvis man da ikke har solgt alt og brudt alle bånd) og som vi altså har trukket fra i mit regnestykke. Dvs.eventuelle hjemlige boligomkostninger, forsikringer, el, varme og vand. Derimod kan aviser og tidsskrifter (og sikkert meget andet) spares lige som det er vores erfaring at leveomkostningerne generelt er betydeligt lavere i Sydeuropa end derhjemme. Endelig skal det huskes at der (i det mindste hvis man også har/havde båd derhjemme) er besparelser på den hjemlige havneplads og vinteropbevaring samt endelig, at der er en betydelig besparelse på forsikringen, fordi forsikringsafgiften ikke skal betales, hvis båden er på langfart (se siden om forsikringer).

Efterskrift
Efter hjemkomsten har vi udarbejdet en samlet oversigt over de årlige omkostninger ved vores eventyr, der kan ses i en pdf fil som man kan downloade her. I perspektiv har det (i det mindste for os) været mest overraskende at:
1) havneudgifterne (der som nævnt især i Spanien og Italien altid fremhæves som exorbitante), for os på årsbasis, ikke på noget tidspunkt har oversteget 150 kr/døgn; ja faktisk er ti-års gennemsnittet kun 126 kr/døgn
2) de løbende vedligeholdelsesudgifter rent faktisk har været så høje som tallene viser; noget der selvfølgelig hænger sammen med, hvor meget og intensivt man rent faktisk bruger grejet. I vores tilfælde omkring 200 dage/år og i gennemsnit med mere end 1300sm sejlads om året. Endelig er det værd at huske at middelhavssolen er (meget) hård ved sejl og andet grej.

Pædagogisk efterskrift:
Og så er der dem (specielt i den yngre generationer), der vil spørge: hvordan man kan få råd til et sådant drømmeliv? Det er selvfølgelig en helt privat sag, hvordan ens økonomi er skruet sammen; men for os har det været vigtigt: at vi har haft to fornuftige pensionsopsparinger, at vi har solgt bil og lejlighed (og nu har en mindre andelslejlighed) og bruger af 'kapitalen' (dvs. opsparingen i den nu solgte ejerbolig); men måske mest af alt at vi ingen børn har lige som vi ingen skilsmisser har bag os. Alt er i den sidste ende et spørgsmål om prioriteringer.

senest opdateret oktober 2019

« forrige top næste »
top
Page
Menu
News
top
Page
Menu
News
Hvor er vi?
Se Troldands 'position her og nu' hvis vi er inden for AIS rækkevidde

Seneste Opdateringer:
Billedgalleri fra 2020 sejladsen 
Billedgalleri fra 2021 sejladsen 
Billede fra vores tur til Jordan (2021)
Billeder fra vandreture på Madeira (2022)
Billeder fra tur til Peru, Bolivia & Argentina (2022)
Billeder fra vores tur til Mongoliet (2023)
 
Ny oversigts-sider:
 

Besøgende på www.troldand.dk siden dec. 2007

Er du interesseret problemer om nationale mindretal, nationalisme og statsdannelser?
Så køb bogen om Europas politiske geografi:

 

og læs om Europa af stater, territorier og nationer i denne bog (som Sten har skrevet sammen med en tidligere kollega, klik på billedet for at se mere)
  
© Creative Commons