Om valg af skrue

Hvilken skrue er bedst? Fast-, tobladet-, trebladet, folde- eller vendbar-, er et spørgsmål der igen og igen dukker op i diverse sejlerforums på fx. Facebook; men der findes ikke noget entydigt svar, der er - som altid - tale om et kompromis mellem en lang række forhold og prioriteringer. I det følgende vil jeg forsøge at nuancere de forskellige - og ofte meget bastante - udsagn, der dukker op i debatten. 
Lad os, med udgangspunkt i nedenstående figur, starte med at gennemgå de vigtigste forhold af betydning for skibsskruens/propellens (se note) effekt, og dermed skibets fremdrift og bedst mulig udnyttelse af den maskinkraft, der er til rådighed. Det skal understreges at der i det følgende først og fremmest er tænkt på sejlbåde.

Nedenstående tegning illustrerer, hvorledes skruen/propellen fungerer.


kilde: https://www.encyclopedia-titanica.org/ (min oversættelse med enkelte tilføjelser)

De to centrale variable ved valg af skrue er hhv størrelse og stigning. Begge variable måles i engelske tommer (1 imperial inch = 2,54 cm), hvor størrelsen er skruens diameter og stigningen er bladenes 'hældning'. Denne hældning er afgørende for den teoretiske fremdrift skruen vil flytte sig fremad under én rotation/ omdrejning, hvis vand - så at sige - havde været et 'fast' materiale.
Nu er vand jo ikke fast men flydende og afhængigt af den (slæbe)modstand skibet har (deplacement, længde, skrogfacon mm), er den distance skibet rent faktisk flytter sig, mindre end den ovennævnte teoretiske fremdrift: den aktuelle fremdrift. 
Forskellen mellem den teoretiske- og den aktuelle fremdrift kaldes skruens slip og er - så at sige - rent spild. Problemet er så at tilpasse propellen, så slippet ved almindelig marchfart bliver mindst muligt og således at motorens effekt, ved det optimale antal motoromdrejninger, udnyttes bedst muligt .

For yderligere at tilpasse propellen kan skruens diameter- og antallet af blade varieres. Større diameter giver (ved tilstrækkelig motoreffekt) alt andet lige mere effekt og kan derfor kompensere en mindre stigning og hermed give mindre slip (og altså dermed større effekt). Omvendt er skruens størrelse begrænset af den plads der er til rådighed (på langkølede både f.eks pga. udskæring i rorbaldet). Tilsvarende  giver flere blade - alt andet lige - mere effekt. På sejlbåde bruges typisk to, tre eller firbladede skruer.

Endelig har bladenes facon betydning. Specielt ved hurtiggående propeller kan der nemlig opstå sk. caviation. Det er  et fænomen, der opstår, hvis en skibsskrue drejer for hurtigt, således at det omgivende vand ikke kan 'følge' skruens form, hvilket kan resulterer i, at vandet så at sige slipper skruen og danner luft bobler, resulterende  i tabt energi, støj og rystelser.

Som det ses på figuren er skruens omdrejnings-retning af betydning. Propeller der (set agter fra) drejer med uret,  betegnes som højre-gående og drejer de mod uret er de venstre-gående.

En højregående skrue vil have en tendens til at
skubbe bådens hæk mod styrbord (og dermed
stævnen mod bagbord og derfor tendere at dreje
båden modsat urets retning). I bak er denne tendens endnu større (og med den modsatte effekt) dvs. hækken vil blive trykket mod bagbord. En venstre-gående skrue (eller en skrue i bak) vil naturligvis r eagere modsat.


  kilde: www.en.wikipedia.org

Fænomenet kaldes propelgang (propwalk) ogmærkes normalt ikke under fart, hvorimod det, i langsom fart og under bak kan være meget udpræget og af stor betydning for sikker manøvrering med begrænset plads, f.eks i en havn.

Forskellige skrue/propel typer 
Faste propeller findes i et utal af varianter med 2-, 3-, 4- og for hurtigtgående motorbåde endda endnu flere blade. Fordelen er at en fast propel er  prisbillighed og nem vedligeholdelse. Til gængæld giver de flere faste blade større slæbemodstand under sejlads med sejl, hvorfor der ofte vælges en tobladet skrue, som så kan stilles 'lodret' (og låses fast) og som dermed give mindre modstand under sejlads med sejl. Faste propeller til lystbåde fremstilles typisk af stål eller bronze mens mindre propeller til f.eks gummibådens påhængsmotor typisk er fremstillet af polycarbonat (plast). 

I modsætning hertil har foldepropeller (findes i 2- og 3 bladede udgaver) mindre slæbemodstand fordi bladene under sejlads med sejl - så at sige - foldes agterud som et slags andenæb. Ulempen ved foldepropellen er imidlertid at den ofte giver væsentlig mindre effekt ved bakmanøvrer (og dermed er mindre effektiv under snævre havnemanøvrer). Dette skulle dog ikke gælde for Goris trebladede foldepropel, hvor de enkelte blade roteres 180 grader om deres egen længdeakse, når der skiftes fra frem til bak, lige som propellen har en sk. ”overdrive” funktionen, der bl.a. skulle forbedre brændstoføkonomien. Vi her dog ingen (hverken første- eller andenhånds) erfaringer med denne propeltype. Foldepropeller fremstilles primært i bronze.

Den vendbare propel har flere fordele. Dels kan stigningen ændres / tilpasses / optimeres efter købet, dels er stigningen forskellig under frem og bak (langsom fart = mindre stigning), hvilket betyder større effektivitet f.eks under havnemanøvrer. Endelig er slæbemodstanden under sejl meget lille fordi bladene stiller sig 'overet' med sejlretningen. Er der nogle ulemper er det først og fremmest prisen.
Brunton Autoprop er en variant af den vendbarare propel. Den har angiveligt den fordel at stigningen indstiller sig automatisk, alt efter belastningen, hvilket jo lyder besnærende. Vi har imidlertid sejlet med to ens både (Nicholson 35) hvor vores egen (Blåmusling) var udstyret med en SPW mens den anden (North Wind) havde en Brunton, og den eneste forskel vi kunne mærke var at Bruntonpropellen havde en mærkbar propelgang selv under 'normal' sejlads, dvs det var nødvendigt at kontrastyre blot man accelererede en smule (jeg blev ikke overbevist).
Vendbare propeller fremstilles af bronze idet den New Zealandske KIWIprop dog  er fremstillet af rustfrit stål med udskiftelige polycarbonat blade.

 
Traditionel fastbladet skrue i hhv 2 & 3 bladet udgave (f.eks. Vetus)   Klassisk foldepropel f.eks.:
Flexofold eller GORI
 
Vendbar propel som f.eks.: MaxPropSPV variprop og KIWI prop   Brunton autoprop er en 'mellemting' mellem folde og vendbar propel

En sammenfatning af fordele og ulemper ved de forskellige propeltyper ses i nedenstående skema:

  FORDELE ULEMPER
 Fast Billig, enkelt vedligehold Stor slæbemodstand under sejl
 Folde Lille slæbemodstand under sejl Dyrere, ineffektiv ved bak
 Vendbar Lille slæbemodstand under sejl
Mere effektiv under bak og havnemanøvre


Dyr
Teknisk kompliceret
Jævnlig vedligehold 


Vores egne erfaringer

På Tusindfryd (vores Nicholson 32, der var langkølet og vejede 7 tons) skiftede vi fra  fra fast trebladet skrue, til en SPW variprop med 3 drejelige blade (samtidig med at vi skaffede plads til en større skruediameter), og vores erfaringer var umiddelbart at vi oplevede:

Vi var således ikke i tvivl om at den faste tobladede propel Blåmusling (Nicholson 35) var udstyret med da vi købte den, skulle udskiftes (igen til en SPW variprop), ligesom vi da vi købte Troldand bestilte en tilsvarende propel, Denne sidste har nu virket upåklageligt i 17 år, med 2500 motortimer. Propellen smøres med special fedt hvert år og to gange (som anbefalet af producenten hvert 7. år), har vi sendt prpellen til service hos producenten (SPW) i Bremen. 

Efterskrift
Et problem ved enhver skruetype er at den kan fange/vikles ind i flydende tovværk,  stumper af fiskenet mm. Det kan være ubehageligt (farligt) og er vanskeligt at løse når først skruen sidder fast. Mange sejlere har derfor monteret en såkaldt Ropecutter/stripper. Det er slags supersaks monteret på skrueakslen og som har en imponerende effektivitet. 

Tovværk i skruen er en betydelig risiko. På Troldand har vi derfor montert en sk. Ropestripper, der effektivt beskytter mod blokade af skruen. Billedet th viser tovværk af betydelige dimensioner, som vores ropestripper 'splittede' helt uden problemer (i en 'ukontrolleret' og ufrivillig test)

For de læsere der vil vide mere havde Bådmagasinet i 2007 en artikel om valg af propel og i Yachting Monthly i 2009 var der en omfattende test af et meget stort antal propeller. Begge kan findes via ovenstående links.
________________________ 
Note: Propel eller (skibs)skrue? Ordet propel (eller egentlig propeller) er: afledt af verbet propel 'drive frem' fra latin propellere, af pro- og pellere 'drive, slå' er: 'en genstand [..] bestående af et antal vingeformede blade som udgår radiært fra en kegle- eller cylinderformet del med et nav i midten. Omkring en roterende propel er der en vand- eller luftstrøm. Dette udnyttes bl.a. til at give skibe eller fly med én eller flere propeller fremdrift. Ordet skrue er betegnelsen for: en propel som er anbragt på et skib i agterenden under vandlinjen, og hvis roterende bevægelse driver skibet frem (kilde: Den danske Ordbog: https://ordnet.dk/ddo).

senest opdateret august 2021