en

s/y TROLDAND - om tursejlads og sejlsport

top
Page
Menu
News
Du er her:   Hjem > Den store tur > Tekst & billeder 2019 > Ries dagbog

Ries dagbog

2019

Gå til seneste opdatering

Tirsdag den 9. april
Afgang fra Grenågade 5 klokken fem minutter i seks og var fremme på vores Hotel Claret i Bercy klokken elleve. Vores værelse ikke klar, så vi kiggede på kortet og gik en tur i den nærliggende Park Bercy. Ud over, at den ligger i nærheden af vores hotel, så ligger der en kæmpe arena i nærheden, så her var mulighed for at dyrke flere sportsgrene, der var liv og glade dage. Fandt et sted lokalt og spise frokost og fik nogle meget lækre andebryster med ingefær og honning... tror vi vil spise her igen senere. Tilbage til hotellet, hvor vi blev indkvarteret og tog os en tiltrængt eftermiddagslur. Det var meget svært at komme på højkant igen, men det lykkedes dog. Tog til en metro til Madeleine, så kirken og gik til Place de la Concorde. Kiggede op ad Champs Elysé, og slentrede gennem Tuillerierne op til Louvre. Så havde vi gjort to parker i dag og var ret tilfredse med os selv og tog tilbage til Bercy for at spise aftensmad. Fandt et sted hvor vi fik en salat, hvorefter vi faldt om på puden.

Onsdag den 10. april
Havde hjemmefra købt biletter til en udstilling om Tout Anch Amons skatte i Grand Halle de la Vilette og skulle være der klokken tolv. Skulle køre næsten en time i metroen. La Vilette er der hvor Paris' kødby og fødevaremarked var i gamle dage. Det er nu et moderne park- og sports­område med mange udstillingshaller. Masser af mennesker på udstillingen, og der er udstillet en masse ting, der ikke har været udstillet før udenfor Ægypten. Jeg glædede mig til at se den store guldmaske, fra Tout Anch Amons grav. Den så jeg, da jeg var i Paris i 1967. Kunne ikke finde den, løb udstillingen igennem flere gange, men nej! Spurgte de unge piger der passede på udstillingen! De vidste ikke noget! Fandt endelig en, der vidste at den ikke er udstillet.... øhhh. Blev jeg skuffet? nej men måske lidt snydt. Nå, men udstillingen er flot, men godt, at vi ikke var taget til Paris for udstillingens skyld.

Tilbage til Bercy og gik på film-museet, der ligger næsten lige ved siden af vores hotel. Det er tegnet af Frank Gehry (ham med Guggenheim Bilbao som vi besøgte i 2010), og faldt fint ind i omgivelserne; er slet ikke så outreret som nogle af de øvrige bygninger vi har set, der er designet af ham. Så vi spiste aftensmad, hvor vi spiste frokost i går og kastede os ud i et oksekødsorgie af dimensioner. En Côte  du Beuf på 1200 gram med bernaise (klima-svineri vil nogen sige, men de smagte f...me godt).

Torsdag den 11. april
Egentlig syns vi, at vi er ret gode til at finde rundt i det parisiske metro- og togsystem.... indtil vi så toget til Versailles køre fra den modsatte perron..... (sporskifte få minutter før afgang ovi havde ikke kigget kontinueret påde elektroniske skilte) det var så lige 25 minutters ventetid. Men som alle andre ældre turister var vi i rigtig god tid! Mens vi ventede kom vi i snak med nogle Armenere, de var meget snakkesaglige og vi nåede at få en del af deres livshistorie: efterkommere af flygtninge fra den tyrkiske forfølgelse (folkedrab?) på de lokale armenere og nu boende i Bulgarien. Det foregik på engelsk og tysk. En Colombianer kom vi også i snak med, da han gjorde os opmærksom på at toget også denne gang kom til en anden perron end der var annonceret! I toget snakkede vi med en englænder der rejste med sin franske kone og søn.... Brexit blev nævnt... han var ikke glad for situationen.

For at undgå ventetid, så havde vi købt billetter til Versailles på forhånd; og gud ske tak og lov for det. Der var en flere hundrede meter lang kø, som vi kom udenom. Inde i slottet gik man i det der var værre end gåsegang. Der var rigtig mange gæster. Det umiddelbare indtryk af Versailles var, at her havde der levet en familie som havde beriget sig, og slet ikke skammede sig over at vise det frem,... At den franske revolution fulgte efter et kongedømme, der udviste en sådan ekstravagance er egentlig ikke underligt.
Parken omkring Versailles er enorm. En landsby blev nedlagt, så kongen kunne på plads til sine haveanlæg. Stens knæ har det meget bedre, men vi havde ikke lyst til at udfordre skæbnen, så vi hyrede en golfbil i en time: ”Versailles by golf car”. Tøffede ned til lille- og store Trianon fik set store dele af parken, men slet ikke det hele, virkelig et imponerende anlæg. Inden vi tog tilbage spiste vi frokost i Versailles, på (som Sten siger en gynæ[ø]kologisk restaurant; det går forhåbentlig lige op med hvad vi spiste af oksekød i går?

Aftensmaden spiste vi (igen) på La Terrasse Bercy, nu vores stam-restaurant i Bercy, SÅ god mad! (redaktionel tilføjelse: jeg fik en risotto med Croquille Saint Jaques, hummer sauce og permesan, noget af det bedste jeg længe har smagt... og så et glas Leffe Blonde dertil). Derefter hjem og pakke. Der er noget lettere at pakke, når man ikke skal flyve og tænke på væsker, vægt oma.

Fredag den 12. april
Stille og rolig morgen hvor vi bare skulle bringe os selv til Gare de Lyon. Det er kun en station med metroen. Var der selvfølgelig i god tid og fandt vores pladser i toget. Sten har brugt noget tid på at oversætte sin seneste  artikel i Bådmagasinet til engelsk, han havde fået en mail fra Southerly klubben at de manglede stof til år ets udgivelse. Den blev så færdig i morges, så jeg læste korrektur på den i toget. Den er blevet god og får titlen: Tracing Odysses. Besluttede os til at tage en taxa fra Dijon til St. Jean de Losne, det blev € 70. Taxachaføren fortalte, at vi var de første der skulle til havnen i år, men vi så nu flere mennesker på bådene her. Var fremme allerede ved firetiden, og fik lukket op og lagt det meste på plads. Dejligt at være fremme og falde lidt til. Gik i supermarkedet og fik købt det allermest nødvendige, så nu er vi klar til week-enden. Havde en stille aften, hvor vi faldt til ro. Nabobåden har været beboet hele vinteren og er nogle meget søde mennesker. Mødte nogle danskere, som skal være her i to uger. Roen blev lidt forstyrret, da Sten ikke kunne finde sin telefon... Da det gik op for os at den var blevet glemt i taxaen, gik Sten op til havnekontoret, som hjalp ham med at kontakte taxaselskaberne. Ved den første han kontaktede var der bid! Hurra, telefonen bliver afleveret her i morgen.

Lørdag de 13. april
Kold nat! Sten var oppe og sætte temperaturen op i løbet af natten, så det var dejligt lunt da jeg vågnede. Vi tog den med ro og bestemte os til ikke at have for store projekter for i dag. Pakkede det sidste ud og kom næsten helt på plads. Var lige et oppe i supermarkeder, og kom til at købe nogle flasker rødvin, som vi skal prøve inden vi sejler videre... for måske skal vi købe til lager. Går stadig og lurer lidt på, hvordan vi skal få kontrolleret at skruen er ren: skal vi dykke eller skal vi have båden på land. Det er lidt kompliceret her på værftet. Vores nabo gjorde os opmærksom på at naboværftet har en kran, og at deres priser er mere frem­kommelige end her. Gik over og talte med dem.....Og ja! det kunne lade sig gøre. Skal op mandag ved ellevetiden. Bliver spændende at se hvordan Troldand ser ud under vandlinien.
Da vi var ovre på naboværftet, så vi at den 'californiske' båd Emily, ligger her. Vi kiggede over og Cindy er kommet. Fik en kort sludder.

Søndag den 14. april
Vi puttede os lidt da vi vågnede, for der var koldt udenfor. Sten besluttede sig til at når temperaturen nåede ti grader så ville han starte projekt: dækvask. På det tidspunkt ville jeg så begynde med at vaske lofter og vægge ned. Temperaturen nåede de ti grader sidst på formiddagen og så gik vi i gang. Nåede ikke at blive færdige inden vi skulle i supermarkedet og hente brød. Blev dog færdige inden en sen frokost, hvorefter vi fik en velfortjent ”morfar”. Cindy har kigget forbi, og inviteret os til middag i morgen. Hyggeligt.

Mandag den 15. april
Det var så i dag vi skulle på land. Værftet Blanquart ligger lige rundt om hjørnet i en anden del af havnen og kranen vender ud til Canal de Burgogne, så vi skulle gennem en lille sluse for at kommer derover. Det gik fint og vi lå fortøjret foran kranen ved ti-tiden. Havde fået at vide at der skulle en båd op før os og vi kunne se at de arbejdede på den.

Troldand kom op ved elleve-tiden og vi havde fået lov at lege trykspuleren, så vi gik straks i gang med arbejdet. På selve skrogsiden var der kun et lag slim, som let lod sig spule af og på skruen var der nogle ruer, og noget kalk,- det var lidt slemt, men til at håndtere. Må indrømme at skruen ikke skinner men den er god nok til resten af sæsonen. Var færdige ved halv et tiden og vi skulle først i vandet efter frokost (klokken to). Der var en bænk i solen lige ned til kanalen hvor vi satte os ned og nød at solen var ved at bryde igennem, at en svane var ved at gøre sin rede klar og mediterede,- hyggeligt. Ganske som planlagt kom vi i vandet klokken to og vi sejlede tilbage op vores plads, i god ro og orden.

Vandhanen ved køkkenvasken lækker mere og mere, det er ikke længere muligt at ignorere det. heldigvis er der en til Brico (en fransk byggemarkedkæde) inden for cycleafstand, så der må vi til i morgen.
Efter sådan et projekt var det dejligt at skulle til middag hos Cindy. Det var dejligt. Hun havde lavet lasagne, og en dejlig salat. Hyggelig aften.

Tirsdag den 16. april
Vejrudsigten varslede regn hele dagen og Sten var efter vores tur på land i går radbrækket i middelsvær grad. Så det blev mest en restitutionsdag. Mellem bygerne tog vi cyklerne frem og kørte ud til Brico'en for at se om de havde en vandhane. Fandt noget der muligvis kunne bruges, men vi var ikke helt sikre, så Sten gemte den der var bedst egnet (der var nemlig kun en på hylden) inde bagest på hylden. Så gik vi i supermarkedet lige ved siden af, men var ikke imponerede, fik ikke købt meget.

Onsdag den 17. april
Nu er det ved at blive lunt; indtil nu har det været minusgrader om natten, men i nat var Sten nød til at stå op midt i nat for at skrue ned for varmen! I følge vejrudsigten, ser det ud til at vejret er ved at ændre sig til det bedre. Sten gik i gang med anden gang dæksvask. Og jeg gik i gang med støvsugningen. Den vandhane vi havde set på måtte vi have og vi tog igen en tur til Brico for at købe den...., der lå hvor Sten havde skjult den. Blev bragte hjem, efter at have besøgt den Lidl, der ligger ved siden af men vi havde glemt eksisterede. Der kunne vi finde fine varer. Efter frokost ville Sten lige se på vandhaneproblemet. Mod forventning gik han i gang med projektet og gav en forestilling af ”slangemennesket arbejder i skabet under vasken.”. Der blev bandet i begrænset grad, en han udstødte også et lettelsens suk: 'thank God for EU' og standardisering. Der kunne let være opstået problemer med at samle slanger hvis samlingerne ikke havde været ens!

Torsdag den 18 april
Solen skinnede da vi vågnede og da klokken blev ti var det allerede 20 grader. På dette tidspunkt havde jeg været oppe og sætte en vask i gang, og vi havde spist morgenmad. Sten var i gang med at forberede sit ”dæk-restaurerings-projekt”. Vasken blev overstået, ”dæk-restaurerings-projektet” fortsatte dagen igennem og jeg fik gjort lidt mere rent. Stens ildhu er imponerende! Hans største problem er at jeg ikke kommer for tæt på,- for så kommer der sikaflex-jams over hele båden,- og guderne skal vide hvordan det sker.

Fredag den 19. april

Endnu en dag hvor vi stod op til strålende solskin. Sten gik i gang med dæk-restaurering-projektet og jeg fortsatte med rengøringsprojektet. Kun afbrudt at en tur til bageren efter brød til vores frokost, og et besøg på havnekontoret for at betale vores udestående. Kontoret har lukket påske­mandag, og hvis vi er klar til den tid kunne vi godt overveje at sejle til Auxonne,- men nu må vi se.

Lørdag den 20. april
Sten vaskede dæk i dejligt solskinsvejr og jeg fortsatte den indvendige rengøring så skuffer og skabe i pantryet fik en tur. Havde tænkt os at spise ude en aften inden vi tog af sted og havde spurgt om Cindy ville med. Det ville hun gerne, så det blev i aften vi var ude at spise. En meget hyggelig aften.

Søndag den 21. april
Endnu en dag med høj sol, og nu var der så ingen kære mor: nu skulle overbygningen poleres! Det blev den så. Holdt kun pause for at spise frokost og klokken halv fem kaldte den flaske hvidvin (Alsace Gewürtstraminer) vi havde i køleren meget højt på os. Spurgte naboerne Philippe og Pierrette om de ville have et glas og så sad vi lige pludseligt på deres dejlige motorbåd og nød (fra 1. sals højde) at dagens arbejde var veloverstået.

Mandag den 22. april
Var ikke klar til afgang! Havde besluttet os for at cockpittet skulle rubbes og poleres inden vi tog af sted. Var i gang fra morgenstunden og i dag var det lidt overskyet, men dejlig lunt. Philippe spurgte om vi havde arbejdstilladelse i Frankrig, det var da mistænkeligt, sådan som vi arbejdede... og så på en påskemandag. Joeh,- vi pudsede da også glorien lidt! Da Cindy kom til kaffe ved tolvtiden, var vi lige blevet færdige, så det passede fint med en kop kaffe. Efter frokost fik lige lige mulighed for at ligge lidt ned, det var især nødvendigt for Sten, hans ryg/hofte (Gluteus Maximus) gjorde så (forbandet) ondt. Egentlig ikke så mærkeligt med det dæk-restaurering-projekt som han har haft i gang. Da klokken blev halv fem, bankede Philippe og Pierette på med en kølig flaske hvidvin og så sad vi i vores nypolerede cockpit og nød dagens arbejde.

Tirsdag den 23. april
Var klar til afgang klokken halv ti, Philippe og Pierette var stået op for at fotografere vores afsejling... hyggeligt. Da vi sejlede forbi Emily (Cindys Peniche) fløjtede vi og Cindy kom op og vinkede, - så var vi på vej! Kølevandet kom kun ud i sparsomme mængder og vi var lidt bekymrede, loggen ville heller ikke starte, heller ikke efter Sten havde været ned ”og tale lidt til det”. Hmm....

Der var knapt 20 kilometer (det er lidt svært at vænne sig til at der på floderne tælles i kilometer) op til Auxonne, så det var ikke et 'stort' projekt vi havde sat os for, men Auxonne skulle besøges. Fortøjede ved ved en gæsteponton kvart over tolv. Sten fandt straks pumpen til gummibåden frem for at prøve at puste kølevandsslangen igennem. Der kom noget gummiagtigt, sort, meget hårdt ovenud (nu hvor der nu hvor filterlåget var fjernet var plads) og så noget grønt, der nok tidlige har vokset på havbunden. Motoren blev startet og nu kom der kølevand ud i rigelige mængder! Det var dejligt. Straks gik jeg op i byen og fandt en bager og købte en baguette til vores frokost. Efter frokost fandt vi cyklerne frem og kørte de tohundrede meter frem af floden for at se H2O's marina her i byen (hvor vi oprindelig havde planlagt at Troldand skulle tilbringe vinteren). Ser vældig hyggeligt ud, men der er slet ikke de faciliteter og skibsprovianterings-forretninger vi havde i St. Jean de Losne, for slet ikke at tale om at der ikke er muligheder for at blive løftet og bundskruppet). Derefter kørte vi op forbi kirken, der er meget stor og ret flot indeni, og videre rundt i den meget hyggelige fæstningsby (Vaubin), der er omkranset af en bymur. Meget dejlig by der endvidere 'praler af at det var her Napoleon i si  tid gik på artelleriofficers-skole.
Kørte ud til den Lidl der ligger her i byen, og nåede også at kigge ind i den Intermarche der ligger lige ved siden af. Så tilbage til båden med vores indkøb og så lidt til på kontoret.

Onsdag den 24. april
Gik en formiddags tur i den meget fredelige by og undervejs fandt vi indtil flere frisører, endelig var der en der havde tid til at klippe Sten klokken to. Var forbi Casino-supermarkedet og købte to flasker Hautes Côte de Borgogne og en flaske Marc (alle til lageret forstås)! Kom tilbage til båden inden det begyndte at regne! Det var ikke holdt op med at regne da Sten skulle op i byen og klippes, med han fandt regnfrakken frem og gik; var ret våd da han kom tilbage og vinduerne lignede ostehandler-vinduerne fra vores barndom. Stens hofte/balle/lænd er ikke blevet bedre, selv om jeg har masseret hans glutæus maximus (ballemuskel) og i øvrigt har leget fysioterapeut, så nu var der kun et at gøre: Ringe til GrandDoktorPeter! Han stillede Sten en lang række spørgsmål og Sten gjorde mærkelige bevægelser og trykkede forskellige steder på sin lille ”pigekrop” og diagnosen blev herefter trokander bursit (slimsækbetændelse i hoften). Deblev foreskrevet en Ibobruffen (600mg) + Panodil (1g)  3 x dagligt ind til bedring; så nu håber vi det bedste. Men hvor er det fantastisk at have en rigtig professionel skibslæge (næsten) om bord. Det Vejret blev ikke bedre i løbet af eftermiddagen, men Vejrudsigterne har gennem længere tid lovet at vejret i dag og i morgen skulle blive dårligt.

Torsdag den 25. april
Regnen skulle først starte i eftermiddag, så vi var af sted allerede klokken halv ni. Målet var Pontailler sur Saône, kun 18 kilometer oppe ad floden. Der var én sluse på vejen og den var fuldautomatisk lige som den i forgårs, så nu har vi lært det. Var fremme allerede klokken elleve. Fik tid en tur i byen inden vi spiste frokost, og fik købt flere Bruffén'er så Sten kan fortsætte den af GrandDoktorPeter foreskrevne behandling af sin dårlige hofte.
På vores bytur havde vi opodaget en lille tilsyneladende fin lokal restaurant så jeg har gavmildt tilbudt at stå for det varme køkken i aften (mere om dette i morgen). Vel tilbage begyndte det at regne, og det skal ifølge vejrudsigten fortsætte til ud på aftenen. Dog lover de meget bedre vejr i morgen!

Fredag den 26. april
Middagen i går aftes var jeg ret heldig med. Sten fik en Beuf Tartare (ingen dårlig mave denne gang) og frites og jeg en kylling med morkler, lækkert! Til det nød vi en rødvin (Haute Côtes de Beaune 2014, af madskribenten tilføjede detalje).

Ligger her under kastanjetræerne, som har drysset klæbrige blomster/frugtskaller(?) ned på båden. Havde allerede meget fornøjelse af dem i går, for de sad også på skosålerne, så mens jeg gik op og købte baguette til dagens frokost, så spulede Sten dæk. Nu må jeg så lige nævne at den dims der slutter slangen til havvands-pumpe-indtaget er ”blevet væk” i.e. ligger på bunden af havnen i St. Jean de Losne, hvor den sprang ud af posen og hoppede i vandet (helt af sig selv jeg havde bare posen i hånden). Sten måtte så spule ved hjælp af en pøs. Men det er jo prøvet før.

Afgang kvart i ni fra Pontailler sur Saône. Det var koldt, så vi lagde ud med at tage blå mænd på. Klarede to sluser undervejs til Gray, hvortil vi ankom kvart over tolv. I dag indførte jeg en ”logbogs-dram” en god ting til lige at få dagens sejlads sat på papir. Nu må vi se om det er noget der kan bruges på sigt. Da vi havde ført logbog og spist frokost gik vi en tur ud af byen og op i byen. Der skulle ligge en lystbådehavn ude af byen, og vi håbede at der var en skibsproviantering derude. Det gjorde der ikke. Tror ikke byen er åben for sæsonen endnu. Der lå en Lidl, så vi købte lige det allermest nødvendige, bl.a. en pakke rejer til vores frokost i morgen.

Lørdag den 27. april
Lortevejr! (pardon my French); men det er altså surt vejr i dag. Kom godt nok af sted i en smule finregn, efter jeg havde været oppe i et supermarked og blandt andet købt en bagette til vores frokost. Men så begyndte det at regne, - så holdt det op med at regne …. og sådan fortsatte det indtil det bare blev ved med at regne. Kom fra Gray ved nitiden og sejlede 30 kilometer i dårligt vejr, mens vi undervejs fik klaret tre sluser og en tunnel. I tunnelen regnede det dog ikke! Var fremme i Port Savoyeux klokken et med gennemblødte hanstholm-habitter og vi byggede rede. Hvis vejret ikke bliver bedre i morgen, så bliver vi her en dag mere. Pølse, rødvin og ost med baguette til middag. Frokostens ½ kilo rejer med aïoli- og tatare sauce lå stadig tungt i maven.

Søndag den 28. april
Det blev det ikke og i dagens løb viste det sig med al ønskelig tydelighed at vores beslutning om at blive en dag her var rigtig. Her er koldt, vådt og surt. Nåede lige i et ophold i regnen en tur på cykel op til den nærliggende lille by for at købe baguette til morgendagens tur der gerne skulle bringe os yderligere 42 km mod nordøst.

Mandag den 29. april
Det blev til mange sluser i dag: ti stykker (& en tunnel på 800 m), men det var også nok. Heldigvis i tørvejr, og ind imellem så vi da solen. Kom af sted fra Port Savoyeux klokken halv ni efter at have fyldt 91 liter diesel på. Nød meget at det var tørt! I slusen ved Rupt sur Saône (# 8) solgte slusemesteren lokal confiture, honning og vin! Vi støttede hans lille geschæft! Var fremme i Port sur Saône klokken kvart over et. Gik i gang med logbogs-opdateringen over en logbogs-dram, inden vi spiste frokost. Sidst på eftermiddagen foldede vi cyklerne ud og kørte til byen for at få brød mm. Fandt et supermarked og fik købt lind  til de næste par dage (incl suppleret Stens pillebeholdning). Til aftenens pepperbøf nød vi slusemesterens vin og ærgrede os over at vi ikke have købt 2 x seks flasker. Well, thats life!

Tirsdag den 30. april
Kom af sted fra Port sur Saône klokken halv ni. Planen var egentlig at sejle til Corre, men da Sten havde hørt fra Oda ændrede vi planer. Oda er den norske pige vi mødte i Port Napoleon. Lå ved siden af hende og hun ville sejle familiens båd hjem for at bo i den. Hun var desværre ikke kommet længere end til Fontenoy de Chateau i Le Vosges, da der ikke var vand nok i kanalen til at komme videre så båden måtte efterlades og Oda håber at kunne få den hjem til Oslo i juli. Hun havde nu via mail spurgt om vi ville se til båden undervejs. Det betød at vi skulle forlænge dagens tur med 22 kilometer. Det besluttede vi os for at gøre. Især efter vi havde hørt at alle sluserne ville være lukket første maj.

Og her kommer så lidt poetiske tilføjelser fra billedredaktøren: På denne øvre del af Petite Saône er det i øvrigt en særdeles smuk natur man sejler igennem. Det er som på en skovvej og da maskinen blot brummer svagt i baggrunden kan man nyde fuglesangen (nattergal, bogfinke, solsort, gøg og mange andre uidentificerede) og de mange nyudsprungne trær i forskellige nuancer af grønt som ses lange bånd langs floden der i øvrigt varierer meget. En del af træerne har store klynger af underlig bevoksning fordelt på grenene og det er tydeligvis en parasit, vistnok mistelten. Også dyrelivet er rigt. Vi så bl.a storke på en mark men først og fremmest er det vandfugle-livet: Hejrer, ænder og svaner. Disse sidste kan jeg næsten ikke holde op med at glæde mig over når de letter foran båden. Det er store fugle og der skal tages tilløb mens der nærmest løbes hen over vandet og vingespidserne slår i overfladen. Det er som at se en jumbojet starte og Rie kommer jøvnt hen med tilråbet: Flaps down (eller er det up?). Selv flodens pattedyr oplevede vi i dag idet vi to steder, en gan i vandet og en gang på land, så bæver... fantastisk.

Da vi nærmede os Corre begyndte jeg så at læse i bogen om sejlads på Canal de Vosges, og tolkede det sådan at vi skulle melde os dagen før vi sejlede ind i kanalen og at vi skulle betale depositum for den fjernkontrol der skal bruges til sluserne. Men vi tog nu chancen og sejlede ind i den første sluse.... det kunne jo ikke gå værre end galt og der var den for de automatiserede sluser sædvanlige snor til at markere at nu ville man igennem. Kom fint ind, og begyndte at læse på skiltene omkring os. Sådan blev vi klogere og fandt standeren, hvor man hentede fjernkontrollen (intet depositum)! Det var nemt; således forsynet med en fjernkontrol fortsatte vi op ad kanalen i fin stil! Nåede frem til Fontenoy de Chateau klokken halv seks. Må nok indrømme at stilen ikke var så fin efter de yderligere elleve sluser vi skulle igennem. Det efter de bare tre vi havde været igennem inden Corre. Alt i alt 14 sluser i dag. Jeg frygter lidt dagen i morgen og er meget tilfreds med at sluserne er lukket i dag og at medarbejderne fejrer 1. maj. Var helt indstillet på at lave mad i aften, men den nærmeste restaurant har lukket. Cyklede en tur op i byen og fandt en swarama-bil. Købte så mad her til aftensmad, supplerede med en flaske Pinot Noir fra France Comté (den fra slusen ved Rupt sur Saône) og flød i øvrigt ud og nød at vi var kommet så langt i dag.

Onsdag den 1. maj
Var meget spændt på hvordan jeg skulle have det efter en dag med 15 sluser, men jeg havde ingen mén. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og det var dejligt stille ja faktisk lunt vejr. Folk kom ned til floden og nød deres fridag, og vi nød at følge folkelivet på kajen. Stens knæ har det stadigvæk ikke så godt, men han forsøger at holde modet oppe. Havde kun et projekt og det var at tjekke Oda's båd. Det var ikke svært, den lå lige bag os ved kajen og har det rigtig fint. Det har vi så meddelt hende.

Torsdag den 2. maj
Planen var egentlig at sejle helt til Epinal. Var godt klar over at det var at gabe rigelig højt, men satsede alternativt på at finde et sted, når vi kom helt på toppen af Canal de Voges (udtales Våsche), på det lange lige øverste stræk inden man begynder at sluse nedad igen.

Rensede vand-indtagnings-filteret inden vi tog af sted,- og det var ikke spild af tid. Endnu en gang var der en del flod-flora i det. Kom af sted allerede kvart over otte, og så var der en sluse med det samme, og så en efter én kilometer, og så var der en efter én kilometer og så........ vi sejlede 38 kilometer og vi havde 34 sluser! En gang gik vi i stå. Fjernkontrollen startede det grønne og det røde lys, men det røde blev ikke slukket (altså alt tilsyneladende klar men ikke tilladelse til at sejle ind i slusen)! Det blev det grønne tilgengæld og så fik vi to røde lys! Slusen virker ikke! Efter et stykke tid ringede Sten til kontrolcenteret i Epinal og de sendte en tekniker ud! Hun kom efter en halv time og ordnede teknikken, så vi kunne komme videre. Efter de 34 sluser var vi så endelig oppe ved vandskellet der ligger 739 kilometer, 99 sluser fra Middelhavet og 360 meter over havet. Ja, nu kan vi det med at sluse opad! Må indrømme at det var lidt anstrengende, men der var jo ikke ikke rigtig nogen vej udenom (og det er der jo så men så sklle vi have valgt en anden plan sidste år). Det var ikke så slemt i formiddags, for da var det tørvejr! Men det holdt ikke ved. Stoppede endnu en gang for at rense kølevands-filteret og standsede også en halv time for frokost ved et-tiden …. og fik ved samme lejlighed renset filteret igen. Så begyndte det at regne og det blev bare ved og ved. Trods de mange tømninger af vandfiltret (hvor det sandt og sige ikke var overfyldt) var Sten ikke tilfreds med vandgennemstrømningen: Den megen damp i udstødningen og den lidt skrattende lyd (Sten er overfølsom for lyde når vi sejler), så vi trak ind til siden og lavede en intermistisk fortøjning. Her blev indsugningsslangen (kølevand) afmonteret, vores pumpe til gummibåden påmonteret og så blev der sat tryk på. Og vupti efter en kort tids pumpen: 'svup' og den lystige lyd af bobler kunne høres uden for. Nu håber vi det har hjulpet, men der flyder rigtig meget botanik rundt i floden og noget af det kan meget let snige sig ind i kølesystemet.

Fandt ikke rigtigt nogle velegnede pladser langs kanalen, at lægge ind for natten, så vi sejlede frem til den første sluse der skulle bringe os nedad mod Epinal. Egentlig havde vi ikke lyst; vi var kolde og våde og klokken var blevet lidt i syv. Vi fik da heller ikke lov at komme igennem. Så var det jo bare 'omkring' for at finde et sted vi synes var velegnet for natten. Fandt et sted ved kilometer 87 (som Sten har skrevet i logbogen 'in ther middle og f.... nowhere'. Fortøjede til nogle træer tændte for varmen og begyndte at fordele det våde tøj hist og her på båden, så det fik en chance for at tørre. Sådan en blå mand er ret tung når den er meget våd. Fandt noget mad frem og faldt hurtigt om på puden.

Fredag den 3. maj
Båden lignede en vaskemaskine indvendigt da vi stod op. Sten tog optimistisk sin -næsten tørre- blå mand på, mens jeg fandt mine jollebukser frem. Klokken kvart over ni sejlede endnu en gang frem til sluse nr. 1 for nedadgående og fik denne gang lov til at komme igennem. Så tog vi lige 14 sluser for nedadgående i et rap! På otte kilometer. Også her blev vi stoppet en gang, med da var der en mekaniker i nærheden, så vi kom ikke til at vente ret længe. Og så nåede vi Epinal! Hyggeligt lille sted. Lige på kajen ligger La Capitainerie og det er i dette tilfælde en restaurant. Der nød vi en dejlig frokost med en velfortjent øl. Mens vi gemte od her fandt den søde havnedame os dog alligevel og kon ind og krævede sine €14 for de to nætter vi planlagde at blive (incl, el og vand)

Vejrudsigten er ikke for lovende for de næste par dage; det vil blive koldt og det vil regne, så det betyder nok at vi ligger over her i morgen.

Lørdag den 4. maj
Havde set på vejrudsigten at der skulle handles inden klokken ti, for da ville det begynde at regne. Nåede det næsten! Supermarkedet ligger inden for kort cykelafstand og som sædvanlig var meldingen præcis regnen begyndte næsten præcis kl 10 da vi trådte ud af butikken og vi at blev lidt våde på turen hjem. Det fortsatte hele dagen, så det var tid til indendørssydsler. Spiste en udmærket menu på La Capitainerie Vejrudsigten er stadig ikke rigtig opmuntrende, det skulle blive tørt i morgen men det lover ned til minus to grader de næste to nætter.

Søndag den 5. maj
Kom af std fra Epinal kvart over ni og jo, det var koldt. Havde iført os de blå mænd og har fundet uldne sokker og uldent undertøj frem! Hvis solen skinnede var det helt dejligt, men det var desværre ikke meget vi så til solen. Skulle kun cirka 30 kilometer ned ad floden og der var 16 sluser. Det gik fint; havde kun et sted, hvor jeg måtte sættes i land for at løbe op til slusen og kalde slusecenteret over den dertil indrettede 'samtaleanlæg'. Igen var det en sluse, der ikke ville lade os komme ind. En tekniker blev sendt til stedet og han sørgede så for at vi kom igennem. Var fremme i Charmes kvart over tre. Her er tillægningskajen ved en camper-overnatningsplads. Der var helt fredeligt. Charmes er en lille by, der er blevet brændt af flere gange. I 1300 tallet led den under pest og sult, i 1475 blev byen besat af hertugen af Burgund som hærgede og brændte byen ned og slog de fleste af indbyggerne ihjel. I 1500 tallet slog pesten og sulten til igen og i 1635 blev byen erobret af franskmændene og deres svenske allierede (30 årskrigen), som også hærgede og brændte byen ned og slog de fleste af indbyggerne ihjel. Så fulgte en periode med fred og udvikling indtil 1870 hvor Preusserne besatte og brændte byen ned og slog de fleste af indbyggerne ihjel. Under den første verdenskrig 'forsvandt' 200 af byens indbyggere. Den 5. september 1944 da trak tyskerne sig ud af byen brændte de byen ned og deporterede 200 indbyggere til dødslejre. På kun fem år mellem 1947 og 1952 genopbyggede indbyggerne byen. Det er med den historie ikke underligt at der ikke er mange gamle huse i byen.

Mandag den 6. maj
Det havde som meteorologerne havde lovet været koldt i nat, men vi havde ikke fået meget regn. Cockpit-teltet var dog stadig vådt, da vi stod op, men det har de jo været et par dage nu, så også i dag matte vi pakke det ned vådt. Kvart i ni sejlede vi fra Charmes mod Richardmenil, hvor vi var fremme klokken tre. Vi havde sol det meste af dagen og så ser verden altså helt anderledes ud. Også i dag skulle vi sejle oven over Mosel, - det er altså lidt syret, at der bygges en bro med vand så man i en kanal sejler over den ikke-regulerede flod. Vi gjorde det også, da vi sejlede ud fra Epinal, fascinerende. Ud over denne besynderlige passage, sejlede vi igen cirkaa 30 kilometer og slusede med 15 gange. Solen skinnede også da vi nåede frem, så vi sat i cockpittet og spiste vores frokost.

Og her fandt billed- og webredaktøren så anledning til at tilføje nogle overvejelser om kanaler:

Nå man som almindelig kartoffeldansker taler om kanaler, er det vel sådan umiddelbart mest Christianshavns kanal og Slotsholmens kanal vi tænker på. Men det her er noget helt andet. For nu bare at bruge Canal de Vosges som eksempel: Den er 123 km lang, har 95 sluser og en niveauforskel på godt 100 meter fra start og til det højeste stykke (i 320 moh.). Og så 'ned' igen, endnu en gang 100 meter.

Det er jo i sig selv imponerende; men det er først når man sejler igennem dette fantastiske ingeniøranlæg fra 1874-1882 (lige før jernbanerne endelig overtog transporten af tungt gods og udkonkurrerede kanalerne som vigtigste transportvej), at det går op for en, hvor store problemer, der har været knyttet til dem: Socialt såvel som teknisk.

Netop det, at kanalen var en vigtig transportvej (ja den eneste, der dengang kunne præstere massegods), gjorde at dens forløb i vidt omfang blev medbestemmende for industriernes placering (vi er jo netop i perioden for europæisk industrialisering). Men det betyder også at i dag, hvor al traditionel (og tung) industri er på tilbagegang i Europa, ja så rammes disse områder specielt hårdt (jf Rie's tidligere bemærkninger om vores møde med De gule Veste).

Hvad man imidlertid ikke umiddelbart tænker over (jeg gjorde i det mindste ikke) er at et af de største problemer ved kanalkonstruktion (ud over selvfølgelig selve det fysiske anlægsarbejde der skulle udføres ved håndkraft), er forsyningen med vand: Hver gang der sluses, mister kanalen vand til de lavere dele af systemet. Tilføres der ikke konstant ny forsyninger, tømmes kanalen efterhånden. Typisk er kanalerne derfor anlagt i nærheden af (og ofte parallelt med) floder og vandløb (der i sig selv ikke er besejlbare). Der kan så løbende ledes vand fra disse ind i kanalsystemet. På samme måde er der overalt mulighed for at lede vand væk fra kanalen, hvis der, f.eks under kraftige regnvejr, er overskud, som ville forhindre slusernes funktionalitet. En anden måde at omgå problemet med vandmangel, hvis kanalen f.eks. skal passerer f.eks et højdedrag, er det at forlægge den til en tunnel. Omvendt, hvis kanalen skal krydse den vandførende flod, der føder den, men som på det pågældende sted ligger lavere, må denne (altså kanalen) føres over på en bro. Det er en særegen oplevelse de første gange man sejler ind i et mørkt hul i en klippevæg eller for den sags skyld over en bro. Begge dele noget vi prøvede på Canal de Vosges.

Især ved slusetrapperne kan der i perioder med megen trafik opstå vandmangel, og der er derfor anlagt flere mindre vandreservoirer mellem de enkelte trin på 'trappen'. På den øverste del af Canal de Vosges, der hvor man passerer vandskellet, og hvor der på en strækning af mere end 10 km sejles i det høje niveau er en tunnel-løsningen ikke en mulighed. Man har derfor valgt at anlægge en stor kunstig sø: Reservoir de Bouzey med en overflade på 1,3 km2. Her kan der opbevares op til 7 mio m3 vand, så vandet i den øverste del af kanalen hele tiden kan 'toppes op'. Desværre er der i tørre somre ikke altid nok vand, og mange sejlere med for stor dybgang, har oplevet at vandstanden i kanalen (for at spare på vandet) er sænket fra de normalt garanterede 1,80 m, og f.eks i eftersommere 2018 lukkede kanalen helt. Da vi passerede (i april) 'garanteredes' 1,6 meter men vi blev flere steder spurgt om vores dybgang, og der var da også passager, hvor der 'garanteret' var mindre vand, hvilket heldigvis for os, med vores svingkøl, var uden betydning.

Tirsdag den 7. maj
Også i dag så vi solen og det hjælper på humøret. Ville gerne frem til Toul, for der er en rigtig by med en lille marina og da de (igen) lover regn i et par dage ville det være rart hvis vi kan gå ud mellem bygerne. Tog af sted fra Richardmenil kvart over otte og fik klaret de sidste sluser i Canal de Vosges hvor vores fjernkontrol blev afleveret i den dertil indrettede automat. Den første sluse vi skulle igennem for at komme ud i ved Mosel, ville ikke åbne sig faktisk var der absolut ingen lys og det skilt der var havde så små bogstaver at der selv nær ved skulle kikkert til at læse det. Der stod dog her en VHF kanal (som ikke svarede) og et telefonnummer og det ringede vi så til ….. og blev bedt om at ringe til et andet nummer. Det gjorde vi så og fik at vide at der var nogle tekniske problemer ... ikke hvad der var i vejen eller hvor længe de kunne forventes at vare. Da vi efter en halv time igen ringede fik vi en henvisning til et tredje nummer hvor man kunne fortælle at slusen var midlertidigt lukket på grund af reparationsarbejde, hvor længe... det vidste de ikke.

Fandt en lygtepæl vi kunne fortøje til,- og det gjorde vi så, men detvar ikke just etcharmerende sted hvis vi skulle ligge her i flere dage. Faktisk var vores nærmeste nabo et stålvalseværk omgivet af enorme dynger af scarp-matal til omsmeltning. Efter lidt ventetid kom så en VNF bil der parkerede, og en venlig mand kom og forklarede os hvordan det hængte sammen og at vi kunne forvente at sejle videre om en time. Han fik en kop kaffe og vi sejlede videre efter en time,- det er dejligt at få forklaring på hvad der sker, men jeg kan god forstå de frustrationer der opstår hvis man ikke taler fransk. Jeg er stadig overrasket over hvor godt Sten klarer sig.

Så er det ved at være slut med at sluserne kommer på rad og række. I dag havde vi op til seks kilometer mellem to sluser, så kommer man altså lidt hurtigere frem over vandet. For at nå ind til Touls lille marina skulle der sluses op tre gange af Canal de la Marne ou Rhin; men det gik fint de var automatiserede. Det var ved at blive lunt, så vi svedte i de blå mænd. Fandt havnekontoret og betalte foreløbigt for to nætter, og blev gjort opmærksom på at det i morgen er Victory Europe (VE) dag (afslutningen af 2. verdenskrig i Europa), så vi skal nok regne med at de fleste forretninger er lukkede. Var ret trætte, så vi spiste på den lille café der er her ved havnen, og da vi kom tilbage faldt vi straks om på køjen.

Onsdag den 8. maj
Som lovet: regn igen. I det naive håb om at bageren var åben gik jeg derover for at få en bagette til morgenmad, men snydt! Der var lukket. Klarede os med knækbrød og startede fylde 'diesel-på-projektet'. Dieslen skal hentes fra en nærliggende tank ved brug af vores tre dunke (hver med 20 liter). Først hældes på tanken og herefter genfyldes. Blev lidt forsinket for ved porten på vej op mod tanken ind til den befæstede by (good old Vauban). Her var man i gang med at mindes de faldne fra 2. verdenskrig, og vi overværede, hvordan byens notabiliteter, lagde kranse ved monumentet. Det var i og for sig let nok at få de tre tyve-liters tomme dunke op til tanken på den lille sækkevogn vi har købt, men det var ikke så lige til at få dem kørt tilbage i fyldt stand. Det lykkedes dog og det viste sig at tanken kun kunne rumme yderligere tyve liter, så nu skulle vi bare have fyldt en dunk mere, men det er da til at overse og blev løst senere på dagen efter at vi i et (næsten) ophold i regnen havde besøgt.

Der ligger en dansk motorbåd (fra Lynetten) i havnen, dem er vi inviteret over til i aften.

Torsdag den 9. maj
Havde en meget hyggelig aften i går med Joy og Benny. De har to både her på kanalerne, denne her i Toul og en der ligger i Nabonne. Bor så her og der. Mest i Nabonne om vinteren. Som meteorologerne havde lovet blev det regnvejr i dag, men jeg håbede optimistisk på at jeg mellem bygerne kunne komme op på vaskeriet og få kørt to vaskemaskiner. Det kunne jeg ikke! Der var absolut ingen ophold i regnen, så jeg iførte mig regntøj, gummistøvler, sydvest og trillevognen fyldt med vasketøj og gik op til vaskeriet. Følte mig som en helt, da jeg kom tilbage med alt vasket. Sidst på eftermiddagen kom Joy og Benny over til os for at bese Troldand. Endnu en hyggelig eftermiddag. Der loves nogenlunde vejr i morgen, men så skulle det blive meget regn igen. Så vi vil gerne af sted i morgen for at komme videre og gerne til et sted med lidt civilisation (vand og el).

Fredag den 10. maj
Sejlede ud af havnen lidt i ni. Lagde os ud ved slusen, så vi var klar klokken ni, hvor de åbnede. Første tre sluser og en klapbro tilbage til Mosel gik som en leg bare 45 minutter. Derefter til venstre videre op ad Moselle Canalisé. Fulgtes lang tid på nordpå op gennem sluserne med en hollandsk båd, hvor skipperen absolut kun talte hollandsk! Og det klarede vi så også... sådan da, vi kommunikerede da! Kom frem til Pont-à- Mousson klokken tre. Det blev så til 43 km og otte sluser i dag. Havde mod forventning lidt regn undervejs, men det blev langsomt lunere og da vi var nået frem, foldede vi cyklerne ud og kørte en tur op i byen. Pont-à- Mousson er en gammel industriby, stålindustri, så der har været penge mellem folk, så den har faktisk har en del charme at byde på. Tror at vi for kun anden gang i år, sad udenfor og nød en øl; har ikke været forvente med vejret. Regner med at blive her en dag, da de også lover regnvejr i morgen.

Lørdag den 11. maj
Det tog lidt tid inden regnen kom, men så øsede det så også ned. Det var lidt svært at holde humøret oppe, men det hjælper lidt når vejrudsigten antyder at det bliver sol de næste par dage.

Søndag den 12. maj
Kom af sted kvart over otte; og jo solen skinnede, men det var hundekoldt, og der var lidt vind og den var i mod os (chill factor you know) så jo, vi frøs. Inden vi kom frem havde vi haft tre af de store sluser og set et dådyr svømme over floden, hvorfor finder det nu på det er det noget med at græsset er grønnere... ? Vi troede vi var fremme da vi så indsejlingen til en lille havn, men da vi kom ind fik vi en klar fornemmelse af at vi ikke var, hvor vi skulle være, - pladserne var halvt så lange som Troldand. En venlig herre forklarede os at det var en privat havn og at der lå en sejlklub længere fremme, hvor vi ville være velkomne. Han var i øvrigt meget venlig og vi fik vendt Troldand på dens nævre plads, kom sikkert ud igen og vi sejlede frem til Metz. Hertil nåede vi klokken et efter bare 17sm. Blev modtaget af hollænderne vi havde fulgtes med i forgårs og vi fortsatte vores 'indholdsrige' samtale på dansk-hollandsk, for eksempel var det let at bleve enige om at det havde været et ”møj-vejr”; det er det samme og udtales ens på hollandsk og dansk.

Mandag den 13. maj
Over morgenmaden kiggede vi på den tyske flod-guide, som jeg har det lidt svært ved. Den er meget systematisk, men der er flere systemer flettet ind i honanden: dvs først skal man se på kortet, så skal man blade on i en anden del af bogen, hvor der står noget om tillægspladser og så endnu et tredje sted for at se noget om byerne man er i nærheden af. Det var måske til at leve med, men det er ikke til at leve med at kortene ikke er vendt nord-syd, - aldrig, mest synes det at kortene er vendt på hovedet. Fik dog ved fælles hjælp planlagt de næste stræk, under hensyntagen til at vi skal stemme mens vi er i nærheden af Luxembourg, så vi kan stemme på konsulatet der; og samtidig skal vi tage hensyn til at Mosel lukker i ti dage her i slutningen af måneden og der vil vi gerne være nået frem til Trier.

Da Stens ben ikke er fuldt funktionsdygtigt, var planen at tage en mini-tog-rundfart her i Metz. Vi cyklede op til Domkirken, hvor det skulle starte, men sæsonen er ikke startet endnu, heldigvis lå turistkontoret lige ved siden af, så vi spurgte om der var alternativer. Blev foreslået en tur med en lokal minibus der kørte gennem den gamle by ud til det lokale Pompidou-center. Den tur tog vi så og fik kigget lidt på centeret, som er en filial af centeret i Paris, men er mest kendt for sin særegne arkitektur (tegnet af Shigeru Ban, Jean de Gastines, Philip Gumuchdjian i moderne arkitektur, high tech-arkitektur, postmodernistisk arkitektur, citeret fra brochuren). Da vi kom tilbage til centrum fandt vi en Carrefour og handlede lidt inden vi tog tilbage til båden for at spise frokost. Metz er en meget dejlig og spændende by, ikke mindst fordi de centralebydele er fri for trafik så de smukke gamle huse kommer helt til sin ret. Endvidere fandt vi den Alsace restaurant sten mener jeg skal lave mad på i aften. Tilbage på Troldand frokost og middagslur.

Tirsdag den 14. maj
Kom faktisk ud af havnen klokken halv ni og med stor hastighed styrede vi mod den forkerte af to parallelle sluser (den anden var i gang med at betjene et stort fragtskib men det betød åbenbart ingenting! Da fejltagelsen gik op for os fordi vi så en motorbåd med stor beslutsomhed entre efter fragtskibet fik Sten i en fart vendt skuden og vi styrede med høj fart mod den rigtige sluse. Fik lige hækken med ind og lå efter et fragtskib og en schweizisk motorbåd. Sådan gik dagen: som rosinen i pølseenden på denne lille konvoj. I en kort periode fik vi selskab af en tysker, så vi var en fin konvoj gennem sluserne.

Havde udset os et sted i Thinonville, men det så ikke særligt attraktivt så vi fortsatte til Basse-Ham, som ligger i et atomkraftværks baghave. Det skæmmede dog ikke udsigten fra denne lille veldrevne havn med verdens mest hjælpsomme havnemester. Han kaldte sin havn sit 'paradise' og ville give os et godt tilbud, hvis vi ville blive her året ud! Vi ankom dertil klokken kvart i tre.

Sten (og jeg) bander over den nye VHF vi købte i Port Napleon (med ATIS og hele 'svineriet', og som ikke virker på kanal 20. Det er jo lige den kanal som bruges ved de store sluser. Da Schweizerne skal samme vej som os i morgen lavede en aftale med Werner om at han bliver ved med at sejle forrest og orientere os på kanal 10, som virker upåklageligt!

Onsdag den 15. maj
Kom af sted klokken halv ni. Og også i dag kom vi til at sejle i konvoj efter en fragtbåd. Proceduren i dag blev dog lidt anderledes da fragtbåden sejlede m-e-g-e-t langsomt. Vi overhalede den efter sluserne og blev så alligevel nød til at vente ved den ved næste sluse, men på den måde fik vi nogle pauser. Det blev kun til to sluser i dag og var efter at have passeret Schengen, fremme i Schwebsange (eneste ordentlige tillægsplads i Luxemborg) klokken tolv. Fyldte diesel på da vi sejlede ind i havnen og fik ved den manøvre et hak i fribordet, lidt øv, for vi havde også reddet os nogle skrammer i en af sluserne i dag. Må håbe, at det er hvad vi skal have af skrammer på denne tur.

Fra Schwebsange er der busser til Luxembourg by. Har tjekket på udenrigsministeriets hjemmeside at det på konsulatet er muligt at stemme. For en ordens skyld ringede jeg dog først (det er en sk. honorær konsul =ære men ingen løn), for at anmelde vores ankomst i morgen. Her fik jeg så at vide, at de ikke havde fået kuverterne til folketingsvalget!!??... (som er udskrevet for mere end en uge siden og hvor UM's hjemmeside altså siger at man kan stemme); man henviste til ambassaden i Bruxelles. Så blev der ringet rundt; først til den danske ambassade i Bruxelles, hvor hende 'der vidste noget' ikke var der?! En time senere tog Sten så over (da mit irritationsniveau havde nået den grænse, der ikke er produktiv) han ringede igen til Bruxelles, hvor han blev stillet videre til en telefonsvarer på engelsk (som end ikke sagde hvem det var man skulle 'leave a message' til). Endnu et opkald til Bruxelles gjorde at man meddelte at medarbejderen måske var til frokost (klokken var 14), og at man ikke kunne sige, hvornår medarbejderen var tilbage, for tiderne var 'lidt fri'. Sten fik så et direkte nummer ….. som var til den tidligere nævnte telefonsvarer (sic). Så var tiden inde til at ringe til UM i København, hvor 'Borgerservice' var noget overaskede over at kuverterne ikke var nået frem; man lovede at kontakte ambassaden i Bruxelles, samt at der ville blive ringet tilbage.

Nu er det jo sådan, at vi ligger her, for at bruge dagen i morgen til at stemme, og Mosel lukker på mandag for slusevedligehold og -reparationer i en uge, så vi skulle gerne være længere nede ad floden inden da..... grumpfh! …. Og så er det jo også sådan at der ikke ligger danske konsulater i alle byerne langs vores rute!

Så endelig, sidst på eftermiddagen, blev der blev ringet tilbage (fra Bruxelles) og meddelt at alt 'er klaret': Ambassaden havde (angiveligt?) sendt kuverterne for en uge siden, men (og jeg citerer) man kan ikke regne med det belgiske postvæsen (har vi hørt den før? og hvis man ikke kan regne med postvæsnet, hvorfor bruger ambassaden så det; men selvfølgelig et folketingsvalg er vel ikke højeste prioritet?). Nu havde man så genfremsendt, og denne gang med DHL; og det var helt sikkert at vi kunne stemme til både Folketinget og Europa-parlamentet i morgen. Således beroliget gik vi op på den lokale restaurant med vores nye schweizisk/thailandske venner: Werner og Sukanya. Hyggelig aften.

Torsdag den 16. maj
Dagen er sat af til at vi kan gøre vores borgerpligt og stemme til Europa-parlamentet og det danske Folketing, hvilket vi jo forberedte os på i går med diverse telefonopkald. Selv om vi var blevet lovet at alt var på plads og i orden... var vi alligevel lidt spændte. Nå, vi stod på bussen i Schwebsange Centrum klokken kvart over ni i morges og efter to busskift stod vi foran konsulatet. Blev lukket ind, orienterede om vores ærinde og fik lov at vente i receptionen. Så blev vi vist op på fjerde sal og en dame kom med stemmesedlerne til Europa-parlamentetsvalget! Kuverterne til folketingsvalget var ikke kommet... strejke i det belgiske postvæsen, DHL afleverer forst efter tolv, konsulatet har lukket mellem 12 og 14, så ja.... men der er jo også lang tid til folketingsvalget.... kunne vi ikke bare vente eller stemme et andet sted? Jeg var så tosset, at Sten sparkede mig til hjørne, hvor jeg kunne sidde på en trappe og trække vejret meget langsomt. Sten bad nu pænt damen om at ringe til Bruxelles, så de (der angiveligt har et tracking nummeret på forsendelsen) kunne finde ud af hvor pakken er NU, og han gjorde det meget venligt men klart at vi ikke bare gik, men ventede til vi havde fået et svar. Det blev så gjort og den lidt frustrerede dame kom tilbage og meddelte at pakken skulle være i en bil på vej hertil. Hun gjorde dog også klart at kontoret var lukket mellem 12 og 14 og at vi ikke kunne blive, hvortil Sten blot sagde at det kunne vi jo diskutere om en time (klokken var kun 11). Så fik vi tilbudt en kop kaffe og stole at sidde i og vi bevæbnede os med tålmodighed. Efter 25 minutter kom en meget lettet dame ind med fire kuverter, og vi kunne få lov at gøre vores borgerpligt! Ju-huhh! nu er det gjort.

Forlod konsulatet, tog til den gamle bydel og legede lidt turister og fik os en velfortjent frokost. Derefter med to busser hjem til Schwebsange, hvor vi for første gang i vores liv stiftede bekendtskab med en baguette-bage-automat. Interessant stykke teknik og baguetten var faktisk lun da jeg trak den ud af maskinen. Så en Fernet Branca på havne-restaurantens terasse og derefter sen middagslur.

Fredag den 17. maj
Var ret tidligt oppe, og ude af havnen ved halv ni-tiden. Var lidt ærgerlige over at vores kanal 20 (der er kontaktkanalen til sluserne) på VHF'eren ikke virker, og var også lidt forventningsfulde på den ærgerlige måde over de tilbagemeldinger vi havde fået fra Walter om mulighederne for at ligge i Kontz. Han synes ikke det var optimalt, så han sejlede videre. Sejlede mod Statbredimus-Palzem-slusen og kaldte dem på kanal 20..... og vi kunne høre at det svarede men ikke hvad de sagde men ved i hvert fald nu at vi kan høres (so oder so). Godt så! Kunne se at der var en lille sluse og mente så at vi kunne prøve der. En automatiseret sluse med omhyggelig vejledning så det tegnede jo godt fik den åbnet og prøvede at sejle ind. Troldand var for bred om røven, så vi måtte flovt bakke ud og kunne konstatere, at de på et tydeligt skilt står at maksimumbredden er 3,30 meter (og vi er mindst 3.60). Vores næste forsøg på at kalde slusevagten, gik ikke så godt, men en en stor hollandsk kanalfragtbåd var på vej ind, så vi gled ind i hans kølvand. Skipperen kom hen og snakkede med os, og vi spurgte ham om det virkelig er rigtigt at alle sluser er lukkede på Mosel i næste uge. Det kunne han kun bekræfte, hvorfor han selv havde rigtigt travlt med at komme ud af Mosel inden mandag morgen. Han fortalte i øvrigt at han havde last med til to destinationer, noget skulle til Østrig, resten til Ungarn. Det kunne egentlig være spændende hvis man kunne komme til at sejle med sådan et skib et par uger, gad vide om det kan lade sig gøre?

Ved næste sluse: Grevenmacher, var VHF-kanalen så blevet skiftet til kanla 18, og det fungerede perfekt, så nu håber vi at vi ikke får brug for 20'eren mere. Var fremme i Konz klokken et, efter 20sm (38km). Så kritisk på Sportboothafen Kontz des Wassersportclub Konz 1960. Kom i snak med en tysker vi fulgtes med igennem et par sluser i forgårs, og han anbefalede dette sted for den uge alt er lukket på floden. Der er tog til Trier (med station inden for gangafstand), og her er flere supermarkeder inden for cykelafstand. Vi grublede lidt og efter en tur op til Lidl og en tur rundt i byen, blev vi enige om at det er her vi bygger rede i den uge. Indtrykket blev forstærket, da vi sidst på eftermiddagen fik os en øl i klubhuset. Mødte meget søde og hjælpsomme klubmedlemmer som blandt andet henledte vores opmærksomhed på en lokalt begivenhed på søndag 'Saarpedal', hvor bilvejen langs Saarkanalen er bilfri over mere end 50 km og hvor der angiveligt i alle småbyerne skulle være diverse forplejninger og salg af lokale produkter (vin). I øvrigt stillede de lokale sig til rådighed hvis vi ville se på vin. De må vi se p i morgen, jeg tror i det hele taget at det kan blive hyggeligt her. Og så skal det heller ikke være en hemmelighed at en del vedligeholdelses-projekter og rengøring er blevet skudt foran os og lurer truende.

Lørdag den 18. maj
Var ikke rigtig imponerede af den lokale Lidl (stor og mere end almindelig rodet), så da vi var en tur oppe i byen i dag, fandt vi et andet og lidt mere (faktisk meget) imponerende supermarked, så vi fik gjort et par supplerende indkøb. Hver gang vi har haft cyklerne fremme i år har vi kigget på Stens baghjul og sagt, at det er godt at vi har ekstra dæk og slanger med. Så har vi hver gang aftalt at hvis det punkterer så cykler Sten hjem med sit dårlige knæ og indkøbene. Det blev så i dag at jeg skulle trække Stens cykel hjem og Sten skulle skifte dæk og slange. Alt blev ordnet inden vi skulle op og have vores eftermiddagsøl i klubhuset. Der så man fodbold, og Bayern München havde lige vundet det tyske mesterskab, da vi trådte ind af døren, så man var ud over alle grænser begejstrede! Vi blev budt på en mirabelle-snaps, deltog villigt i fejringen og følte os særdeles velkomne. Undervejs blev Sten spurgt hvad hans favorit hold var og i første omgang svarede han meget diplomatisk at det var FCK. Nu ligger diplomatiet jo ikke naturligt til Sten så ummiddelbart efterfor det ud afmunden på ham at det var det danske landshold fra 1992 en bemærkning der udløste megen morskab hos forsamlengen.Overvejer at leje en bil i Trier og køre en tur, måske endda til Bruxelles. Sten snakkede med sin tidligere kollega Lene fra Bruxelles, for at vurdere mulighederne og vi kunne umiddelbart låne et sted at bo, men vi har endnu ikke besluttet noget og strengt taget bør vi vel studere omgivelserne her på stedet.

Søndag den 19. maj
Så er det i dag at man kan køre i fred for biler på vejene langs øst-siden af Saar; det er nemlig sk. 'Saar-Pedal'-dag. Planen var at cykle til Saarbourg der ligger 15 km syd for Konz. Det gik fint, der var en masse pitstop's, hvor man kunne forsyne sig med lokale vine, øl, pølser, pizza, flammkuchen (lokal specialitet, en slags lille ultratynd pizza lavet med krydret creme-fraiche, bacon og løg) og meget mere. Hyggelig tur og der var mange på gaden og der var jo plads til dem. Familier med børn på små cykler, med børn eller hunde i anhængere, mountins-bikes og el-cykler. Da vi kom frem til Saarbourg, benyttede vi et pit-stop til at få noget at spise, inden vi tog byen i besigtigelse. Em meget sød og idyllisk by lige midt i vinlandet. Med små hyggelige huse, og floden der løber gennem byen og hvor vandfaldet tidligere blev udnyttet i en vandmølle (nu lille museum). Tog en sightseeing tur i et lille gade-tog og fik på den måde set ret meget. Talte på fingrene om vi skulle tage toget tilbage til Konz (Stens knæ), men besluttede os til at cykle tilbage, men denne gang holde os til cykelstierne langs kanalen. Faktisk en meget smukkere tur en den på vejene. Stoppede i pit-stoppet her i Konz og nød et glas lokal hvidvin (Weissburgunder=Pinot Blanc) til en flammkuchen. Til det var der et tysk lokalorkester der spillede udmærket amerikansk musik... Country og Western-agtigt, hyggeligt. Var godt tilfredse med os selv, da vi landede i Sportboothafen Kontz des Wassersportclub Konz 1960 efter at have siddet 30 kilometer i sadlen! Syns selv vi har gjort det godt!

Mandag den 20. maj
Regnvejr tager altså luften helt fra Sten. Tror jeg har lettere ved at bar byggerede med strikketøjet eller en bog. Det var så det dagen gik med. Der blev også støvsuget så ledt af det vi har skudt foran os er ved at blive gjort.

Tirsdag den 21. maj
Endnu en dag med kontorarbejde og rengøring. Sten er så oplivet over at hans knæ klarede Saar- pedal-dag at han har foreslået at vi cykler til Trier i morgen hvor vi skulle få godt vejr! Det ser vi på med stor alvor.

Overteltet var blevet tørt og det trængte helt klart til at få forstærket nogle syninger. Det fik Sten ”mig taget sammen til”, jeg var ikke meget svær at overtale.

Onsdag den 22. maj
Er et par gange gået op i klubben sidst på eftermiddagen og tage en øl, et krus cider (den er sur men holder 6%) eller et glas elbling (en gammel hvid druesort, som nu primært dyrkes i Moselregionen). Her har vi fået anbefalet et par spisesteder i Trier, så det var i dag at det skulle prøves. Vi foldede cyklerne ud og begav os af sted. Fin tur langs floden af det, der nok i tidernes morgen har været en pramdrager-sti, og derfor er lige og uden meget meget stigning. Trier en en meget hyggelig by og man siger at det er Tysklands ældste by, grundlagt af Julius Cæsar, i en periode omkring år 250 var Trier hovedstad for den galliske del af romerriget. Parkerede cyklerne og gik rundt og kiggede på de mange gamle huse og det dejlige torv. Der var nye kartofler på gaden og det måtte vi have. Vi købte ingen af de hvide asparges (som er en særdeles stor delikatesse i dette område) i dag, men det står på menuen en af de nærmeste dage. Gik direkte til katedralen som er kirken det ældste bispesæde i Tyskland. I middelalderen var ærkebiskoppen af Trier også en betydningsfuld fyrste, der kontrollerede landområder fra den franske grænse til Rhinen. Han var en af de syv kurfyrster, som kårede kejserne af det sk. tysk-romerske rige; en 'mærkelig' sammenslutning af centraleuropæiske småstater der i princippet bestod mellem 962-1806. Efter vi havde besøgt den meget imponerende katedral, klostergården der hører til samt den kirke der ligger lige ved siden af. Dnne sidste er en utrolig smukt opdateret kirke, med moderne glasmosaik vinduer, lavet i stor respekt for de gamle traditioner. Så var det blevet tid til frokost og vi opsøgte den nærmeste af de restauranter vi var blevet anbefalet af medlemmerne af Konz motorbådsklub: Wirtshaus Zur Glocke. Det levede fuldstændig op til forventningerne! Jeg fik en meget lækker (faktisk to) wienerschnitzel(er) med dejlig svampe sovs (nej det er kun i Dnmark at en winerschnitzel serveres 'dreng') og sten fik tre forskellige kødmedaljoner med tre forskellige sovse til. Dertil også en Ebling. Meget delikat.

Og så er Karl Marx er født her i byen, noget man lidt ud af . Det hus han boede i er bevaret og er nu et museum, mere et monument over hans liv og ideer end et museum. Det er meget stiligt og pænt og kommer rundt om alle hans aktiviteter. Man kunne bruge timer her, men det gjorde vi ikke. Tilgængæl bemærkrde vi nu at gamle Karl optræder i byens daglige liv. Dels på postkort (!) dels som den røde mand på trafiklysene ved fodgængerovergange. Man tror næppe sine egne øjne men Sen sikrede sig fotodokumentation.

Trier er også kendt for sine velbevarede romerske bygninger.... men det nåede vi ikke i dag, så vi besluttede os for at tage hertil igen på fredag, så kunne vi også prøve den anden restaurant af som de lokale har anbefalet. Vi cyklede hjem i god ro og orden og det lader til at vi får godt vejr nogle dage nu.

 

 

Gå til toppen af dagbogen

« forrige top næste »
top
Page
Menu
News
top
Page
Menu
News
Hvor er vi?
Se Troldands position 'her og nu' hvis vi er inden for AIS rækkevidde (pt. ude af drift pga manglende Mast/antenne ved vores kanalsejlads.

Seneste Opdateringer:
For nørderne: Lidt statistik om økonomi (pdf)
For nørderne: 
Statistik om distancer mm (pdf)
Rie's dagbog 2018 (pdf)
Ries Dagbog fra Etiopien 2019 (pdf)

Ny oversigts-sider:
 

Besøgende på www.troldand.dk siden dec. 2007

Er du interesseret problemer om nationale mindretal, nationalisme og statsdannelser?
Så køb bogen om Europas politiske geografi!

 

Læs om Europa af stater, territorier og nationer i
denne bog som Sten har skrevet sammen
med en
tidligere kollega (klik på billedet for at se mere)


© Creative Commons